Forretningsfunktionalitet i Jobnet

1314px800

Jobnet understøtter mødet mellem arbejdsgiver og jobsøger samt giver jobsøger adgang til selvbetjening i forhold til jobcentret. Jobnet skal sikre en landsdækkende ensartet adgang. Den funktionalitet, der placeres på Jobnet er typisk møntet på at understøtte disse behov. Generelt stilles der krav til de jobsøgende omkring deres brug af Jobnet, hvor virksomhedernes brug generelt er frivillig. Offentlige arbejdsgivere har dog pligt til at annoncere ledige stillinger på Jobnet.

Overordnet forretningsfunktionalitet

Jobnet for borgerne

I Jobnet har alle borgere med et dansk cpr-nummer, herunder administrative cpr-numre, mulighed for at oprette sig med et CV, som kan fremsøges af virksomhederne. Borgere, der kommer i kontakt med Jobcentret opdeles via lovgivningen i en række målgrupper, der beskriver rettigheder og pligter for den konkrete målgruppe og muligheden for at modtage en ydelse. Afhængigt af målgruppe bliver borgeren pålagt at anvende Jobnet i større eller mindre grad

- nogle målgrupper slet ikke.

For forsikrede ledige (dvs. dagpengemodtagere) er brug af Jobnet en forudsætning for at opretholde dagpengeretten. Det gælder tilsvarende at jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og ledige fleksjobvisiterede har pligt til at bruge Jobnet.

Jobnet er – baseret på et komplekst regelsæt – tilpasset den enkelte målgruppes behov.

Borgerne inddeles i forskellige målgrupper, som bl.a. er beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), i Integrationsloven, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og Lov om sygedagpenge.

Nedenfor er angivet eksempler på de målgrupper, som skulle have et CV på Jobnet i 2019:

Footer

Nederst på Jobnet er der en footer med relevante links til de forskellige kontaktgrupper i søjlen "Til dig som er..." Der er i footeren også links til hjælp ved jobsøgning i søjlen "Jobsøgning" og diverse vejledninger, FAQ og anden hjælp at hente i søjlen "Hjælp". Footeren findes både på Jobnets forside og på de underliggende sider i Jobnet.

Borgerne logger på Jobnet ved at besøge siden https://jobnet.dk. Hvis borgeren ikke har NemLogin (Mit-Id), kan man vælge linket "Har du ikke MitID? Gå til log ind med brugerkoder". 

Figur 1: Borgerens adgang til Jobnet

Efter login præsenteres borgeren for ”Jobnets forside”, der viser status og giver adgang til følgende hovedfunktioner alt efter målgruppe:

• Tilmelding-/afmelding som jobsøgende
• Syge- og raskmelding
• Ferieregistrering
• Oprettelse/vedligehold af CV
• Jobsøgning herunder kommunikation med virksomhederne (besvare henvendelser)
• Dokumentere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen, der giver borgeren overblik over egen jobsøgning herunder søgte jobs og planlagte aktiviteter
• Bidrage til og kvittere for egen Min Plan
• Booking og ombooking af møder med jobcentret

Figur 2: Borgerens indgangsmenu i Jobnet

Borgerne har adgang til at kontakte STAR’s Landssupport i forbindelse med anvendelse af Jobnet.

Se Jobnets site map for overordnet overblik over flow: /wiki/spaces/CITY/pages/76233654

Oprettelse og login

Borger skal være oprettet på Jobnet, med en Jobnet account, for at kunne logge ind. Oprettelse kan ske ved borgers egen hånd eller alternativt ved eksternes hånd via fx Jobnet.PersonAdminService.CreateCredentials. Denne sidste mulighed bruges, når borger fx ikke har MitID eller skal have hjælp til oprettelse i jobcenteret, hvor sagsbehandler så er det verificerende led, som står inde for, at borger er den, som vedkommende udgiver sig for at være.

Som led i oprettelse skal borger acceptere brugsvilkår for Jobnet før oprettelsen kan ske:

Klikker man på "Jobnets Politik om persondata" linket i brødteksten eller via linket i marginen, bliver man videreført til denne side om politik om persondata:

Man kan også linke til denne side fra nederst på Jobnets forside (i den såkaldte footer):

Såfremt en borger skal meldes ledig i dag og ikke har MitID kan kundesupporten kontaktes. Dette kaldes populært "kattelemmen", da borger fredag aften, når nøglekortet er fundet i vaskemaskinen, fortsat kan melde sig ledig og få ydelse fra datoen. 

Prøver borger uden Jobnet account at logge på, får vedkommende en besked om at de automatisk er logget ud, og at de først skal oprette sig som bruger på Jobnet (ved at trykket på Opret dig og logge på med MitID igen):

Det kan af loginloggen ses, når borger har logget ind MitID. Endvidere kan det ses om Sagsbehandler har logget ind som borger. Se mere om sidstnævnte i særskilt afsnit om sagsbehandler login.

Aktuelle services ved login:

Ved login kaldes JobnetCitizenStatusService (JCSS) og PersonStatusService (PSS) på DFDG, der rummer meget information om borgers state, herunder hvad borger skal mødes af (booking, frister, beskedbakke beskeder, screeninger etc.).

Ved login med Nemlogin har Jobnet som offentlig myndighed direkte adgang til CPR-nummer på borgeren.

Loginsession

En loginsession på Jobnet varer 20 minutter, hvorefter borger automatisk signes af. Dog fremkommer inden en warning, der tæller ned. Et oplevet problem er, at det ikke er al adfærd på sitet, der holder sessionen kørende. Har borger åbnet flere tabs og skrives fyldestgørende i én uden serverkontakt, risikerer session at dø ud, og borger kan have tabt det, der skrives på. 

Ved autosign-off huskes hvor borger senest var og der linkes dybt, når borger logger på igen, så borge rammer samme side.

Borger kan også vælge selv at afslutte sessionen ved klik på "Log ud". Ved borgers eksplicitte log ud, huskes der ikke, hvor borger senest var. 

Advarsel der tæller ned fra 5 minutter.

Eksekveret log-off efter nedtælling er bragt til ende. Siden fryses og ved at klikke på "Tilbage til Jobnet" omdirigeres borger til Loginsiden.

Se i øvrigt: Sessionsstyring på Jobnet for mere under mortorhjelmen.

Forsiden

Efter login rammer borger forsiden samt topmenuerne "Jobsøgning" og "Planer og aftaler".

Forsiden rummer de væsentligste informationer for borger:

"Reklamebanner"

Ofte vil der i toppen af forsiden være et "reklamebanner". Det var en praksis, der blev indført med "NemSMS"-projektet, hvor der var et behov for proaktivt at informere borgere på et centralt sted om kommende hændelser. Banneret har siden været i brug mange gange eksempelvis ved nyt CV, ved Joblog ændringer, og som eksemplet herunder viser i relation til overgangen fra DiscoAms til EscoSTAR. Banneret rummer:

• et ikon
• en brødtekst
• evt. et link til ekstern side for yderligere information
• linket "Vis ikke denne besked igen". Klik på sidstnævnte sætter en værdi i userpreferences, således at beskeden heller ikke vises på borgers andre devices

Reklamebanneret kan også bruges på undersider og er altså ikke dedikeret forsiden. Det findes flere teknologier i frontendguiden. 

Typisk lanceres det ved en minorrelease. Ved publicering af banner skal der aftales strategi for, i hvilken release banner skal deaktiveres igen.

Forsidekort

Det første borger ser, når forsiden loades, og der vel at mærke ikke er aktive reklamebannere er Forside kort, hvis disse er aktiveret for borger. Forside kort er et nudgende kort, der tager afsæt i borgers situation ("Jeg søger job som" angivelser, Bopæl, Søgte job osv.). Ved logon initialiseres kortene, og er der data til dem for værdierne de initialiseres med, vises de.

En funktion er udviklet til at hente en random EscoStar kode ved borgers logon. Denne kode anvendes til at initialise alle kort, der kræver en "jeg søger job som", således at alle kort i sessionen har afsæt i samme kode. Ved næste login kan det være samme kode eller en ny. 

Er der mere end to kort, vil alle kort på nær det primære blive vist i en karrusel.

Se detaljer om borgers forside kort her Dashboard Borger og her Dashboard Borger - model

Forsidekort blev udviklet under /wiki/spaces/ISB/pages/1223951781

Primære services:
EscoStarDataService
BIDataService
CitizenJoblogService

Foldeelementet "Vigtig information"  

Under foldeelementet Vigtig information fremgår notifikationer, når der er notifikationer til borger. Notifikationer på Jobnet er væsentlige, da de er udtryk for en påmindelse om noget borger skal gøre. Det kan være at "tilrette udgåede stillinger" under "jeg søger job som", at indfri en frist for booking af en samtale eller at indsende sit dagpenge kort. Rækkefølgen notifikationerne kommer i er nøje prioriteret. Der må ikke ændres i denne uden CPO's accept. 

Elementet blev lavet som et foldeelement, da intentionen var, at det standard skulle være foldet sammen, så det ikke tog fokus fra de nudgende forsidekort. Det vist sig dog hurtigt, at der var behov for tillige at kunne se disse væsentlige beskeder, derfor er elementet nu standard foldet ud ved opstart af sessionen. Foldes elementet ind undervejs i sessionen huskes dette og ved genbesøg af forsiden, vil elementet være foldet ind. Samme gælder, hvis det foldes ud igen. 

Se de aktuelle notifikationer og rækkefølgen af disse Notifikationer på siden Indholdselementer på Jobnet.dk

Primary action

På forsiden nedenunder elementet Vigtig information fremgår Primary action. Primary action er, som ordene siger, den primære aktion eller handling, som borger bør udføre. Borger kan kun have en primær action boks ad gangen. 

For en ikke ledig er den primære handling at melde sig ledig.

For en ledig, der har tilmeldt sig som ansøger, besøges Jobcenteret med henblik på at blive "modtager".

For en ledig borger uden "Jeg søger job som" er det "Opret Jeg søger job som".

For en sygemeldt ledig er det at raskmelde sig.

For en fleksjobber er det 1-2-3 E-guide

For en ferieramt ledig er det at afslutte ferien.

Er der ingen åbenlys primær handling at vise, så vises "resultatet af automatch" - dvs., hvor mange jobforslag der lige nu er på automatchen neden under.

Eksempler på Primary action bokse:

Primary action er et område, der er lidt ramt af manglende forretningsafklaring. Se mere her Indholdselementer på Jobnet.dk og https://manuscript.star.dk/f/cases/170368/

Automatch

Efter Primary action på forsiden, kommer Automatch, der er beskrevet længere nede på nærværende side i et særskilt afsnit efter afsnittet Jeg søger job som. Forståelse af automatch kræver forståelse af Jeg søger job som.

Tilmelding/Afmelding

Tilmelding

For at kunne tilmelde sig som ledig, skal man være oprettet som bruger af Jobnet.

Afhængig af borgers alder og evt. medlemsskab af a-kasse kan borger ved tilmelding søge forskellige ydelser.

Er borger medlem af a-kasse og dagpengeberettiget, kan borger søge dagpengeydelse. 

Er borger ikke dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, kan der søges om "kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse". Er borger under 30 år og uden en jobrettet uddannelse, kan vedkommende søge om uddannelseshjælp. Derfor spørger GUI indtil disse borgeres uddannelsesniveau.

Dagpengeberettigede borgere kan melde sig ledige direkte og modtage dagpenge.

Til gengæld skal a-kassemedlermer, der er under 30 og som søger om kontanthjælp formentlig spørges herom. 

Er medlem af a-kasse ikke berettiget til dagpenge (fordi vedkommende fx. ikke har optjent rettighed hertil endnu, eller fordi 2 årsdagpenge er brugt) kan kontanthjælp søges. Det er væsentligt at bemærke, at man i Jobnet kun melder sig ledig som ansøger af kontanthjælpsydelse m.v. Borger skal i Jobcenteret inden for et fast tidsrum, hvor ydelseskontoret vil vurdere, om de kan blive modtagere. 

Borger kan endvidere melde sig ledig uden ydelse. Det kan være med begrundelsen, at borger er dimittend med afsluttet uddannelse, hvor vedkommende endnu ikke er optaget i a-kasse eller af "andre årsager". 

