Forretningsfunktionalitet i DFDG

Indhold

DFDG er simpelt fortalt en stor database, som er indkapslet af forretningslogik og udstillet til omverdenen via webservices og udtræk fra databasen. DFDG har altså ikke brugergrænseflader men i stedet en række tekniske grænseflader.

Overordnet forretningsbeskrivelse

Nedenstående model er et overordnet syn på de systemkomponenter og dataflow, som udgør DFDG og arbejder sammen med DFDG. Det er en idealiseret fremstilling, der alene danner et overblik over de forskellige systemkomponenter og dataflow der understøttes.

Figur 1: Logisk systemoverblik

Gennemgang af udvalgte systemkomponenter:

Integrationer mellem disse systemkomponenter:

Primære arbejdsgange

De forretningsgange der understøttes kan deles på følgende primære forretningsområder, dog er Jobsøgning i dag primært understøttet i Jobnet.

Figur 2: Primære forretningsområder, der er understøttet i DFDG

Udover understøttelse af disse primære forretningsområder indeholder DFDG funktionalitet til styring og administration af disse data.

Da DFDG understøtter registrering og behandling af data i forbindelse med en lang række forretningsgange, er det uden for scope at gennemgå disse. I stedet henvises til beskrivelsen af Systemlandskabet, hvor forretningsgange på beskæftigelsesområdet kort er gennemgået.

Forretningsområderne hvor forretningsgangene ligger indenfor gennemgås kort herunder.

Sag og kontaktgruppe, ydelse

Baggrund

Beskæftigelsessagen er den centrale entitet i beskæftigelsesområdets it-systemer. Når en borger har en sag, betyder det, at borgeren er kendt i jobcentret, og at der kan foretages registreringer på borgeren. Sagen findes imidlertid ikke som en konkret entitet i den centrale it-understøttelse i DFDG, men er et overordnet logisk begreb, der binder datamodellen sammen.

Den implicitte sag har altid en kontaktgruppe i DFDG. Dermed bliver kontaktgruppen det centrale begreb for borgerens indplacering i den centrale it-understøttelse. Kontaktgruppen registreres som det første, når borgeren kommer i kontakt med beskæftigelsessystemet. Kontaktgruppen er en gruppering, som til sammen favner den samling af borgere i et jobcenter, som lovgivningen angiver, at der skal følges op på, dvs. som har et kontaktforløb i henhold til reglerne for den enkelte gruppe.

Begrebet konstituerer således kontaktforløbet mellem jobcenter og borger – og for så vidt angår dagpengemodtagere, det fælles kontaktforløb mellem jobcenter, a-kasse- og dagpengemodtagere.

Alle med kontakt til et jobcenter er i en kontaktgruppe. Kontaktgrupper samler de kontaktrelevante objekter fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) - målgruppe, tilmeldekategori, visitationskategori og forsørgel­ses­kategori.

Hver forekomst af kontaktgruppe er dermed et udtryk for, at der for netop denne gruppe er forskellige regler for beregningsgrundlaget ifm. rettidighed/rådighed mm.

Kon­takt­gruppen vil for nogle forekomster være lig en LAB målgruppe og for andre være lig et udsnit af en LAB målgruppe eller anden lovgivning, fx sygedagpengeloven, integrationsloven eller lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Kontaktgruppen bliver oprettet ved første registrering af borgeren i DFDG, hvad enten denne registrering sker fra de kommunale sagsbehandlingssystemer, kommunale ydelsessystemer, a-kasser eller af borgeren selv via Jobnet.

Et andet centralt begreb på beskæftigelsesområdet er ydelse. DFDG er dog ikke dataejer for ydelsesdata men modtager disse asynkront fra de forskellige ydelsessystemer (ydelsescentret i kommunen og a-kasserne). Derfor spiller ydelse ikke en ligeså stor rolle som kontaktgruppe i DFDG. Ydelse udtrykkes i DFDG dels gennem kontaktgruppe (der kan mappes entydigt fra kontaktgruppe til ydelse[1] men ikke fra ydelse til kontaktgruppe) og endvidere gennem tilmeldekategori (se tilmelding).

Der er mange valideringer og forretningsregler bundet op på kontaktgrupper. DFDG skifter automatisk kontaktgruppe i følgende situationer:

• Tilmelding, kontanthjælp, uddannelseshjælp, dagpenge, overgangs-, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
• Skift til 'Tilmeldt uden ydelse', fx ved ophør af medlemskab af a-kasse.
• Overgang mellem fleksjobvisiteret og fleksjobansat.
• Skift til sygedagpengemodtager, når det kommunale sygedagpengesystem opretter et sygefravær i DFDG ved bevilling af sygedagpenge

Implementering

Kontaktgruppe registreres gennem PersonRegistrationService: CreateContactGroup. Kontaktgruppe registreres derudover på baggrund af tilmeldingen via UnemploymentEnrollmentService, hvor værdien ClientCategoryTypeIdentifier (tilmeldekategori) entydigt kan oversættes til kontaktgruppe. Dette gælder dog kun for kontaktgrupper, der skal stå til rådighed (ledige).

