Kommunikation vedr. dagpengemodtageres klager, der behandles af Ankestyrelsen (AST) m.v.

Forretningsmæssig begrundelse

Der er flere interessenter i forhold til oplysninger om klager til Ankestyrelsen (AST) og resultatet af AST’s afgørelse:

  • A-kasserne og STAR
  • Jobcenteret og medlemmet, idet det er dem klagen vedrører. 

Når jobcenteret har fået afgørelsen, skal jobcenteret sikre sig, at a-kassen får besked om udfaldet. Derudover har STAR interesse i oplysninger om klager til Ankestyrelsen (AST) og resultatet af AST’s afgørelse.

For så vidt angår a-kasserne har de interesse i oplysninger vedrørende afgørelser i både jobcenteret og Ankestyrelsen, hvor man ændrer en tidligere afgørelse fra jobcenteret vedrørende:

  • henvisning til arbejde (herunder jobrotation), og
  • afgivelse af/henvisning til tilbud efter LAB (alle tilbud efter LAB, som kan gives til dagpengemodtagere, dvs. LAB kap 9a-12 tilbud.

Underretningen vil således vedrøre en ændret afgørelse for en navngiven dagpengemodtager, hvor jobcenteret tidligere har givet underretning om, at den ledige har afslået eller er ophørt i henvist arbejde eller har afslået eller er ophørt i tilbud efter reglerne i kapitel 19 i BAB (§ 133 samt §§ 135-138), men hvor dagpengemodtageren efterfølgende får medhold i en klagesag (hos jobcenteret eller Ankestyrelsen) om, at vedkommende ikke havde pligt til at tage arbejdet/tilbuddet.

Den vil således både omhandle ordinært arbejde og jobrotation samt LAB-tilbud til dagpengemodtagere (mentor, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik inkl. nytteindsats givet som rådighedsafprøvende tilbud, samt løntilskudsansættelse.)

Baggrunden herfor er ændring af reglerne om gyldige grunde i reglerne om selvforskyldt ledighed. Efter gældende regler, skal jobcenteret (JC) sende en NUPH til a-kassen, hvis medlemmet har afslået/ikke er påbegyndt et henvist arbejde eller tilbud eller er ophørt i et tilbud.

A-kassen skal herefter vurdere, om medlemmet havde en gyldig grund til afslaget og træffe afgørelse herom. Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet ikke havde en gyldig grund til at afslå eller ophøre i det henviste arbejde eller tilbud, skal a-kassen pålægge medlemmet en sanktion.  

Efter de fra 2. januar 2017 gældende regler afskaffes en række af de gyldige grunde til at afslå eller ophøre i et henvist arbejde eller tilbud. Det drejer sig bl.a. om transport, pasning af familie og at medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet eller begynde i tilbuddet efter reglerne i rådighedsbekendtgørelsen. I stedet bliver de flyttet over i reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som ”hensyn” JC skal tage, når de henviser dagpengemodtagere til arbejde eller afgiver tilbud.

Hvis medlemmet har afslået eller er ophørt i et henvist arbejde eller tilbud, skal JC fortsat sende en NUPH til a-kassen, og a-kassen skal pålægge medlemmet en sanktion, hvis a-kassen vurderer, at medlemmet ikke havde en af de fortsat gældende gyldige grunde (fx helbred) til at afslå eller ophøre i arbejdet eller tilbuddet.

Hvis medlemmet mener, at JC ikke har taget de ”hensyn”, de skal ved henvisningen til et arbejde eller afgivelsen af et tilbud, skal medlemmet klage til JC. Hvis JC fastholder henvisningen eller tilbuddet, skal JC sende medlemmets klage til AST, der træffer afgørelse herom. Det samme gælder, hvis medlemmet mener, at JC ikke har taget de ”hensyn”, de skal, når medlemmet ønsker at ophøre i et tilbud.

Hvis JC selv eller AST på baggrund af klagen giver medlemmet medhold, skal a-kassen annullere den sanktion, som medlemmet måtte have fået på baggrund af den oprindelige NUPH.