Enhver tilmelding på Jobnet kræver angivelse af Jeg søger job som. Se næste afsnit for detaljer herom. Har borger allerede tidligere angivet Jeg søger job som, springes dette step over. 

Endvidere skal borger angive ledighedsgrad (Fuldt ledig eller deltidsbeskæftiget) ved tilmelding som ledig. 

I diagrammet herunder er flowet vist grafisk.

Service anvendt ved borgers tilmelding: UnemploymentEnrollmentService, metode: UnemploymentEnrollment

Afmelding

Afmelding på Jobnet kræver angivelse af en årsag blandt flere mulige. Er den for borger relevante årsag ikke tilstede, kan afmelding ske via jobcenter. Afmelding kan ske med afsæt i dags dato og maksimalt 30 dage frem. Afmelder man sig nu, med effektuering af afmeldingen på sigt, sker det via batchjob. En fremtidig afmelding, der endnu ikke er effektueret kan annulleres af borger selv på Jobnet.

For yderligere se Tilmelding/afmelding, hvorfra der endvidere linkes til Zendesk og af STAR kundesupport udarbejdede vejledninger for tilmelding herunder gennemgang af Jobnet GUI for forskellige ydelseskategorier. 

Service anvendt ved borgers tilmelding: UnemploymentEnrollmentService metode: 

• CancelUnemploymentEnrollment
• RemoveFutureCancelEnrollment

Tilmelding (eller raskmelding) som straksbookingramt

Et særligt flow er lavet i Jobnet for de borgere, der som led i deres manglende overholdelse af frist for booking møde er blevet straksbookingramt. Ved tilmelding/raskmelding skal disse borgere som led i deres tilmelding/raskmelding indfri deres frist og booke en jobsamtale.

Sagsbehandleren kan i plannersystemerne ud fra en konkret vurdering udbyde større eller mindre valgfrihed mht rammerne for mødet (mulighed for at vælge mødetype, samtaleform og/eller sagsbehandler).

I straksbooking er mødetypen ikke valgbar (det er på forhånd givet, at der er tale om en jobsamtale), så her er der blot en enkel drop-down menu, hvor borgeren kan vælge dato, tidspunkt, sagsbehandler og mødeform (dvs. set i forhold til processen for selvbooking er trin 1 til trin 3 slået sammen) :

Se mere om frister og tilmelding her: Obligatorisk selvbooking og frist til booking og Frist- og straksbooking på Jobnet  (afsnittet: "side 2").

Ved raskmelding som straksbookingramt: Service UnemploymentEnrollmentService metode: UnemploymentEnrollmentAndBook

Ved raskmelding som straksbookingramt: Service: JobnetIllnessService metode: ReportIllnessRecoveryAndBook

Service: UnemploymentEnrollmentService metoderne 

• CancelUnemploymentEnrollment

Jobsøgning: "Jeg søger job som"

"Jeg søger job som" er et område i jobnet.dk, hvor alle borgere, uanset tilmeldestatus, kan angive hvad de "søger som". Det er fra Jobnet.dk, at borgeren opretter, redigerer og sletter stillingsbetegnelser, de ønsker og hvorfra de kan se (læse) allerede oprettede "jeg søger job som" (jobønsker). Datamæssigt findes "jeg søger job som" i DFDG's Jobsearch domæne. 

Stillingsbetegnelserne, der fremkommer er EscoSTAR baserede stillinger, med afsæt i de aktuelle stillinger på Taxonomy service. Stillinger vælges fra en dropdownliste, så det er altså strukturerede data. Data bruges i kontekst af automatch, hvor borger matches på aktuelt ledige job, i forhold til vedkommendes angivelser.

En stillingsbetegnelse kan have et eller flere aliasser. Aliasserne peger altså på stillingsbetegnelsen, og det er stillingsbetegnelsen man "søger som" og matches på. Aliasserne er ofte en specialisering af stillingsbetegnelsen, eksempelvis har stillingen Kok aliasset Fiskekok. Vælger borger Fiskekok, så vælges implicit Kok, og matchs sker på de generelle kokke stillinger, da stillinger kun kan slås op på EscoSTAR stillingskoder.

En stillingsbetegnelse kan kun vælges én gang. Har man derfor implicit valgt en stillingsbetegnelse eksempelvis Kok via alias Fiskekok, så er Kok valgt og vil ikke kunne vælges igen, hverken direkte via stillingsbetegnelsen Kok eller indirekte via alias Grillkok.

På Jobnet under "Jeg søger job som" står stillingsbetegnelser først efterfulgt af et evt. alias, der er efterstillet i parentes. 

Teknikken bag

Der anvendes intellisense, hvor forslag fremkommer efter tredje tastede karakter. Der søges på hele strengen altså stillingsbetegnelse og alias. Der søges mod en cache af taxonomy, som refreshes en gang i timen. 

Uddannelse og erfaring:

Ved angivelse af "Jeg søger job som" skal angives, hvorvidt man har uddannelse indenfor og/eller erfaring med stillingsbetegnelsen. Angives erfaring, skal antal år angives, og hvornår det senest er brugt.

"Jeg søger job som" og tilmelding

Det er et krav at angive "Jeg søger job som" ved tilmelding som ledig. Har borger allerede "Jeg søger job som" registreret, så springes dette trin i tilmeldingsprocessen over, og borger meldes ledig på de allerede angivne stillignsbetegnelser. Det er et krav, at stillingsbetegnelserne man meldes ledige med "er aktuelle". Er en stilling udgået, vil tilmelding fejle, og borger må opdatere disse, før tilmelding kan ske. 

Sletning af udgåede stillingsbetegnelser

Borger notificeres om udgåede stillinger via en notifikation på forsiden.



Under "Jeg søger job som" er tillige fremhævet, hvilken stilling der er udgået.

Hvis en borger har 1 eller flere udgåede stillingsbetegnelser, samt mindst én gyldig stillingsbetegnelse, findes en knap til fjernelser af udgåede stillingsbetegnelser:

Hvis en borger har udgåede stillingsbetegnelser samt ingen gyldige stillingsbetegnelser, vises en modal med følgende advarsel, som man skal godkende med tryk på OK:

Der vises en adviseringstekst over Tilføj Job-knappen:  “Ved tilføjelse af ny, gyldig stillingsbetegnelse, slettes alle dine udgåede stillingsbetegnelser":

Hvis man tilføjer en ny stillingsbetegnelse vil man automatisk blive foreslået gyldige stillingsbetegnelser (EscoSTAR er indarbejdet i typeaheaden), som man så kan gemme eller fortryde:

Se Flow beskrivelse af sletning af udgåede stillingsbetegnelser.

Kobling fra "Jeg søger job som" til "Find Job"

Er der på en stillingsbetegnelse matchende jobopslag inden for en radius af 50 km i forhold til borgers kommune (postnummer), så fremkommer en knap, der ved klik udfører søgningen på Find Job. Af knappen fremgår fx "Find Job (12)", hvilket indikerer, at der er 12 matchende stillinger.

Synkroniseringer

"Jeg søger job som" er lagret i Jobsearch domænet i DFDG, hvor forretningslogikken er placeret, se /wiki/spaces/GI/pages/3825729605.

Fra Jobsearch synkroniseres "Jeg søger job som" for søgbare CV'er til Ankiro, se /wiki/spaces/GI/pages/3621027841.

Synkroniseringer af "Jeg søger job som", der ikke sker som led i tilmeldinger (dvs. synkronisering ved raskmelding og ved generelle opdateringer i Jeg søger job som, når borger er tilmeldt) sker via metoden SaveProfessions i /wiki/spaces/GI/pages/2767683654.

Yderligere information
Ved overgang fra de gamle DiscoAms baserede stillinger til EsocSTAR stillingsbetegnelserne i release 2021-2 publicerede STAR følgende nyttige information til borgerne: https://jobnet.zendesk.com/hc/da/articles/360021459179-Nye-stillingsbetegnelser-med-virkning-fra-den-12-juni-2021

Der er senest arbejdet intensivt i hele systemet i relation til "Jeg søger job som" i epic-serien 976 ESCO STAR.

Læs mere om ESCO og ESCO-STAR her: DFDG-Taxonomy.

Sammenhænge

"Jeg søger job som" er knyttet til: Automatch, tilmelding, forsidekort og CV.

Automatch

Med afsæt i borgers angivne "Jeg søger job som" og geokoordinat for borgers bolig foretages en automatch mod aktuelt opslåede stillinger. Automatch vises på forsiden under "Jobforslag", og den refreshes ved borgers ændringer af "Jeg søger job som" i sessionen.

Optimalt er at søge radialt med en 70km afstand fra borgers bosted, eftersom jobsøgende borgere kun er forpligtet til at søge jobs, inden for en radius af 70km. Dog kan Ankiro ikke levere en radial søgning, hvorfor der søges kvadratisk hvilket resultere i, at borger kan blive præsenteret for job der ligger helt op til 100km væk (firkantens hjørners dækningsområde). Der søges 70 km ud til kanterne. For at optimere automatch således, at den i højere grad indskænker den geografisk søgning til 70km, er der implementeret "Det radiale plus-tegn" som nedsætter fejlmarginen fra 100km til 85,73km. Den implementerede løsning ændrer søgningen til at være med to rektangler, en høj og en bred, der krydser hinanden hinanden i cirklens yderkant. Dermed søges hele cirklens areal, men også med et område rundt om ( BVL-2467 - Getting issue details... STATUS ).

I automatch vises op til 10 jobopslag ud fra 3 forskellige regler. Kan der fyldes op med 10 jobopslag inden for første regel så stoppes. Kan der ikke fyldes op, så suppleres med jobopslag jf. regel to, indtil 10 jobopslag er nået. Kan det heller ikke lade sig gøre, så fyldes op til 10 med jobopslag jf. regel tre. 

Reglerne i relation til automatch er anderledes for fleksjobbere, end de er for alle andre, hvilket vidner om, at "fleksjob" på et tidspunkt har været et højaktuelt emne i beskæftigelsesindsatsen.

Regelsæt for ikke-fleksjobbere

Prioriteten er for ikke fleksjobvisiterede at vise jobopslag på forsiden efter:

1. Matchende direkte på stillingsbetegnelseskoden (Dvs. ConceptUriDA). Disse grupperes under kategorien: "Jobforslag inden for dit fag".
2. Matchende på lignende stillingsbetegnelser, og derigennem lignende jobs, til den indtastede stillingsbetegnelse i punkt nummer 1. Disse opslag grupperes under "Jobforslag beslægtet med dit fag". De lignende stillingsbetegnelser skal tages fra ESCO STAR, dvs fra GetSimilarOccupations.
3. Som sidste prioritet fyldes listen op med hotjob eller hotjoblignende job. Disse jobopslag grupperes under overskriften "Jobforslag uden for dit fag".

Et hotjob er et job, der af arbejdsgiver selv er slået op som et job, der ikke kræver særlige forudsætninger at bestride. Et hotjoblignende job er et jobopslag, der er slået op på en stillingskategori, hvor STAR har vurderet, at stillingen ikke kræver særlige forudsætninger at bestride. Hotjoblignende job er de, der i EscoStarOccupationGroupMap tabellen i Ams_Share_CV har værdien true i feltet IsHotjobQualified.

Regelsæt for fleksjobbere

For fleksjobvisiterede borgere skal vises jobopslag på forsiden efter:

1. Fleksjob med matchende stillingsbetegnelseskode (Dvs. ConceptUriDA). Disse opslag grupperes under overskriften: "Fleksjob - der passer til de job, du har valgt under Jeg søger job som".
2. "Lignende fleksjobmarkerede job" ved søgning på de stillingsbetegnelser som borger har angivet under "jeg søger som", hvor søgning dog foretages i fritekst, og hvor job tillige er fleksjobmarkerede. Altså udnyttelse af ord-semantisk nærhed i Ankiro. Disse opslag grupperes under overskriften: "Fleksjob - der er beslægtede med de job, du har valgt under Jeg søger job som".
3. Endelig søges på stillinger med matchende EscoStarkoder, hvor det for stillingerne dog gælder, at de skal være deltidsstillinger. Disse opslag grupperes under: "Deltidsjob - der passer til de job, du har valgt under Jeg søger job som".

Koblinger

Søgning fra Jobnet sker mod Ankiro på den søgeprofil, der hedder AutomatchJobnet.