Kontaktgruppe kan i DFDG endvidere registreres som afledt handling på baggrund af bevillingsoplysinger fra det kommunale ydelsessystem, KY, om bevilling af fx kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring.

Tendenser, roadmap

DFDG er ved at blive opdelt i forretningsdomæner – og opgraderer i samme anledning til .Net Core eller nyere og anvendelse af REST-snitflader på de områder, der berøres. Der er tale om en gradvis transition, der delvist sker i takt med, at der foretages forretningsmæssige ændringer på de pågældende områder, delvist som led moderniseringsprojekt der gennemføres i perioden 2022 - 2025.

CV og tilmelding

Baggrund

De borgere der har kontakt med Jobcenteret kan groft[2] opdeles i følgende grupper:

1. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate der kan være dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere og modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
2. Aktivitetsparate og alm. uddannelsesparate der kan være uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere og modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
3. Sygedagpengemodtagere og ressourceforløbsydelsesmodtagere i jobafklaringsforløb.
4. Ledige fleksjobvisiterede og fleksjobansatte.

For at være i gruppe 1 skal man stå til rådighed for arbejde. Dette kræver, at tre forhold er opfyldt. Dels at man er tilmeldt som jobsøgende (meldt ledig), dels at man har et tilgængeligt, digitalt CV, og dels at man dokumenterer sin jobsøgning i en digital joblog.

Implementering

Tilmeldingen foregår gennem UnemploymentEnrollmentService. Tilmelding kan foretages af borgeren selv på Jobnet, hvilket de fleste vælger at gøre. Derudover kan tilmeldingen ske fra jobcenteret og a-kassen. Tilmeldingen har en del valideringer og sideeffekter. Hvis den ledige ikke har et CV i forvejen, så medfører tilmeldingen, at der oprettes et provisorisk CV.

Brugergrænsefladen til CV’et er ejet af Jobnet men udstilles via JobSearch komponenten i DFDG til sagsbehandlersystemerne i JobAG og til Jobnet.

Tendenser

STAR har de seneste år åbnet Jobnet for selvbetjening for andre målgrupper end tilmeldte ledige. Bl.a. i forhold til ledige fleksjobvisiterede, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Tendensen går i retning af at gøre selvbetjeningsmulighederne mere brugervenlige.

Samtaler, indkaldelser – kategoriseringer

Baggrund

Jobcentrenes arbejde er i højt omfang koncentreret om samtaler med borgerne. Jobcentrene måles på, om disse samtaler og tilbud (aktiveringer) afvikles rettidigt.

DFDG indeholder ud over registreringen af de afholdte samtaler også indkaldelserne til disse, da indkaldelserne udstilles på Jobnet, hvor borgeren kan ombooke eller selvbooke samtaler. Kommunerne it-understøtter fra ultimo 2020 selv backend delen ift. denne selv- og ombooking.

Indkaldelser og samtaler har ingen sammenhæng i den logiske model.

Ved disse samtaler udføres der ofte en visitering af borgeren. Jobcentrets målgrupper er omfattet af en række forskellige visitationssystemer (beskrivelsen er ikke udtømmende for så vidt angår målgrupper):

Ved samtaler indgås der desuden en aftale mellem jobcenteret og borgeren. Denne aftale udstilles på Jobnet via InterviewService og endvidere i Min Plan via PlanService.

Implementering

Registrering af samtaler og visitation foregår i PersonRegistrationsService med metoderne CreatePersonInterview og CreatePersonCategory. Afholdte samtaler kan registreres via InterviewService: CreateInterview.

Udstillingen af afholdte samtaler og visitationskategoriseringer sker gennem PersonVisitationStatusService, InterviewService og indtil videre også PersonStatusService.

Registrering af indkaldelser foregår i BookingService eller i IndkaldelseService. Udstillingen af indkaldelser til jobcentre og a-kasser sker via PersonStatusServices og via WSRM. 

Min Plan, aktive tilbud og selvvalgt uddannelse

Baggrund

For store dele af jobcentrenes målgrupper udtrykkes indsatsen gennem en plan – Min Plan. Her skelnes der også mellem ledige, der rent teknisk i PlanService har 'jobplaner', sygedagpengemodtagere der har 'aftale om opfølgning' og 'rehabiliteringsplaner', 'uddannelsesplaner' for unge – og endelig 'planer uden plantype'.