Det er derfor nødvendigt, at underretningen fra JC om, at medlemmet har fået medhold i sin klage, indeholder en henvisning (identifikation) til den forudgående NUPH.

A-kassen skal herefter sende en tilbagemelding til JC om, at sanktionen er ophævet efter medhold i klagen med en henvisning (identifikation) til den oprindelige NUPH, som gav anledning til den pålagte sanktion.


Sagsflow

Hvis en ledig dagpengemodtager ønsker at klage over en henvisning til arbejde, som er foretaget af jobcenteret, eller et tilbud skal dagpengemodtageren (klageren) klage inden 4 uger efter, at pågældende har fået meddelelse om henvisningen. Klagen skal sendes til jobcenteret.

Jobcenteret skal genvurdere henvisningen til arbejde eller tilbuddet på baggrund af klagen og vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold.  

Hvis jobcenteret ikke giver klageren (helt) medhold, skal jobcenteret sende klagen videre til AST (Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg) sammen med begrundelsen for henvisningen og genvurderingen af henvisningen. Jobcenteret skal sende klagen videre, så den er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træffe afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at Ankestyrelsen har modtaget klagen.

Reglerne fremgår af § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 66 og 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og § 16 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

A-kasserne har ingen rolle i forbindelse med en klage over en henvisning eller afgivelse af tilbud, som jobcenteret har foretaget.

A-kassen kan heller ikke ”underkende” en henvisning, som jobcenteret har foretaget. Ved behandlingen af en NUPH vedr. afslag på eller ophør i et henvist arbejde eller tilbud, kan a-kassen dog vurdere, om medlemmet havde en gyldig grund til at afslå eller ophøre i det henviste arbejde eller tilbud, da der i SEL-bkg. stadig findes enkelte gyldige grunde til at afslå eller ophøre i et henvist arbejde eller tilbud eller ophør i tilbud (A-kassen kan kun forholde sig til de gyldige grunde, der udtrykkeligt er indeholdt i SEL-bkg. (bkg. om selvforskyldt ledighed)).

Hvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg omgør jobcenterets henvisning eller giver ret i at medlemmet kunne afslå eller ophøre i tilbuddet, har a-kassen derfor behov for en underretning herom, så a-kassen kan annullere den sanktion, som medlemmet (eventuelt) har fået på baggrund af den oprindelig NUPH. Klage over et henvist arbejde, som a-kassen har foretaget, sker efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven om klager over a-kassens afgørelser, dvs. klage til CKA og derefter Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, uanset at hjemlen for a-kassen til at henvise medlemmer til arbejde findes i LAB.

Sagsflowet kan overordnet skitseres således (foreløbig skitse):


Id 85 - 

Id 85 ændres i navn og beskrivelse fra 2017-4 til:

85

Rådighed – sanktion ophævet efter medhold i klage, politi-påtaleopgivelse eller -domsfrifindelse 

Rådighed – sanktion ophævet efter medhold i klage, eller ved politiets påtaleopgivelse eller domsfrifindelse

Udvidet anvendelse af id 85 (fra 2017-4)

Anvendelsen af id 85 udvides til at også at kunne bruges i de tilfælde hvor der er pålagt en sanktion, men efterfølgende bliver annulleret af a-kassen. Det vil også være tilfælde, hvor medlemmet har fået medhold i en klage til ankeinstanserne fx Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring eller Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg, samt hvis politiet har opgivet påtale eller medlemmet har fået en domsfriholdelse.

I de tilfælde, hvor et medlem klager over en a-kasses afgørelse, og a-kassen på baggrund af medlemmets oplysninger i klagen, vælger at ændre afgørelsen (og sagen dermed ikke sendes til en klagemyndighed), skal a-kassen anvende Recall, såfremt de allerede har indberettet sanktionen. 

Det skal bemærkes, at det vigtigt, at når id 85 anvendes, skal der være en henvisning/identifier (identifikation) til den oprindelige indberetning af sanktion.