Automatch er senest arbejdet på for så vidt angår selve logikken i /wiki/spaces/ISB/pages/1141833730. Epic'en er fra tiden for DiscoAms. I 2021-2 blev DiscoAms erstattet med EscoSTAR, hvilket naturligvis også gennemsyrede Automatch. 

Jobsøgning: "Jobloggen"

Joblog er et redskab for den jobsøgende til at holde styr på sin jobsøgningsproces. Det er tillige en måde, hvorpå borger kan dokumentere overfor sagsbehandler at være aktivt jobsøgende.

Se den logiske joblog model uddybet her: Joblog - model.

Joblogs lagres i DFDG og tilgås fra jobnet via DFDG's snitflader. De kan oprettes, editeres og slettes via Jobnet, men det faktum at de ligger i DFDG bevirker, at Joblogs tillige kan oprettes fra de A-kasser, der har valgt at udbyde denne funktionalitet til sine medlemmer. En Joblog, der vises og editeres i Jobnet, kan altså meget vel have sin oprindelse i et andet system. Tilsvarende vil en joblog oprettet i Jobnet muligvis kunne ses i andre systemer.

Joblogs kan oprettes for stillinger der søges eller for "Anden aktivitet", hvor anden aktivitet er defineret her: Anden joblog aktivitet

Joblog er i 2021 blevet kraftigt forenklet og blev i den anledning kodemæssigt lagt om til at være en Angular SPA applikation. Forenklingen var en gevinst i sig selv for brugerne, i det der nu er langt færre felter at forholde sig til. Den kodemæssige omlægning, herunder omlægning af snitfladerne, bevirkede endvidere en markant forbedret svartid. 

Når borger klikker sig ind på jobloggen, så parameteroverføres i et kald til DFDG, at logs for det seneste halve år skal hentes. Dette er default men kan ændres af borger selv, såfremt borger ønsker at gå længere tilbage. Indtil det blev muligt at parameteroverføre datointerveal, blev ALLE logs hentet, hvilket for nogle borgere skal tælles i tusinde, og det var ret voldsomt, såfremt borger blot skulle ind på et konkret opslag for at markere, at jobbet var gået til en ansøger! 
I tillæg til datoparameter kan borger søge på fritekst, for at indkredse den konkret log inden for angivne tidsinterval. Og det kan angives, om "afsluttede" logs (se senere) skal medtages på listen.

Logs vises på en liste, som kan filtreres ud fra loggens status:

Listevisningen varierer alt afhængig af valgt filtrering. 

• Under "Alle logs" vises både joblogs og logs af typen anden aktivitet. Visningen sker faldende efter seneste ændringsdato. Bemærk, da logs af typen "Anden aktivitet" ingen status har, vil de kun fremgå, når den valgte filtrering er "Alle logs".
• Ved "Ikke søgt" vises logs faldende efter ansøgningsfrist, således ansøgningsfristen er tæt på - eller allerede udløbet - vises de først.

• Under "Søgt" vises de søgte job sorteret efter, hvornår jobbet er søgt.

• "Samtale" vises tillige sortet efter, hvornår jobbet er søgt.

 
Borger kan udføre de hyppigst foretagne handlinger på selve listen, hvilket fx vil være at ændre på statussen eller at markere den som afsluttet. Ved "afslutning" af en log, vil den for eftertiden blot figurere i bunden af listevisningen med et flag "afsluttet" på. Den er fortsat lige så gyldig som andre logs og kan fortsat interageres med uden, at den først skal "genåbnes". At afslutte loggen er altså en måde at putte den i arkiv på, så den ikke fremgår i toppen.

Ønsker man at redigere en log, så klikker man på det enkelte listeelement, hvorefter loggen åbnes op i redigeringsmodus.

Logs kan tillige vises på kortvisning, i det omfang den enkelte log har et geokoordinat tilknyttet.

Jobloggens indhold

Jobloggen indeholder 4 sektioner, hvoraf sektionen "Gem ansøgning, CV og Jobannonce" er frivillig.

Sektion: Om Jobbet

I sektionen Om jobbet beskrives stilling for så vidt angår stilling/arbejdsområde, arbejdstid og ansøgningsfrist. Stilling/arbejdsområde er fritekst og derved ikke strukturerede data, men feltet er understøttet med Intellisense, således at borger ved tredje tastede karakter foreslås stillinger og aliasser fra Taxonomy.

Ved angivelse af arbejdstid skal der vælges mellem Fuldtid og Deltid. Vælges Deltid valideres på om et Ugentligt timeantal er angivet. STAR har defineret, at et deltidsjob er et job med en ugentlig arbejdstid på mellem 1 og 36 timer.

Endelig kan Ansøgningsfrist angives. Ansøgningsfrist kan angives tilbage i tiden, da en joblog reelt kan udfyldes som en efterregistrering. I situationer hvor ansøgningsfrist fra Find Job er ukendt (dvs. "Ikke oplyst" eller "Snarest"), og hvor oprettelse af joblog sker ved klik på knappen "Opret joblog" fra et JobAdTeaser kort, der overføres dags dato + 5 dage. Tilsvarende gør sig gældende, hvis borger opretter joblog uden eksplicit at angive dato i kalender-dropdown. 

Sektion: Om arbejdspladsen

I sektionen Om arbejdspladsen angives Virksomhedsnavn, Adresseoplysninger og kontaktinformation på kontaktpersonen for jobopslag. Adressefeltet, når angivet land er Danmark, er koblet på Dataforsyningen.dk's API GSearch (GSearch dokumentation), som sikrer intellisense forslag løbende, som der tastes, med henblik på at få korrekte adresser registeret. Korrekt adresse er væsentlig, da denne bruges ved geokodning af joblog og som udgangs punkt for rejsetidsberegninger med offentlig transport. Vælges adressen fra listen over DAWA forslag, så udfyldes alle adresseoplysninger på loggen herunder postnummer og by. Det er muligt at "skrive sig ud af rammerne", således at borger ikke hæmmes af, at en given adresse ikke skulle være implementeret i Dataforsyningen endnu.




Geokodning og rejsetidsberegning foretages af DFDG på den oprettede joblog. Haves geokode allerede, fordi joblog eksempelvis oprettes i Jobnet via JobaAdTeasers, hvor jobopslag er geokodet, så medsendes geokoden til DFDG ved oprettelsen af jobloggen. Herved er en postgang sparet. Ændres adressen, så nulstilles geokoden, og der geokodes på ny.

Når loggen vises efter oprettelse, hvis geokodning og rejstetidsberegninge er gået godt, vil det være muligt at se loggen på kortvisning, og under Om arbejdspladsen at se den estimerede rejsetid med offentlig transport med udgangspunkt i afrejse tid klokken 8 på en hverdag. At det er et estimat bekræftes af, at hjemrejse ikke beregnes, men at den samlede rejsetid opnås ved at gange udrejsetid med to. 

Relevante links i forhold til rejsetidsberegning og geokodning: 924 - Joblog - validering, rejsetid m.v..

Er landet angivet på Jobloggen lig Danmark, så kan borger vælge, at postnummer eller by ikke kendes. I det tilfælde skal for jobloggen angives et overordnet område fra dropdown: Nordjylland, Vestjylland, Østjylland etc. Hvis borger ikke aktiverer denne mulighed, vil der være intellisense og reverselookup på felterne postnummer og by, således at udfyldelse af det ene felt automatisk udfylder det andet. 

Sektion: Om din jobsøgning

I sektionen Om din jobsøgning kan borger angive status, så borger selv og sagsbehandler, er ajour med jobsøgningsprocessen. Den eneste default value, der er givet ved oprettelsen er "Ikke søgt". Borger skal dog angive en værdi for "Hvordan fandt du jobbet" og "Hvordan søger du jobbet". En del af forenklingen gik på at rydde op i de statusser, der her var at vælge i blandt. 

Det står borger frit for at ændre status frem og tilbage fra Ikke søgt, til søgt, til samtale og tilbage igen.

Sektion: Gem ansøgning, jobannonce og CV (Dokumenter)

En joblog kan have tilknyttet 3 forskellige typer af Joblog dokument: En PDF af jobannoncen, et CV og en ansøgning. Er der tilknyttet CV, jobannonce og/eller ansøgning, vil disse dokumenter være tilgængelige fra listevisning af joblogs på jobloggens forside, hvor den enkelte log vil have en klips vist, som indikerer attachment. De vil endvidere fremgår af "Gem ansøgning og CV", hvorfra de jf. DFDG's sletteregler slettes efter 4 år.

Jobloggens vedhæftede dokumenter slettes efter 4 år. Det er DFDG, der forestår denne opgave, da de er dataejer.

Anden aktivitet

Anden aktivitet er der ikke meget at sige om. Felterne giver sig selv. Reelt ville man gerne have reduceret denne yderligere - og det har også været på tale helt at slette den - den har dog en funktion i at kunne dokumentere, at borgere er aktivt søgende, for det er ikke alle stillinger der opslås. Et eksempel kunne være skuespil, hvor anden aktivitet fx kunne være at gå til castings osv. 

Den yderligere reduktion ville have bestået i at fjerne Land, postnummer og by, men den opgave døde på økonomi, idet der er funktionalitet delt med joblogen i dette element og formentlig afledte effekter på snitfladesiden hos DFDG.

Sletning af logs 

Borger kan fra visnings modus af den enkelte log vælge selv at slette denne.

Logs der ikke de seneste 4 år er redigeret, vil automatisk blive slettet af DFDG. Dette betyder i praksis, at borger ved at foretage en ændring hvert fjerde år, reelt kan bevare logs.

Relevante epics for Joblog

Senest er Joblog løftet til version 2.0 i følgende epics:

956.2 Forenklet Joblog  

956.9 Forenklet Joblog - Jobnet fase 2

Relevante snitflader: 

/wiki/spaces/GI/pages/2680947069

Jobsøgning: "Forberedelsesskema - profilafklaring"

Når borgeren har meldt sig ledig på Jobnet, fremgår det i kvitteringen, at de inden for en uge vil blive kaldt til en indledende samtale, og at de i den forbindelse bliver opfordret til udfylde et forberedelsesskema:

Forberedelsesskemaet (omtales også som screeningen eller profilafklaring) er et spørgeskema, som udstilles til Jobnet af DFDG. På Jobnet er bygget en screeningsmortor, som træder i kraft, når Jobnet for borgeren på snitfladerne fra DFDG får besked om, at en screening foreligger. Det er frivilligt at besvare screeningen. Menupunktet "Forberedelsesskema" fremkommer først, når der er en aktiv screening. Er screeningen besvaret, så vil besvarelsen i en periode herefter (eller indtil der kommer en ny screening) ligge tilgængeligt for borger på dette menupunkt. 

Inden spørgeskemaet startes bliver borgeren oplyst om behandling af oplysningerne:

Hensigten med screeningen er, at give sagsbehandler nogle besvarelser før første samtale, med henblik på hurtigt at få borger i job.

Screeninger kan oprettes til flere målgrupper og spørgerammen er forskellig for grupperne. Screeninger kan oprettes til:

• Dagpengemodtagere/dimittender
• Borgere under 30 - Uddannelseshjælpsansøgere og Uddannelsespålæg - Overgangsydelsesansøger efter LAB.
• Borgere over 30 - Kontanthjælpsansøgere, Overgangsydelsesansøger omfattet af LAB, Selvforsørgelses-/Hjemrejsesydelsesansøger efter INL og Overgangsydelsesansøger efter integrationsloven.
• Borgere der kommer i rehabiliteringsforløb og i den anledning skal besvare "Min situation".

Om borger har en aktiv eller besvaret screening fremgår af collectionen ScreeningSelfService i /wiki/spaces/GI/pages/3461152984. Dette trigger ovennævnte menupunkt men også notifikationen:

:

Jobnet har bygget en motor, der så at sige brødfødes af DFDG hele vejen. For den aktuelle screening modtager vi spørgsmål og svarmuligheder på CitizenScreeningService. På første side kaldes metoden GetFirstGroupOfQuestions. På de efterfølgende sider kaldes GetNextGroupOfQuestions. Kommer der ingen next, så tilbydes borger at afslutte besvarelsen via SubmitAndPerformScreening. Sker det, så gøres besvarelse tilgængelig for sagsbehandler. Indtil da, er borgers svar opsamlet, men bare ikke gjort tilgængelig. Borger kan altså springe til og fra spørgeskemaet mellem sessioner uden at tabe sine svar. Er der afgivet besvarelser vises i toppen følgende:

For alle borgere gælder det, at profilafklaringsresultatet vises på Jobnet i 90 dage efter besvarelsen. Dette ved at GUI kalder GetScreeningResult. På resultatsiden kan besvarelsen tillige hentes PDF ved kald af metode GetScreeningResultAsPdf. Efter 90 dage vil resultatet ikke kunne ses længere. 