Min Plan indeholder ud over en aftaletekst en række tilbud (populært kaldet aktiveringer), der enten kan være virksomhedsrettede i form af forskellige tilskudsordninger m.v. eller uddannelsesrettede, fx i form af jobsøgningskurser eller ordinær uddannelse. I Min Plan indgår endvidere sociale indsatser og sundhedsindsatser.

Min Plan og tilhørende aktiveringer indgår fra januar 2015 i DFDG for alle jobcentrets målgrupper. Min Plan og med tilhørende aktiveringer er en del af DFDG, og de udstilles for borgeren på Jobnet – og siden 2016 for alle målgrupper.

A-kasserne kan - for egne medlemmer - se Min Plan i egne fagsystemer via kald af DFDGs webservices (PlanService eller MyPlanService).

Udover tilbud har ledige dagpengemodtagere ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Dette registreres i dag i DFDG som fravær - en række jobcentre har dog valgt også at registrere selvvalgt uddannelse som et tilbud. Selvvalgt uddannelse er dog ikke et tilbud i lovens forstand. Der adskilles mellem de forskellige former for tilbud og andre tilbudslignende aktiviteter via en kodeliste fra DFDG.

Implementering

Min Plan og aktiveringer registreres gennem PlanService og ActivityService.

Min Plan og aktiveringer leveres til Det Statistiske Datavarehus, der bl.a. anvender disse data til beregning af rettidighed (se nedenfor) og videre fra Det Statistiske Datavarehus til Danmarks Statistik, hvor oplysningerne indgår i opgørelsen af bl.a. ledighedsstatistikken.

Fravær og fritagelser

Baggrund

Når borgeren ikke er i ”normalsituationen” (eller i et aktiveringstilbud) har borgeren typisk et fravær, fx sygdom. Fraværet kan medføre en eller flere fritagelser for bl.a. rådighed, samtale og tilbud (aktivering). Sammenhængen mellem fravær og fritagelse skifter fra kontaktgruppe til kontaktgruppe til tider for de enkelte kategoriseringer inden for en kontaktgruppe og er forholdsvis komplekse.

Reglerne er dokumenteret i Webservice-dokumentationen. En del af denne dokumentation dannes automatisk på baggrund af de implementerede forretningsregler.

Implementering

Fravær registreres gennem AbsenceService, IllnessCompostiveService og IllnessRecoveryInformationService og læses gennem PersonVisitationStatusService, PersonHistoryService og indtil videre også PersonStatusService.

Ved registrering af fravær fra Jobnet anvendes en række andre Jobnet-specifikke services eller Jobnet-rettede metoder på eksternt rettede services.

Tendenser

DFDG er påbegyndt i PersonVisitationRuleService udstilling af regler inden for området visitation indeholdende: kategorisering og fritagelse mm. der bliver benyttet i forbindelse med at afgøre, hvilken beskæftigelsesindsats der skal benyttes på ledige borger. Denne service er under udbygning.

Der er ingen konkrete planer om at ændre logikken vedr. fravær og fritagelser, men der sker regelmæssigt tilpasninger som følge af regelændringer – fx i form af nye fravær og fritagelser eller i form af ændringer til, hvilke kontaktgrupper der kan have de enkelte fraværs- og fritagelsestyper.

Sammenlagt ledighed

Baggrund

Jobcentrenes produktion styres i høj grad af rettidighed. Rettidigheden fortæller, hvornår en borger senest skal til hhv. samtale og i tilbud (aktivering). Rettidigheden bygger på komplekse beregninger. Disse beregninger foretages i de kommunale systemer, der til brug herfor skal anvende oplysninger om dagpengemodtageres sammenlagte ledighed. Beregningen af sammenlagt ledighed foretages i Det Statistiske Datavarehus.

Implementering

Oplysninger om dagpengemodtageres sammenlagte ledighed udstilles fra beregninger i DSDW via DFDG til de kommunale jobcentersystemer via WSRM-beskeder.

Digital joblog

Bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, ledige dagpengemodtagere, jobparate overgangsydelsesmodtagere og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og ledige fleksjobvisiterede skal dokumentere jobsøgningsaktiviteter i den fælles joblog på Jobnet.

Andre målgrupper har mulighed for, men ikke pligt til, at anvende den fælles joblog på Jobnet.

Oplysninger, der registreres i den fælles joblog på Jobnet, persisteres i DFDG via CitizenJoblogService.

For a-kasser, der har egne digitale joblogs, kan dagpengemodtagere dog frit vælge, om de vil anvende den digitale joblog på Jobnet eller a-kassens egen digitale joblog under forudsætning af, at a-kassens joblog er integreret med jobloggen på DFDG. Integrationen mellem a-kassernes egne digitale joblogs og joblog-oplysningerne i DFDG sker via CitizenJoblogService.

Registreringerne i jobloggen udstilles indtil ultimo 2022 endvidere for sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser på JobKon. JobKon er udfaset ved udgangen af 2022.

