Baggrund og historie DFDG

Formål og indhold

Det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) sikrer sammenhæng i data om den aktive beskæftigelsespolitik i Danmark, på tværs af jobcentre, a-kasser, Udbetaling Danamrk og selvbetjeningsløsninger. DFDG sikrer endvidere, at aktørerne har mulighed for at have samme tidstro billede af en borgers beskæftigelsestilstand.

Formålet med DFDG er, at understøtte administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder på tværs af aktører, og at indsamle data til brug for kontrol og til statistisk opfølgning.

DFDG består af tre dele:

1. Databaser med store datamængder på individniveau om den aktive beskæftigelsesindsats.

2. Et adgangslag (web-services) hvor selvbetjeningsløsninger, jobcentre og a-kasser on-line både kan læse og opdatere data.

3. Et styringslag med regler (metadata) for data om den aktive beskæftigelsespolitik. Det kan f.eks. være regler om, hvordan data skal opdateres, når oplysninger i CPR-registeret bliver opdateret, eller der kan være regler om, hvilke typer løntilskud eller fravær der kan bruges til de enkelte målgrupper. Disse regler (metadata) er centrale for at sikre datakvaliteten og dermed en effektiv beskæftigelsesindsats.

Det fælles it-baserede datagrundlag understøtter følgende centrale elementer i beskæftigelsesindsatsen:

1. Administration af kontaktforløbet i jobcentre og a-kasser
   DFDG sikrer med online datadeling mellem Jobnet, jobcentre og a-kasser m.v. et opdateret og sammenhængende datagrundlag om borgerens aktuelle situation. Hermed har jobcentre og a-kasser et retvisende grundlag for tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen. Der deles data om ledighedshistorik, planlagte og afholdte samtaler, data om Min Plan, data om CV’er og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, data om fritagelser og fravær m.m.

2. Administration af rådighedsområdet
   DFDG sikrer adgang til data til brug for kommuners og a-kassers rådighedsvurdering samt digital kommunikation mellem jobcentre og a-kasser om negative underretningspligtigelse hændelser om dagpengemodtagere og a-kassernes besvarelser heraf. Der deles blandt andet data om krav til jobsøgning, dokumentation af jobsøgning (joblogdata) og jobcentrene kan digtalt via DFDG sende anmodninger om rådighedsvurderinger til a-kasserne. A-kasserne sender via DFDG svar til jobcentrene med disse rådighedsvurderinger.

3. Understøttelse af ydelsesområdet
   DFDG sikrer adgang til data om f.eks. sygedagpengeforløb fra kommunernes sygedagpengesystem til brug for opfølgning på sygedagpengesager i jobcentret og sygemeldtes adgang til at raskmelde sig fra Jobnet. Oplysninger i DFDG anvendes endvidere ved a-kassernes administration af dagpenge, hvor a-kasserne bl.a. skal have kendskab til fraværsforhold og løntilskudsansættelser for, at der kan træffes afgørelse om indplacering og dagpengesats samt foretages udbetalinger for de enkelte dagpengemåneder efterfølgende.

4. Datadeling med mange ressortområder m.v.
   DFDG administrerer online adgang til data på en række andre ressortområder. Det er blandt andet data om forløb for personer på selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse (Udlændige- og Integrationsministeriet), data om forløb for unge til Ungedatabasen til brug for den kommunale ungeindsats (Børne- og Undervisningsministeriet), data om beskæftigelsesindsatsen til KOMBIT (KL), adgang til oplysninger om a-kassemedlemskab for STIL og AUB og den netop etablerede online adgang for Udbetaling Danmark til data fra STARs ydelsesregistre til brug for administrationen af Tidlig Pension.

5. Indsamling af data
   Data som er opsamlet i DFDG deles med Det Statistiske Datavarehus (DSDW) til brug for statistisk opfølgning på og tilsyn med beskæftigelsesindsatsen. Da data indsamles direkte fra selvbetjeningsløsninger og de administrative systemer, undgås ekstra udgifter til dataindsamling, og samtidig sikres at data er validerede ved indberetningen og retvisende.

Historik

DFDG blev udviklet med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsportalen (AMP), som var et webbaseret sagsbehandlingssystem, som gradvist afløste det Mainframe-baserede AMANDA, der var sagsbehandlingssystemet i Arbejdsformidlingen (AF), der blev anvendt i forhold til indsatsen for dagpengemodtagere (dagpengeberettigede forsikrede ledige).

I forbindelse med strukturreformen i 2007 og etableringen af 14 pilotjobcentre, hvor kommunerne selv skulle varetage beskæftigelsesindsatsen over for forsikrede ledige, og kommunerne skulle varetage den tilhørende it-understøttelse, blev Arbejdsmarkedsportalens data og forretningslogik udstillet via en række webservices. Disse webservices og den underliggende database er der blevet arbejdet videre på, og er det som i dag betegnes som det fælles it-baserede datagrundlag.

Enkelte dele af Arbejdsmarkedsportalen (også en del af dette udbud) er fortsat i drift.