En svaghed ved modellen er, at der kun kan være en aktiv screening/besvarelse tilgængelig ad gangen. Men det er by design på snitfladerne. 

For yderligere detaljer henvises til /wiki/spaces/GI/pages/5308663 og Bedre datadeling i ungeindsatsen - opdateret forberedelsesskema.

Relevante services:

/wiki/spaces/GI/pages/3846963671

CitizenScreeningService (2021-1)

Oplysninger om dig

Ungeindsats

For at give den unge overblik over - og sikre gennemsigtighed omkring  - hvilke data, der findes om den unge vedr. uddannelse, SU, tidligere job og modtager af offentlig forsørgelse, er der dannet et faneblad "Oplysninger om dig".

Fanen er tilgængelig for unge i alderen 18-30 år, der enten er dagpengemodtagere (kontaktgruppe 1) med uddannelsespålæg (under 25 år) eller modtagere af uddannelseshjælp eller overgangsydelse (kontaktgruppe 12 og 28), sidstnævnte to grupper (KG12 og 28) uanset de har uddannelsespålæg eller ej. Fanen kan også tilgås af den kommunale sagsbehandler. Oplysningerne skal lette processen og samarbejdet hen mod en uddannelsesplan eller job for den unge, ligesom oplysningerne også kan hjælpe den unge i forhold til udfyldelse af CV.

Fanen er overordnet inddelt i tre afsnit: Overblik over den unges uddannelser, overblik over tidligere jobs, og overblik over offentlig forsørgelse.

Af uddannelsesoplysninger listes først den unges færdiggjorte kompetencegivende uddannelser:

Herefter listes de uddannelser, den unge er startet på, og som den unge enten stadig er i gang med eller har afbrudt:

Nedenfor dette angives det antal uddannelser med SU (SU-forsøg) den unge har brugt, fordi den unge som udgangspunkt kun har et begrænset antal ungdomsuddannelser, de kan modtage SU til, se https://www.su.dk/su/om-su-til-ungdomsuddannelser-gymnasium-hhx-mv/su-til-maksimalt-5-ungdomsuddannelser/.

Som den sidste af uddannelsesoplysningerne listes den unges eventuelle deltagelse i forberedende ungdomsuddannelser i form af FGU eller STU:

Neders på fanen oplysninger om dig fremgår en liste over den unges forudgående beskæftigelse

samt overblik over eventuelle perioder med offentlig forsørgelse.

Oplysningerne er oplysninger, der allerede er registreret og som hentes fra Ungedatabasen i Styrelsen for IT og Læring (STIL), fra Statens Uddannelsesstøtte (SU) i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Ydelsesregisteret i Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering (STAR) og fra  SKATs indkomstregister (eIndkomst).

Services der bruges til at hente oplysningerne: 

EducationEventService (Version 4, [UDV] 2023-1)

/wiki/spaces/GI/pages/3751182347

TaxService (2022-4)

Ydelsesudstilling.ForsoergelseshistorikService [UDV] (Version 1, 2022-4)

Jobsøgning: "Find Job"

Find Job blev i release 2021-2 klonet, således at der er en instans målrettet danske borgere (Jobnet) og en instans målrettet udlændinge, der vil arbejde i Danmark (WIDK instans af Find Job), til hvilken der linkes fra WIDK.dk,

Find job - Jobnet

Find Job er et offentligt tilgængeligt område på Jobnet, hvor interne job fra JobAG/JobAdservice og Eksterne job fra Ankiro kan udsøges og vises. Jobbene indekseres på AnkiroSuiten og kan udsøges via Find Job. At Find Job er offentlig tilgængelig betyder, at systemområdet kan tilgås, uden man er oprettet som bruger af/logget ind på Jobnet. Er man dog oprettet/logget ind, vil man have flere funktionaliteter til rådighed, eksempelvis kan man markere favoritjob, se hvilke job man har set/ikke set og oprette gemte søgninger, som efterfølgende let kan eksekveres igen og igen fra en vilkårlig enhed, man logger ind med. Find Job kan altså både anvendes anonymt som søgemaskine til jobopslag, og som indlogget bruger hvortil flere muligheder forekommer.

Jobagenter

Endvidere kan jobagenter oprettes, hvor borger til sin mail, dagligt eller ugentligt, får tilsendt nye jobopslag. Hvis borger opretter flere jobagenter på forskellige stillingsbetegnelser eller søgeord, modtages nye jobopslag til de forskellige jobagenter i én samlet mail, enten dagligt eller ugentligt. Det er også muligt at oprette jobagtener inklusiv lignende stillingsbetegnelser. Dette sker ved, at borger fremsøger en stillingsbetegnelse i frisektsøgefeltet hvorefter de tilføjer de lignende stillingsbetegnelser til søgningen. Hvis jobagenten herefter oprettes, bliver de lignende stillingsbetegnelser automatisk inkluderet i jobagenten, hvorfor der nu både bliver inkluderet jobannoncer relateret til selve stillingsbetegnelsen og til de lignende stillingsbetegnelser i jobagentmailen.

En bruger, der ønsker at afmelde sin Jobagent, bliver ansporet til at fortsætte med jobagenten, idet der spørges til, om borgeren vil ændre frekvensen fra daglig til ugentlig, såfremt at det er frekvensen af mails, der er problemet. Venner kan tippes om job via funktionen "Tip-en-ven". Hvis det er mere end 2 måneder siden at borgeren har klikket på en aktiv Jobagent (enten på Jobagentens “Vis alle”-linket eller på en internt eller eksternt opslået og crawlet jobannonce i Jobagenten) fjenes Jobagenten automatisk. Dette sker for at borgerens ret til at blive glemt overholdes. 

Ved opstart af Find Job vises alle tilgængelige job. Ved angivelse af tekst i fritekstsøgefeltet eller ved valg af filtreringskriterierne Geografi, Arbejdsområde, Ansættelsesvilkår, Ansættelsens varighed og/eller Arbejdstid kan søgeresultaterne indsnævres. Ifm. filtering på Geografi, har brugeren her mulighed for at  vælge mere end én region ad gangen, så der kan indfanges mere i én søgning. Ved hvert valg præciseres søgeresultatet. Herudover kan søgningen også sorteres efter "Bedste match", "Oprettelsesdato" og "Ansøgningsfrist". 

Ved søgning på stillingsbetegnelser har borgeren også mulighed for, at tilføje "lignende stillingsbetegnelser" for at udvide deres søgning - dette gælder både for borger der er logget ind, og ikke logget ind. Den udvidede søgning kan gemmes, hvis det ønskes således, at der både er inkluderet hovedstillingsbetegnelsen og dens lignende stillingsbetegnelser.

Lignende stillingsbetegnelser kan altid fjernes igen, hvis det ønskes.    

På billedet herover er vist søgeresultat i listevisning. Borger kan alternativt vælge "Vis på kort", hvorved op til 500 job der matcher kriterier, og har et geokoordinat tilknyttet, vises geografisk spredt på et kort. Hvis borger filtrer sin jobsøgning på regioner, opdateres kortet i realtid. Hvis borger har filtreret på Regioner under sin udsøgning af jobannoncer i Find Job, vises det filtrerede resultat automatisk, når der navigeres til kortvisningen. Dermed behøver borger ikke mere, at genvælge regionerne inde på selve kortvisningen. 

Et eksempel herpå er vist herunder.

Når man klikker på et "jobad-teaseren" for et internt job, så ledes man, på et nyt faneblad, til den interne jobdetaljeside, hvor jobbets detaljer kan ses i helhed.

Klikkes på et ekstern jobopslag (et af Ankiro Crawlet job), så sendes man på et nyt faneblad til den eksterne URL, hvor jobopslaget ligger.

Filtre, facetcount (groupsummations) og fritekstsøgning

På fritekstsøgning er indbygget intellisense, der aktiveres ved 3 tastetryk. Der søges mod lande, postnumre, byer, stillingshieraki og stillinger mv. I eksempel herunder kommer eksempelvis både en stilling og et bynavn frem ved søgning på ordet "kok".

En eksekveret søgning medfører visning af "facetcounts" eller "groupsummations", hvilket er udtryk for antallet af matchende stillinger vist i parentes efter det enkelte kriterie. Herunder eksempelvis 173 jobopslag beliggende i "Hovedstaden og Bornholm" der matcher angivne kriterier. 

Der kan tillige søges på job beliggende i udlandet, og job der ligger X kilometer fra et postnummers centrum. Sidstnævnte virker kun for jobopslag med geokoder. 

Under "Arbejdsområde" kan borger bore sig ned i hierakiet. Det på Find Job anvendte hieraki er et tilpasset discoams hieraki, til hvilket ESCOstar stillinger (med 21-2) er mappet fladt. Indtil da er det discoamsstillinger, der vises.

Borger kan under "Ansættelsesvilkår" filtrere stillinger på ansættelsesvilkår:

Endvidere kan jobopslag filtreres på deres varighed eller arbejdstid:

Epics: 
655 ISB - Modernisering af Find job på Jobnet
/wiki/spaces/ISB/pages/1395851370
976.24 ESCOstar på Find Job

Se endvidere følgende afsnit i relation til WIDK:

Find job - work in Denmark (WIDK)

WorkInDenmark er en jobportal for danske virksomheder, der søger udenlandsk arbejdskraft og for borgere i udlandet, der søger arbejde i Danmark.

Der findes også en europæisk jobportal, EURES, der supplerer de nationale jobdatabaser, hvor borgere fra bl.a. Danmark kan søge job i udlandet og hvor fx danske virksomheder kan slå jobannoncer op målrettet specifikke europæiske lande, for at tilføre nye markedsperspektiver og viden til både virksomheden og de opgaver, der skal løses. Man kan tilgå siderne Work In Denmark og EURES fra Jobnet og JobAG.

Jobportalen Work In Denmark fik sin egen Find Job søgefunktion med release 21-2. Hovedfunktionaliteten på "Find job - WIDK" stammer fra og er identisk med "Find Job - Jobnet": Siden rummer listevisning, kortvisning og detaljeside for interne job. Søgninger foretages mod Ankiro. Front-end kode (user interfacet) til Find Job er i vid udstrækning klonet således, at der kan laves individuelle tilpasninger. Parameteren der afgør, hvorvidt det er Jobnets version af "Find Job" eller WIDK versionen der vises, er: "&WIDK=true". Når denne parameter er sat i URL'en, ledes man ved klik på linket til WIDK. 

I forhold til brugen af engelske stillingsbetegnelser, så stammer disse fra de europæiske stillingsbetegnelser ESCO, som vi får fra EU. Herefter indlæses disse i Taxonomy Admin, hvor STAR medarbejdere opdaterer den danske model, kaldt EscoStar, med de ønskede ændringer. De engelske stillingsbetegnelser der bliver udstillet på WIDK er derfor fra EscoStar, og er alle mappet til et ConceptUriDa. I ESCO er der et ConceptUriEu ID, og i EscoStar har vi et ConceptUriDa ID.

Når den jobsøgende bruge fritekstsøgefeltet til at søge efter jobs, får de efter 3 indtastede karakter en type-ahead med søgeforslag frem. Dette er Ankiro's implementerede type-ahead, hvortil WIDK har valg, at følgende properties kan vises som forslag i type-ahead'en: Stillingsbetegnelse, Virksomhedsnavn, Region eller Kommune. - alt efter hvad der ligger af aktive annoncer, som kunne matche den jobsøgenes indtastede søgning.

Efter en søgning kan der sorteres på (Arrange by) 3 forskellige parametre: "Best match", "submitted", "Application deadline". Visning af søgeresultater under “Best match” prioriter søgeord, der er identificeret i felterne “occupationEN”, “hiringOrgName”, "Title" og "Job title" højest, så brugeren kan finde de mest relevante jobopslag hurtigt og nemt.