DFDG udstiller endvidere services (JoblogService og WSRM), så a-kasser og jobcentre kan indlæse joblog-oplysninger i egne fagsystemer for egne medlemmer hhv. borgere.

Andre forretningsmæssige elementer

Helbredsmæssige begrænsninger

Jobcenteret og a-kasserne kan registrere helbredsmæssige begrænsninger for en borger. Fx kan en rygskade give begrænsninger i borgerens evne til at varetage fysisk tungt arbejde.

Underretningspligtige hændelser

Hvis en dagpengemodtager ikke overholder sine pligter, sendes der besked fra jobcentret til a-kassen i form af en såkaldt underretningspligtig hændelse. Herefter tager a-kassen stilling til eventuelle sanktioner og orienterer jobcentret og medlemmet om afgørelsen.

Partshøring

For kontanthjælpsmodtagere, der ikke overholder deres pligter, indledes der en partshøring. Denne er dog ikke it-understøttet i DFDG.

Persongruppemarkering

Persongruppemarkeringer giver sagsbehandler mulighed for at markere en person til udsøgningsformål. Persongruppemarkeringen anvendes også centralt ifm. forsøg. Person­gruppe­markeringen kan være landsdækkende, gælde for et enkelt jobcenter, for en enkelt a-kasse eller for en afgrænset gruppe af jobcentre eller a-kasser.

Forretningsobjekter

DFDG behandler, gemmer og videreformidler mange hundrede forretningsobjekter. Der er dog en række kerneobjekter som mange services (og systemer der trækker på disse services) anvender. Disse er gengivet på nedenstående:

Figur 3: Væsentligste forretningsobjekter i DFDG (med gråt)

Forretningsobjekterne Virksomhed, Job og CV er i dag understøttet af Jobnet og Jobnet for Arbejdsgivere. CVR data omkring virksomheder findes dog også i DFDG, ligesom DFDG formidler adgang for jobcentre og a-kasser til CV i Jobnet. Viden omkring Sagsbehandler er primært gemt i DFDG i forbindelse med audit logning ved registreringer eller som ansvarlig sagsbehandler på borger. Der er ikke vedligeholdt et katalog over kommunale og a-kasse sagsbehandlere i DFDG.

Hvilke data skal DFDG indeholde?

1. DFDG skal indeholde alle data omkring en borgers aktuelle og historiske beskæftigelsestilstand, som skabes i beskæftigelsesindsatsen i kommuner, a-kasser, regioner og stat.
2. Derudover skal DFDG indeholde nødvendige data for at kunne styre og administrere disse data.
3. Dette inkluderer også det fulde revisionsspor, med identifikation af, hvilke data der er registreret/slettet, af hvem og hvornår.
4. DFDG skal kunne fungere som journal for kommuner og a-kasser for de data, der registreres i DFDG.

Hvilke data indeholder DFDG ikke?

Kommunerne og a-kasserne har ansvar for beskæftigelsesindsatsen og derfor også for at have de nødvendige IT-værktøjer, der skal til for at kunne styre dette. Grundlæggende er dette ikke DFDG’s ansvar. Derfor er følgende data for nuværende ikke en del af DFDG:

• Kommunal organisering, a-kassernes organisering, teams, medarbejdere
• Opgavestyring
  • På nær: Borgers booking og ombooking af samtaler i jobcenteret med sagsbehandlere, der dog sker via kommunale systemer, der understøtter borgers selv- og ombooking
• Generel journal og notater
• Visse samtaletyper og notater fra disse
• Sagen
  • På nær: Målgrupper (kontaktgrupper), som ligger i DFDG
• Visse plantyper (DFDG har som en del af Min Plan plantyper for jobplaner, aftale om opfølgning, plan uden plantype og rehabiliteringsplanens[3] indsatsdel)
• Ydelse og bevilling af denne
  • Den bevilgede og udbetalte ydelse overføres til STAR og derfra til DFDGs forsørgelseshistorik med faste intervaller, men udbetalte beløb mv. fremgår ikke i DFDG
• Ledige tilbud (dvs. inden de er bevilget til en konkret borger)
  • På nær: Ledige virksomhedstilbud indrapporteres

Forretningsmoduler

DFDG er ikke direkte opdelt i egentlige moduler. Opdelingen i DFDG er snarere foretaget med udgangspunkt i aftagerne samt den tekniske type af grænseflade:

1. Webservicekataloger
2. Batchjobs
3. Databaser

Der arbejdes på at gøre DFDG mere modulopbygget (se mere herom i afsnit 4)

[1] Dog med undtagelse af flexksobvisiteret, der både kan modtage ledighedsydelse og kontanthjælp.

[2] Der findes derudover forrevalidender, revalidender m.fl. For flere detaljer se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

[3] For så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel har DFDG indtil videre alene begrænsede dele.