Ved søgning på stillingsbetegnelser har den jobsøgende også mulighed for, at tilføje "lignende stillingsbetegnelser/similar job titles" for at udvide deres søgning.

Når man har foretaget en jobsøgning, er det muligt at oprette Jobagent, og mailen man modtager sendes fra no-reply@workindenmark.dk. For jobagenter gælder de samme regler som på "Find job - jobnet" (se jobagent-afsnit længere oppe på siden). Man kan sætte frekvensen til dagligt eller ugentligt og hvis man ønsker at afmelde en jobagent med daglig frekvens, bliver man tilbud muligheden for at vælge ugentlig frekvens. Herudover er det også muligt at oprette jobagenter med lignende stillingsbetegnelser på WIDK. Der sendes én samlet mail med alle de jobagenter, der er tilknyttet mail-adressen.

I forhold til det eksisterende og ovenfor beskrevne Find Job er der sket en række fravalg: 

• Filteret Arbejdsområde er fravalgt. 
• Filteret Ansættelsesvilkår er fravalgt.
• Under "Location" er "udlandet" fravalgt som filter. (WIDK job er naturligvis beliggende i Danmark.)
  
  
• Og filteret arbejdstid - "Hours of work" - er tilrettet, således at det kun rummer fuldtids og deltidsjob (dvs. mulighederne "deltidsjob med timeangivelse" og slider til filtrering på timer er ikke tilgængelig).
  
• Gem søgning - der kræver login - er ikke tilgængelig. (Den loginaktiverede funktionalitet på Work In Denmark siden fremgår ikke)
• Knapper til “Tip en ven” og  “Ruteplan” fremgår ikke (derimod kan man godt se arbejdsstedets placering på et kort). På jobteaseren er markeringen "Ny" også fjernet.
• WorkInDenmark logo vises i stedet for Jobnetlogo i øverste venstre hjørne og WIDK har også fået sin egen footer. (Bruger oplevelsen skal være, at det er WIDK, man går ind i og bliver i, så forstyrrende elementer som fx. links til jobnet.dk er slettet, ligesom WIDK og EURES logoer også er fjernet).
• Cookiebanneret vises i en engelsksproget udgave på WIDK (den engelsksprogede jobsøgning på job.jobnet.dk) med et script til Cookie Tractor (https://www.cookietractor.com/). Dette er STARs koncernfælles cookiebanner, som sikrer, at gældende lovgivning overholdes, og brugernes data beskyttes. Da der ikke er et engelsksproget job.jobnet.dk, kan den engelske tekst i banneret på WIDK tilpasses uafhængigt af den danske tekst i banneret på job.jobnet.dk.
• Jobannoncen indeholder ikke beskrivelsen af virksomheden (der typisk er på dansk, fordi de samme annoncer også ligger på jobnet.dk).

En nyudvikling i forhold til det eksisterende Find job er også sket: Foranlediget af et behov for på WIDK.dk at kunne vise en jobcount, er Find Job controller udvidet med en metode til optælling af summen af interne og eksterne WIDK job. Denne Count caches i en time og udstilles på en URL, så udbyderen af WIDK.dk (i skrivende stund Pentia) kan kalde denne. Count kan i test miljøerne nås via:  https://jobt[x].jobnettest.dk/CV/FindWork/NumberOfJobAdsWIDK og i produktion på https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/NumberOfJobAdsWIDK.

Man kan som ovenfor beskrevet ikke i Find Job på WIDK filtrere på ansættelsesvilkår. I stedet findes på Work In Denmark en fane med en mere generel beskrivelse af ansættelsesvilkårene i Danmark:

Back-end, fx Søgninger mod Ankiro, er ens for de to systemer. I Ankiro har WIDK dog fået deres egnet indeks over eksterne stillingsopslag, som Ankirosuiten i 2021-2 er udvidet med: "ExternalWorkInDenmarkJobJobnet". De interne jobopslag der udstilles til WIDK, ligger i forvejen indekseret med et flag "IsWorkInDenmarkJob", som bevirker, at disse job kan vises på WIDKs instans af Find Job.

Visningen af Job i STARs systemer (Jobnet, JobAG og WorkInDenmark) bliver efterfølgende således. 

Omkring Work In Denmark er der mere information her: Forretningsfunktionalitet i Work In Denmark

Epics: 
995 WIDK i Find Job

Flow Diagram over koblinger fra oprettelse af jobannonce til publicerede stillinger på Find Job

Herunder vises et diagram over jobopslag med oprindelse i JobAdService [Erstattes ifm release 2023-3 af ny JobAnnonceService] (interne opslag) eller Ankiro (eksterne opslag), samt deres vej til visning på Jobnets Find Job eller WIDK's instans af Find Job.

Ankiro

AnkiroSuiten er STAR's søgemaskine. Batchjob populerer dagligt interne og eksterne jobopslag samt søgbare CV'er til denne, således at snitflader som /wiki/spaces/GI/pages/3621027841 og GUI som Find Job og Automatch kan få data leveret. Læs dybdegående om Ankiro på mere teknisk plan her: Ankiro.

Jobnet Historik

På Jobnet kan borger se sin historik. Historik fremgår i accordions, der kan foldes ud. Hver accordion rummer historik af en specifik type. Eksempelvis loginhistorik, Samtaler osv. Når accordion foldes ud vises første ti forekomster i skiftevis grøn/hvid linje. Foreligger flere data, så kan de vises via link "Vis flere". Afhængig af type information, kan et subset alternativt det hele være tilgængelig. Sigtet er, at lade borger se informationen der er, med henblik på at kunne hjælpe sig selv. Borger kan dog altid kontakte kundesupporten, med henblik på udskrift af register, hvilket er langt mere fyldestgørende. Jobnets historik prøver at gøre informationen spiselig uden mellemregninger, hvilket tit vil være tilfældet ved registerudskrift. Selvom det hedder "Historik" vil historikken ofte afspejle fremtidige hændelser. Dette er eksempelvis tilfældet ved fravær og fritagelser.

Under Planer vises alle borgers tidligere "Min Plan"-planer. 

Møder viser alle borgers tidligere afholdte møder. Det specifikke møde linker til siden for afholdte møder, hvor borger kan se mødedetaljer såsom deltagere, tidspunkt, mødeform og aftaler indgået.

Under login kan borger se sin loginhistorik. Har andre logget ind som borger, vil det lige ledes fremgå, hvem der har logget ind, og hvornår de har gjort det. Eksempelvis vil en sagsbehandler, via ampportalen, kunne logge ind som "borgeren" og se Jobnet, som det ser ud for den enkelte borger. Loginhistorik for seneste tre måneder er tilgængelig. 

Under ledighedsstatusser kan borger se, hvorledes vedkommende ved tilmeldinger har været registreret som fx dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager. Historikken vises for seneste seneste 3 år.

Under sygdomsregistreringer kan borger se, hvornår vedkommende har været sygemeldt de seneste 3 år. Det kan endvidere ses, hvem der har foretaget foretaget registreringen. Borger selv, sagsbehandler eller system (hvis eksempelvis det er et batchjob, der har afviklet en hændelse sat til fremtidig eksekvering).

Ferieregistrering viser borgers ferieregistrereringer for de seneste 3 år.

Midlertidigt arbejde viser de perioder, som borger har været i midlertidigt arbejde seneste 3 år.

Under CV-søgbarhed fremgår CV-søgbarhedsstatussen, som borgers CV har haft de seneste 3 år. 

Søgt Job som viser de seneste 3 års tilføjelser og fjernelser af borgers "Jeg søger job som" angivelser.

Endelig er der Andre fravær og fritagelser, der ikke er dækket af Sygdomsregistreringer eller Feriefravær. Eksempler på fravær fremgår her: AbsenceTypeIdentifier

En hyppigt tilbagevendende opgave på Jobnet er, at nye fravær skal afspejles i historikken under Andre fravær og fritagelser og under Aktuelt fravær - til inspiration henvises til følgende userstory: /wiki/spaces/ISB/pages/2679668767

Nogle data får Jobnet ved at kigge i egen database. Eksempelvis Søgt Job som og Login. Andre data hentes fra DFDG, hvor de relevante services er: 
JobnetRegistrationStatusService (Version 7, 2021-1)
/wiki/spaces/GI/pages/2767683636
/wiki/spaces/GI/pages/2767618095 hvor enrollment collection i TASS bruges til at vises borgers tilmeldehistorik. 

Seneste større arbejde på historikken er sket i epic 890.2 LAB - Afskaffelse af tjek af jobforslag - oprydning (fase 2) under /wiki/spaces/ISB/pages/1086817354. Der er efterfølgende sket en korrektion væk fra PHS som grundlag for borgers tilmeldehistorik, da den var alt for detaljeret og registerudskrift lignende. Se https://manuscript.star.dk/f/cases/153724/Ny-l-sning-til-visning-af-tilmeldehistorik-p-Jobnet for detaljer om denne problematik. Problem blev løst i /wiki/spaces/ISB/pages/1997308096.

Brugerprofil

Under Brugerprofil, som man tilgår ved at klikke på brugerens navn i headeren eller menuen (alt afhængig af breakpoint), der finder man 4 underpunkter:

Personlige oplysninger

Under personlige oplysninger kan angives Kontaktoplysninger. Det er ikke krævet for ikke ledige. Der er dog en sammenhæng fra Kontaktoplysninger til både CV og Få bedsked på SMS og/eller email, som begge kræver angivelse af måde, hvorpå man kan komme i kontakt. CV kan kun gøres søgbart når borger kan kontaktes af evt. arbejdsgivere, så for ledige er angivelse af en eller flere kontaktinformationer obligatorisk. Og der kan selvklart kun kommunikeres via Få bedsked på SMS og/eller email, når der er angivet en valid e-mailadresse. En angivet e-mailadresse skal bekræftes, før der sendes kommunikation til den. Mobilnummeret man angiver under Kontaktoplysninger bruges ikke til at kommunikere SMS'er til, da det er borgers NemSMS nummer, der anvendes her. Et mobilnummer kan derfor angives uden at skulle bekræftes i det det tiltænkt kun bruges til opkald. 

Historisk har man tillige kunne angive fastnetnummer, selv om det må tilskrives mindre betydning.

En Midlertidig adresse kan sættes med en start- og en slutdato. Slutdato må maksimalt være 90 dage efter startdato. Oplagte anvendelsesmuligheder er, hvis en periode bruges i sommerhus eller tager dagpenge med til udlandet i sin søgning osv. Felterne bruges dog også af jobcentrene til at give hjemløse et midlertidigt hjem, idet anvendelse af Jobnet kræver, at borger har fast eller midlertidig adresse.

Brugernavn og adgangskode (herunder adgangskode sikkerhed)

Ved oprettelse af account via NemLogin (MitID) bliver borger bedt om at angive et selvvalgt brugernavn og password. Ved oprettelse eksternt (via fx Jobnet.PersonAdnimService.CreateCredentials) oprettes brugernavn og password automatisk i response. 

Borger kan, når vedkommende er logget ind, selv ændre sit brugernavn og adgangskode. Sjovt nok er der fundet en forskel på proceduren at ændre brugernavn/adgangskode, afhængig af måden hvorpå borger logger ind: 

• Er man logget ind med brugernavn og password, skal man angive sin gamle kode for at ændre til ny.
• Er man logget ind med Nemlogin, så kan du angive din nye kode direkte 2 gange uden at bekræft kendskab til den gamle.
  
  
• Uanset måde at logge ind på kan du ændre dit brugernavn, blot sessionen er aktiv. Ingen adgangskode nødvendig.

Dette forhold er indberettet som en fejl: https://manuscript.star.dk/f/cases/222518/Besynderlig-adf-rd-ved-ndring-af-brugernavn-og-password

Få besked på SMS og/eller email

Bedskeder er på Jobnet inddelt i 4 forskellige segmenter eller kampagner:

• Møder og pligter
• Beskeder fra arbejdsgiver og sagsbehandler
• Gode råd til jobsøgning og uddannelse
• Undersøgelser og feedback

Borger kan tilmelde sig de enkelte kampagner med sin på Jobnet registrerede e-mailadresse eller via NemSMS. 

NemSMS kræver, at borger er registreret med et mobilnummer hos NemSMS, der står for valideringen heraf. Email-adressen angives på Jobnet under Personlige oplysninger, og ved angivelse af denne fremsendes en kode, som borger skal indtaste for at verificere sig som e-mailadressens ejer.

Se detaljer om SMS og e-mailservice under kommunikationskanaler til borger: SMS- og e-mailservice (Huskeservice)

Jobnet har senest arbejdet på SMS og e-mailservice under 975.1 DFDG - Overgå til NemSMS som leverandør af huskeservice via /wiki/spaces/ISB/pages/1426456758

Ved arbejde i testmiljøer, der inkluderer afsendelse af NemSMS, kan følgende vejledning bruges: /wiki/spaces/ISB/pages/1419509789

Primær service:: PersonNotificationReminderService

Slet min adgang og CV

"Slet min adgang" er kun tilgængelig for de borgere, der må slette deres adgang, hvilket er borgere der ikke er tilmeldte/meldt ledige på jobnet. For ikke-tilmeldte borgere er det derfor muligt, efter angivelse af adgangskode, at slette sin adgang. Gennem "Slet min adgang" slettes borgers Jobnetkonto i databasen. Er man meldt ledig på jobnet, er det et krav, at man er aktiv, hvorfor menupunktet ikke vil være synligt for ledige. Når en ikke-tilmeldt borger sletter sin profil/brugerkonto på Jobnet, sættes borgerens CV også til "ikke-søgbart".

Generelt findes der en slettemekanisme (RemoveInactiveJobseekers) på Jobnet, som sletter brugeren jobnetprofil efter 18 måneders inaktivitet og hvis de ikke har reageret på den udsendte varsling om sletning. Dog gælder denne slettemekanisme ikke for borgere, der fortsat er meldt ledige/tilmeldt på Jobnet, da borgeren fortsat skal kunne leve op til sine forpligtelser og dermed kunne tilgå Jobnet. Når en borger med en profil på Jobnet får slettet denne pga. inaktivitet, sættes borgerens CV også til "ikke-søgbart". 

Et batchjob i Jobsearch, JS-GDPR-SletCv sletter CV oplysninger incl. telefon og e-mail 6 år efter at CV er sat ikke søgbart, og at seneste eventuelle kontaktgruppe er lukket. Borgere som ikke har en aktiv kontaktgruppe skal selv sætte CV søgbart hver 3. måned. På denne måde kan vi sikre at der ikke slettes et CV som er aktivt. (kilde: DFDG GDPR sletninger og /wiki/spaces/CITY/pages/3968827604)

Kalender

På Jobnet kan borger tilgå en Kalender under Planer og Aftaler. Kalenderen er borgerens overblik, over hvilke begivenheder borgeren har i en given måned. Der vises eksempelvis planer, fravær og møder. På Kalenderen er der detaljevisning på de enkelt events.

Events/begivenheder:

Min Plan, ferie/fravær, møder, jobsøgning(joblog), frister og indsatser(kurser/uddannelser).

Ved klik på en dato, vises de begivenheder der er den pågældende dag. Med link til eks. Min Plan

Min Plan

På Jobnet kan borger tilgå Min Plan. Planen er udarbejdes af sagsbehandler i dialog med borger, og den fortæller, hvilket forløb borger skal igennem for at nå sine mål. Der eksisterer flere plantyper, eksempelvis Jobplan, Uddannelseplan, rehabiliteringsplan, opfølgningsplan osv., der varierer i indhold, alt afhængig af formålet. På Jobplanen er sigtet, at borger kommer i arbejde. Der vil her være et overordnet jobmål udtrykt ved en eller flere stillingsbetegnelser, og borger vil have krav til job, der skal søges eller aktiviteter, der skal deltages i, for at vejen til målet kan banes. En uddannelsesplan sigter mod at få unge til at at prioritere blandt uddannelser og at skabe et trinvist system, hvor der søges og endelig fås en uddannelsesplads. Unge med uddannelsesplan kan også have et jobmål, hvis de er ledige og åbenlyst uddannelsesparate. 
Når der tales om forskellige plantyper, er det vigtigt at holde sig for øje, at der for borgeren i Jobnet aldrig nævnes en plantype. Borgeren kan, afhængig af sin situation, have forskellige planer over tid. Og de enkelte planelementer indgår i disse. En borger kan i sine yngre år have en uddannelsesplan for derefter på et tidspunkt måske at få en jobplan eller en rehabiliteringsplan.

Min plan er gennemgået detaljeret på confluence her: Min plan.

På linket her: Min plan 2.0, der reelt er målrettet sagsbehandlere, så de kan forstå planen og dens elementer på Jobnet, der gives også et godt overblik.

Planens elementer

Ved ny plan eller ændringer i eksisterende, notificeres borger med grøn notifikation på forsiden.

l

Elementer vedrørende planændringer

Notifikationen leder til selve Min Plan siden, der har følgende "ændringsrelaterede" elementer øverst, før den egentlige Plan vises. 

Første gang borger ser en Plan, vil de imødekommes af følgende grønne boks i toppen af skærmen, som de efterfølgende kan klikke væk. Boksen fortæller blot lidt om, hvad Plan er. Teksten kan variere alt afhængig af borgers situation. Herunder er det eksempelvis en plan for en dagpengemodtager. 

Under denne boks (hvis den altså ikke permanent er klikket væk via "Vis ikke denne besked igen") der fremgår en anden grøn boks med information om ændringerne på den aktuelle plan. 

Boksen vises første gang borger klikker på Min Plan efter publicering af ny plan. Efterfølgende vil ændringerne på den aktuelle plan kun være tilgængelige via linket "seneste ændringer", hvor ændringerne vil være synlige via en modal som vist herunder.  

Hvad er det så, der bevirker, at der fremkommer en ny Plan og dermed notifikation af borger i Jobnet? Forskellige hændelser kan gøre det - eksempelvis nyt krav om jobsøgning, nyt jobmål osv. For detaljer om de "ændringstyper" (kaldet ÆT i DFDG), som på Min Plan trigger dannelse af en ny plan, der henvises til: Ændringstyper.

Bemærk: under Min Plan vises kun den aktuelle plan. Alle borgers planer over tid kan dog altid ses af historikken.

Planens egentlige elementer

Nedenunder elementerne, der omhandler selve ændringen, fremgår de egentlige planelementer. I følgende oversigt er de alle vist, de vil dog ikke alle indgå i en given plan.

Integrationskontrakt elementet

For borgere med integrationskontrakt vises dette element altid øverst. Elementet indeholder et link til Plan-PDF, der for borgere med integrationskontrakt udover planelementerne indeholder selve integrationskontrakten og borgers CV. Har borger integrationskontrakt og indgår CV derved som del af historisk plan, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er det aktuelle CV, der indgår. Dette fordi CV er påkrævet i disse kontrakter, og det gamle CV ikke forefandtes med historik. Det gør det nu. Og en oplagt opgave er fremadrettet at inkludere det historiske CV for enhver plan med integrationskontrakt. Således at kontrakten afspejler CV'et i den tilstand, det havde på tidspunktet, som Planen er fra. Se evt. https://manuscript.star.dk/f/cases/213852 hvor en løsning herpå måske er på vej.

Når PDF til borgere med integrationskontrakt dannes, så kan den kaldes med et parameter, der inkluderer en underskriftslinje. Dette fordi integrationskontrakten fysisk skal underskrives af borgeren på jobcenteret.

Jobmål

Borger kan, afhængig af plantypen, kontaktgruppe mv. få forskellige jobmål. I DFDG hvor målene dannes, er der et regelsæt defineret for, hvilke kontaktgrupper og Plantyper der kan have hvilke mål. På Jobnet er det ren visning. De mulige målelementer er EscoSTAR-Stillingsbetegnelse (og evt. et alias), Custom eller Dun/Amu - se GoalCodeTypeIdentifier. For Stillingsbetegnelsesmål linkes fra Planen videre til Find Job. Da der i Find job ikke er aliasser, medtages i søgningene kun PreferredLabelDa.

Se mere om Jobmål i /wiki/spaces/GI/pages/1435861783.

For at nå mit mål, har vi aftalt / Din sagsbehandlers kommentar til dig

Planbeskrivelsesfeltet, som dette felt oprindeligt er, kan ikke længere udfyldes for alle borgere. DFDG validerer og afviser herfor, hvis felt ikke er berettiget jf. kontaktgruppe. For de borgere, der kan få feltet angivet, vil feltet i Min Plan fremgå under en overskrift "For at jeg kan nå mit mål, har vi aftalt". Har borger dog en uddannelsesplan vil label på feltet hedde: "Din sagsbehandlers kommentar til dig".

Uddannelseselementet

Oprindeligt var der 4 synlige trin i et element for uddannelseselementet. I den redesignede plan er fortsat 4 trin, og de kommer i den kronologiske rækkefølge, de hele tiden er kommet i, men som noget nyt vises nu kun ét trin ad gangen. Det fremgår ikke for borger, hvor mange trin der er. Eller hvilket trin borger er på. Dette har været et ønsket forårsaget af, at borgere følte, at de sad fast, når de var lang tid på et trin og kunne se flere trin foran sig. Eksempelvis en åbenlyst uddannelsesparat, der søger ind på uddannelse om et år og har pligt til at arbejde imens vil stå længe på samme trin. Trinene er i nævnte rækkefølge: 

Valg af uddannelsesønsker, se fx: JOB-114 Som ledig med uddannelsespålæg ønsker jeg i min plan 2.0 at kunne angive mine uddannelsesønsker til min sagsbehandler (trin 1)

Angivelse af uddannelsessteder, se fx. JOB-171 Som ledig med uddannelsespålæg ønsker jeg i min plan 2.0 at kunne angive mine uddannelsessteder til min sagsbehandler (trin 2)

Angivelse af status på optagelse, se fx: JOB-175 Som ledig med uddannelsespålæg ønsker jeg i min plan 2.0 at kunne angive status på optagelse på uddannelse til min sagsbehandler (trin 3)

Beskrivelse af uddannelsepålæg, se fx: : JOB-176 Som sagsbehandler ønsker jeg at kunne informere borgere med uddannelsespålæg om, at jeg har sendt en beskrivelse af deres uddannelsespålæg til deres kommende uddannelsessted (trin 4)

Seneste aftale med jobcenter/a-kasse

Elementet vises, når der foreligger en aftale på plansnitfladen. Der kan haves en aftale med båd jobcenter og a-kasse. I det tilfælde vises aftalen med jobcenter først. 

Indsatser og aftaler (bemærk: begrebet indsats har erstattet begrebet aktivitet)

Nedenunder jobmål er elementet, der kaldes tidslinjen. Tidslinjen viser møder, aktiviteter (indsatser), kurser osv. over tid. Default vises 6 måneder tilbage, men borger kan ændre denne indstilling på dropdown, så der vises 3 eller 12 måneder. Med piletasterne kan så springes i tid. Ønskes informationen vist i listevisning frem for tidslinjevisning, kan borger i elementet skifte til dette. Valgmulighederne og visningerne tilrettes alt afhængig af breakpoint og i en vis udstrækning Plantypen. 

STAR har valgt, at tidslinjen skal være Plan specifik forstået på den måde, at det ikke er alle registreringer der fremgår, men kun de, der relateres til Plan. Tidslinjen er altså ikke et substitut for kalenderen, hvor fx. borgers Joblogs fremgår. Af tidslinjen fremgår følgende i nævnte prioriterede rækkefølge: 

• Krav til jobsøgning, hvilket når det forefindes reelt blot er en lang periode, da borger med jobmål hele tiden skal være jobsøgende. Krav til jobsøgning kan forefindes fra både A-Kasse og Jobcenter. /wiki/spaces/GI/pages/1435861783
• Virksomhedsrettede aktiviteter 
• Kursusaktiviteter
• Mentorstøtte
• Personlig assistance 
• Hjælpemidler 
• Socialindsatser
• Sundhedsindsatser 
• Aftaler, dvs. møder med Jobcenter og/eller a-kasse

Nudgende elementer under Plan

Som det eller de nederste elementer i planen fremkommer nogle nudgende elemeter, alt afhængig af plantype og kontaktgruppe. Teksterne hertil ligger i Jobnetkoden. 

Herunder eksempel på en jobplan vist i GUI

Og herunder eksempel på en Uddannelsesplan vist i GUI

Ingen Plan? Menupunktet til plan er tilgængeligt, hvad enten borger har en aktiv plan eller ej. Har borger ingen plan vises følgende:

Min sag til teamet

For borgere i rehabiliteringsforløb, kan forløbet ende i en særlig plan baseret på selvsamme elementer som herover gennemgået. Rehabiliteringsforløbet er dybdegående redegjort for her: /wiki/spaces/GI/pages/207683596. På Jobnetsiden er rehabiliteringsforløbet understøttet ved, at borgere i dette forløb får et ekstra menupunkt i topmenuen, kaldet "Min sag til teamet". Under dette menupunkt er relevante punkter for rehabiliteringssagen listet op, alt afhængig af hvilken status sagen har.

I den forberedende del skal borger fortælle om sig selv på Jobnet. Dette sker ved at udfylde et CV, der adskiller sig en smule fra standard-CV'et, som ellers ligger til grund. Endvidere skal borgeren udfylde en screening kaldet "Min situation". Dette er et spørgeskema, hvor borger profilerer sig selv. Se mere om /wiki/spaces/GI/pages/192282752 her.

På bagrund af den forberedende del kommer indstillingen, hvilket er rehabiliteringsteamets indstilling til forløb. Et rehabiliteringsforløb kan fuldstændig afvises med "almindelig indsats". Det kan også falde ud som Ressourceforløb, Fleksjob, Førtidspension, Første jobafklaringsforløb eller Nyt jobafklaringsforløb. Borger kan under "Min sag til teamet" se indstilingen i GUI, ligesom indstillingen kan downloades som PDF. 

Indstilles borger til et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal borgeren have en Min plan, der er målrettet deres forløb for at sikre en bedre brugeroplevelse på Jobnet. Planen skal have et Jobmål, dette jobmål er sjældent konkret for denne målgruppe og derfor kan jobmålet formuleres som fritekst (custom feltet under Jobmål) i stedet for EscoSTAR koder som bruges til jobparate m.fl. Derudover skal der være en tekstuel beskrivelse af forløbet og dets formål (den tidligere omtalte planbeskrivelse). Sagsbehandler bør tage udgangspunkt i teamets indstilling og registrere samtlige aktiviteter, der iværksættes i ressource- eller jobafklaringsforløbet, herunder aktiviteter fra social- og sundhedsområdet. 

Når den koordinerende sagsbehandler har oprettet og eller opdateret borgers Min plan, vil borgeren kunne se disse oplysninger under "Min Plan". De eksisterende elementer bruges. 

I rehabiliteringsregi (Min sag til teamet) bruges snitfladerne: RehabilitationProcessService og RehabilitationRecommendationService

Epics i rehabiliteringsregi: 902 Rehabiliteringsplan

Struktur for Plan

Alle data til Plan bortset fra CV ligger i DFDG. Af historiske årsager har Jobnet dog varetaget dannelsen af selve PDF'erne til min Plan, fordi Jobnet var præsentationslaget. Derfor udstiller Jobnet en service til dette formål (Jobnet.MyPlanService (Version 3, 2021-3)), som af de eksterne kan kaldes via DFDG. DFDG kommer altså med data til planen - jobnet danner og returnerer disse på en PDF. Der er intet til hindring for, at Jobnet selv kunne udstille denne service til de eksterne og derved springe DFDG over som mellemled, da den er udstillet over DFDG foundation. Omvendt er der heller ikke noget til hindring for, at DFDG selv kunne udstille denne PDF til alle aftagere herunder Jobnet. DFDG udstiller i forvejen PDF'er via JobSearch og Screening. Evt. ændringer på dette punkt er et arkitekturissue, som STAR's arkitekter skal inddrages i. 

Jobnet interagerer med DFDG servicen JobnetMyPlanService (2021-3) og med /wiki/spaces/GI/pages/3308978306, når GUI skal fyldes med data, og der skal kvitteres. Kvittering er historisk: Tilbage i tiden skulle borger ved klik på en knap på Jobnet kvittere for modtagelse af planen. Dette var påkrævet. Kvittering bruges dog ikke mere i den forstand, og der "autokvitteres" ved kald af metoden AcknowledgeMyPlan, første gang den nye plan vises. 

Data til visning i GUI kommer fra JobnetMyPlanService (Version 6 [UDV] 2021-3)#3)-GetCitizenDraftMyPlan, mens data til PDF kommer fra JobnetMyPlanService (Version 6 [UDV] 2021-3)#3)-GetLegalMyPlanWithDetails.

Har borger aktiviteter knyttet til sin plan, kommer disse fra /wiki/spaces/GI/pages/3308978306 (der henter alle aktiviteter for borgeren - fx til tidslinjen) mens klik på den enkelte aktivitet, hvor alle dens detaljer vises kommer fra /wiki/spaces/GI/pages/3308978306.

Møderne (aftaler) på tidslinjen kommer JobnetBookingService (Version 3, 2020-2).

Seneste arbejder på Plan

Der er seneste arbejdet på Jobnet på Min Plan i epic 

903 Generation 2.0 af Min plan 
963 Min Plan i den helhedsorienterede indsats
936 LAB - Min plan LAB relaterede ændringer.

Planen er endvidere EscoSTAR tilrettet i 976.14 Min plan mål, inkl udkast til Min plan, VITAS m.v..

Sagsbehandler login

Sagsbehandlere fra Jobcenteret kan logge ind på Jobnet som "egne borgere". Og A-kassemedarbejdere kan logge ind på Jobnet som deres medlemmer. Login sker via AmPortalen for Jobcentermedarbejdere og validering af, at sagsbehandleren har lov til at se borgeren sker via DFDG foundation med afsæt i de data, der er på sagsbehandlerens certifikat og det af sagsbehandleren angive CPR-nummer, som Jobnet ønskes vist for. Alternativt kan login ske via en redirect URL, Jobnet.dk/sagsbehandleradgang, som kan benyttes til formidlingsformål, og som vil lede brugerne til landing page på Jobnet. Sagsbehandlere skal logge på Jobnet med NemID medarbejdersignatur og på Jobnet vælge det konkrete medlem, hvis Jobnet de ønsker at se.

Hensigten med sagsbehandlerlogin er at give sagsbehandlere mulighed for i videst muligt omfang at se Jobnet, som borgeren ser det - altså en ren "kigge adgang". 

Hvor Jobcenter sagsbehandleren må se alt, da de alligevel via deres sagsbehandlersystemer har adgang til samme information, så må a-kasse sagsbehandleren dog kun se udvalgt information. Hvad a-kasse medarbejderen må se, det styres af DFDG, da de på baggrund af oplysninger fra certifikatet filtrerer informationen på de snitflader, som Jobnet har implementeret. 

Det væsentlige ved sagsbehandlerlogin er, at sagsbehandlere - uanset a-kasse eller Jobcenter - ALDRIG via Jobnet må kunne eksekvere hændelser, der ændrer data. Dette styres til af Jobnet, hvor der ved eksekverende hændelser kastes en fejl. Muligvis DFDG - i relation til a-kassemedarbejders login - også blokerer hændelser på deres side.

Ved enhver udvikling er det væsentligt, at sagsbehanderlogin fortsat ikke giver adgang til eksekvering af hændelser, der ændrer data.

Sagsbehandlerlogin for Jobcentermedarbejdere er der arbejdet på i /wiki/spaces/ISB/pages/803766558. Da det viste sig succesfuldt blev der åbnet op for Login for a-kassemedarbejdere via /wiki/spaces/ISB/pages/1201078689

Se endvidere Sagsbehandlerlogin på Jobnet (også kaldet spejling af Jobnet).

Services: SamlSSO Services.

Sagsbehandler login og Jobsøgningsdata

Bevægelser foretaget igennem systemet, og events triggered ved sagsbehandlerlogin må aldrig logges som jobsøgningsdata. Det giver skæve billeder og analyser, hvis sagsbehandleres færden logges.

Jobsøgningsdata (tidligere adfærdsdata).

Formålet med indsamlingen af jobsøgningsdata er, at give forskere fra Københavns Universitet rådata til at analysere borgeres færden på Jobnet. Jobnet data krydses med data fra e-indkomstregister og Danmarks statistik mv., så Jobnets bidrag er blot en lille brik i det store spil. 

Der samles data ind om specifikke events fx borger logget ind, borger logget ud, Find Job startet, Find job afsluttet, Dagpengetællere startet, Find Job startet fra 225-timers reglen eller fra Jeg søger job som. 

Men der samles også data ind, om hvad borger i en given situation har fået vist på sine forsidekort, eller hvad borger har udført af søgninger på Find Job, herunder hvilke jobopslag, der er klikket ind på og interageret med på en måde, hvor man må formode, at intentionen er at søge jobbet. 

Data lægges via kode på Jobnet i en database, som BI efterfølgende bearbejder og anonymiserer og udstiller til VOA, som sikrer at data kommer til Danmarks Statistik.

Jobsøgnings data er dokumenteret udførligt her /wiki/spaces/CITY/pages/864060286 og i epic 893.1-893,6: Se evt. /wiki/spaces/ISB/pages/1048838182

Det er forventet, at der årligt skal følges op på jobsøgningsdata, således at basen af data løbende videreudvikles til forskerne. 

Cookie consent (ved virksomheden Cookie information)

STAR har et nyt koncernfælles cookie-banner som er implementeret på STARs hjemmesider og brugervendte løsninger, herunder Jobnet. Herigennem sikres anvendelsen af statistik-cookies samt at gældende lovgivning overholdes og brugernes data beskyttes ved at give dem et tydeligt og informativt valg omkring brugen af cookies.

Se detaljer om Jobnets implementering her: /wiki/spaces/CITY/pages/1790836844

Cookie consent i relation til WIDKs instans af Find Job

Da WIDKs instans af Find Job ligger på Jobnet domænet, er det i praksis Jobnets Cookie Consent, der vises og Jobnets cookies, som borger accepterer. Løsningen vises dog med "Locale="EN" for at initiere den engelsksprogede udgave af modalen. I den engelsksprogede udgave er logo sat op til WIDKs logo, og teksten er den engelsksprogede formuleret af WIDK selv. Denne løsning er STAR informeret om ikke er holdbar på sigt, såfremt Jobnet en dag selv skal sprogversioneres. 

WIDK.dk har for deres eget domæne deres egen løsning hos Cookie Information. 

Advisering ved brug af Google Maps

Når borgeren bruger Find Job, er der mulighed for at få vist aktuelle jobs på en kortvisning, både inden og efter borger har intastet søgekriterier, ved at klikke på "Vis på kort"-knappen. 

Herudover kan borger også tilgå en kortvisning for en specifik jobannonce, ved at klikke på knappen "Ruteplan". Her kan borger se, hvor arbejdsstedet er beliggende, finde vej, bedømme pendlingsafstand og tid mm.:

Generelt gælder det, at inden kortet åbnes og vises for borgeren, bliver man adviseret om, at de er på vej til at bruge Google Maps, og dette skal accepteres (ved at klikke på "Fortsæt") inden google scriptet hentes. OBS: Jobnet oplyser kun Google Maps om arbejdspladsens beliggenhed. Hvis Borger oplever, at Google Maps kan se deres egen placering, skyldes det indstillinger, de tidligere har lavet på Google Maps, uden om Jobnet.

De får vist følgende vindue:

Kontaktforløb (møder og frister)

Borgers kontaktforløb dækker borgers kommunikationskanaler og mødeaktiviteter med Jobcenter og evt. a-kasse, frister, straksbooking og kommunikation. Kontaktforløbet er detaljeret beskrevet her: Kontaktforløb men ridses op i Jobnet perspektiv herunder.

Mødeindkaldelser

Sagbehandler kan indkalde borger til et møde. Sker det vil borger informeres herom ved en modal, der fremkommer som det første efter borgers login. Af modalen fremgår detaljer for mødet og en OK knap. Ved klik på knappen er mødet accepteret, og mødekvittering vises i en ny modal. 

Mødebooking

Under "Planer og aftaler" → "Møder" kan borger se kommende mødeaktiviteter og selv indkalde til nye møder eller foreslå ombooking af eksisterende møder. (Borgeren kan også indkalde til et møde ved at følge linket på forsiden af jobnet under "Vigtig Information" → "Ny frist", hvis vedkommende har en frist for booking af samtale.)

Møderne, som borgeren selv kan indkalde til, er onlinetilbud, hvor rammerne udstilles af sagsbehandleren/jobkonsulenten eller a-kassen og er målrettet borgeren (ud fra deres forhold, herunder kontaktgruppe, borgers alder, mødetypen, samtaleform mv.). Disse parametre kan styres i plannersystemerne (de eksternes bookingsystemer). 

Eksempel "Selvbooking":

Ved almindelig mødebooking (altså ikke ved straksbooking) er der tale om et booking-flow med flere trin, som angivet nedenfor:

Ved trin 1 vælges mødetypen (hvad skal mødet handle om) og samtaleformen (fx. fysisk fremmøde, telefonisk møde, eller digitalt møde):

Ved trin 2 vælges sagsbehandler:

Ved trin 3 vælges dato og mødetidspunkt:

Hvis der er en fejl på jobcentrets bookingsystem:

så har borgeren mulighed for at indrapportere fejlen til leverandøren af bookingsystemet. Denne mulighed for at indrapporterer fejl er alene ved fejlrapport 90201 “Systemfejl i kontakten med jobcentrets bookingsystem“ eller 90201 (begge registreret ved BorgerBookingFejlTypeCodeList=4 : "Andet problem oplevet på Jobnet"), dvs. der er tale om fejl, som ikke går videre til SPOC, idet fejlen alene er relateret til de eksterne plannersystemer. Borgeren får nu mulighed for at skrive i et fritekst felt detaljer om problemet. Hvis fejlen fortsætter, er der et link til borgerens jobcenter:

Når borgeren har beskrevet fejlen, får vedkommende en kvittering om at fejlen nu er indmeldt:

Hvis der ikke er en fejl så fortsættes selv booking flowet:

Ved trin 4 bekræftes mødebooking og "ret og pligt" (hvilket er kontaktgruppe- og mødetype specifikke tekster, der kommer fra Umbraco).

Der afsluttes med kvitteringsside og kvitteringstekst jf. DFDG's response:

Går borgeren ind på mødedetaljer (enten fra jobnet forsiden, fra møde fanen eller fra kalenderen) kan borgeren se mødelinket

og om det (inden for en given frist) er muligt at ombooke eller afmelde et oprettet møde:

Eksempel "Straksbooking":

Straksbookingramt får ikke mulighed for at vælge mødetype, idet det forhånd er givet, at mødet skal være en jobsamtale.

Så her får borgeren blot en enkelt dropdownmenu, hvor der skal vælges mellem udvalgte datoer, tidspunkter, evt. sagsbehandler og samtaleform:

Hvis der er en fejl, får borgeren følgende meddelelse:

 Ellers (hvis det er gået godt) får borgeren en afsluttende kvitteringsside og kvitteringstekst jf. DFDG's response:

Se mere her om at booke, ombooke og aflyse møder på Jobnet: https://jobnet.zendesk.com/hc/da/sections/201991326-Vejledninger.Laes?gid=50687. 

Services: JobnetBookingService.

Frister

Har borger en frist, vil onlinetilbuddene blive delt i to puljer på forskellige faneblade i bookingflowet. Den ene fane rummer de fristindfriende onlinetilbud. Den anden fane rummer de øvrige tilbud.

Borger notificeres om fristerne som notifikation nummer to på forsiden. Fristnotifikationen vil løbende som deadline nærmer sig blive skærpet i udtryk og sprog. 

De herunder med rødt markerede felter ændrer sig alt afhængig kontaktgruppe. Dagpengemodtagerne afmeldes, når frist ikke overholdes og mister således deres dagpenge, til de atter er tilmeldt og har indfriet deres frist via straksbooking ved tilmelding. Andre kontaktgrupper afmeldes ikke, men det kan får indflydelse på deres "ydelse". For dagpengemodtagere fremgår elementet "Dine pligter...". Det gør det ikke for øvrige grupper. 

Ved klik på notifikationen ledes borger til bookingflowet, hvor fristen kan indfries. 

Baggrund: Frister startede ud for dagpengemodtagere alene og kun på samtaletypen Jobsamtale. Indtil da, var de fleste blevet indkaldt til deres samtaler af sagsbehandlerne omend et bookingflow til selvbooking eksisterede. Det blev ret hurtigt en succes, og da "empowerment" af borger er væsentlig for STAR, er frister siden udvidet til adskillige kontaktgrupper og tillige til samtaletype "Opfølgningssamtale". Se mere under Obligatorisk selvbooking og frist til booking afsnittet "Kontaktgrupper".

Se detaljer i flowdiagram her og konsekvens for de enkelte kontaktgrupper ved manglende overholdelse af frist her: Frist- og straksbooking på Jobnet

JobnetCitizenStatusService (at borger er fristramt) og JobnetBookingService (til booking og indfrielse af frist)

Mødehistorik

Jobnet brugeren kan få et overblik over sine tidligere afholdte samtaler enten via Planer og aftaler > Historik → Udfold Møder, 

eller via: Planer og aftaler > Møder → linket Se tidligere møder (møder er allerede udfoldet her):

og man kan gå ind på de enkelte møder og se detaljevisning:

Beskedbakke

Beskedbakken på Jobnet er en måde, hvorpå STAR/arbejdsgivere/sagsbehandlere kan kommunikere til den enkelte borger eller grupper af borgere. Beskederne oprettes til tider manuelt af BI (hvis det er skræddersyede udtræk, der ligger til grund), men der forefindes tillige snitflader til det. Beskeder kan endvidere sendes via LSS. Beskeder kan markeres med "Kan besvares", som vigtige og der kan vedhæftes dokumenter etc. Bemærk, at kommunikationen sker fra system til borger. Borger kan altså ikke selv initiere dialog via beskedbakken. For detaljer om beskedtyper, snitflader anvendt, afsendere mv. se Beskedbakke på Jobnet

Når borger får en besked i beskedbakken, kommer der en notifikation herom på forsiden. Se punkterne "Dialogmodul beskeder" og "Annonceringer på Jobnet" på Indholdselementer på Jobnet.dk for detaljer om forskellige notifikationer i relation til beskedbakke.

Klikkes på notifikationen vises borgers beskedbakke. Det er kun ulæste beskeder, der er synlige indledningvist, men under disse kan alle læste beskeder ses, eller specifikke kan udsøges. Bemærk øverste læste besked i billedet herunder, der viser en besked markeret "Vigtig", og hvor der er vedhæftede dokumenter.  

Af a-siden fremgår på Mine beskeder, hvor mange beskeder man har haft pr. løbende 30 dage.

Ved klik på den enkelte besked kan beskeden læses, og er den sat op til at kunne besvares, vil besvarelse også kunne ske her. Når beskeden har været åbnet, opfattes beskeden som læst og vil herefter kun kunne genfindes under "Læste beskeder".

Et eksempel på åbnet besked i beskedbakken. 

Services:

• JobnetCitizenMessageService (beskederne)
• DocumentRepositoryService  (dokumenter)

Tællere

Dagpengetællere

Dagpengetællerne er grafiske elementer på Jobnet, som borger kan interagere med brødfødt med data af DFDG services, som oprindeligt kommer fra A-kassen. Har borger dagpengetællere eller tællere for supplerende dagpenge, fremkommer menupunkter hertil under Planer og aftaler:

Et hint til dannelse af data selv er at bruge Datakanonen i LSS: Forretningsfunktionalitet i Landssupportsystemet#LSS%2FDatakanon. Der kan oprettes data for borgere med tællere og supplerende dagpenge, hvis ikke man kan finde en borger, der har det. 

Formålet med Dagpengetællerne er, at give borger mulighed for at følge med i sin opsparede ret til dagpenge og sit dagpengeforbrug samt forventet udløb af dagpengeret. Når man har anciennitet, har man to års dagpengeret, men det er ikke to kalenderår. Arbejdsløshed kan afbrydes af perioder med fuldtidsarbejde eller perioder, hvor borger tager småjob og derfor ikke er fuldt arbejdsløs men blot supplerer lønnen med dagpenge.

Visningen tager udgangspunkt i den dato, borger blev indplaceret på med data frem til senest opgørelse af dagpengeforbrug. A-kassen indberetter løbende data og mindst én gang om måneden. Data indberettes fx, når der er udbetalt dagpenge, eller når evt. arbejdsgiver har indberettet arbejdstimer til SKAT senest den 11. i måneden efter udført arbejde. Jobnet viser blot data, de bearbejdes ikke. Derfor står der også i bunden af tællerne, at borger ved tvivl skal rette henvendelse til a-kassen.

Der er udarbejdet en video om Dagpengetællerne, som kan være informativ at se: https://star.23video.com/13926275.ihtml/player.html?token=63405102cad46a3cfd6ccfd4035799fd&source=embed&photo%5fid=18286422

Endvidere er der udarbejdet ret omfangsrig borgervendt kommunikation, der rummer detaljer om tællerne i en 40 siders PDF her: https://info.jobnet.dk/media/24mli4ss/19-11-2017_quick_guide_til_dagpengetaellere-regler_og_muligheder.pdf

Endvidere er der en vejledning til sagsbehandlere om tællerne her: https://star.dk/media/7843/2018_09_10_vejledning_om_dagpengetaellere_og_hvordan_dagpengemodtagere_f.pdf

Bemærk, at tællerne er dynamisk indrettede, således at alt fra I-tekster (de forklarende informationtekster) til tal i speedometrene rettes til i forhold til borgers forsikringsniveau (som fuldtids- eller deltidsforsikret).

Incitamentet med tællerne generelt er at "nudge" borgerne.

1 års forlængelse

Default tælleren er "1 års forlængelse". Ved 1 times lagt arbejdsindsats kan der optjenes 2 timers forlængelse. Der kan dog højest optjenes 1 års ekstra dagpenge. En fuldtidsforsikret, som i tælleren vist herunder, kan altså optjene 1924 timers dagpenge ved at arbejde 962 timer. For den deltidsforsikrede vil det være 1.560 timers forlængelse, der kan opnås med 780 timers indsats. Og det er tal som disse, der afspejles dynamisk i tællerne, jf. sikringsgrad.

Når borgers 2-årige dagpenge-periode udløber, kan dagpengeperioden forlænges med de opsparede timer. 

Af speedometeret herunder, som er for en fuldtidsforsikret, kan ses, at borger har arbejdet 765 timer, og at det giver en forlængelse på 1.530 timer.

2-årig genoptjening

Timer opsparet kan alternativt anvendes til at genoptjene retten til en ny 2-årig dagpenge-periode - altså en reel ny dagpengeperiode.

Når borger har arbejdet 962 timer, kan han vælge at forlænge sin dagpenge-periode med den maksimale periode på 1 års ekstra dagpenge, når den 2-årige dagpenge-periode udløber. Har man dog arbejdet 962 timer, er man allerede halvvejs i forhold til at genoptjene en ny 2-årig dagpengeperiode svarende til 3848 timer. Og det viser den sidste graf under dagpengetællerne: 

Karens

En karens er en nedsættelse af dagpengeudbetaling med værdien af 1 dags dagpenge. Nedsættelsen sker hver 4. måned regnet fra borgers indplaceringstidspunkt. Karens kan dog godt undgås. Det kræver bare indsats. Igen er der skelnen på fuldtids- og deltidsforsikrede med henblik på indsatsen, der skal lægges for at undgå karens. Fx skal en fuldtidsforsikret arbejde mere end 148 timer inden for 4-måneders perioden for at undgå karens. 

Karenstælleren viser altså borger, hvilken indsats der minimum skal lægges, hvis borger skal undgå karens. Af tælleren herunder kan ses, at pågældende borger har arbejdet 76 timer, og at der udestår 72 timers registreret arbejdsindsats, før karens bortfalder.

Timeglasset

Timeglasset afspejler, meget symbolsk, at tiden - eller rettere dagpengene - render ud. Af timeglasset kan borger se, hvor mange dagpengetimer der er forbrugt. Timeglasset er interaktivt og standen i helholdvis top og bund ændres ved øget forbrug. 

Kan det betale sig at arbejde 51 timer til, hvor tæt er jeg så på 1 års genoptjening? osv. 

Supplerende dagpengetællere

Følgende er eksemplificeret med afsæt i fuldtids forsikret:

Borger har ret til 30 uger med supplerende dagpenge indenfor 104 uger. Af timeglasset kan ses, hvor mange uger der aktuelt er brugt. Tallene opdateres hver gang, der kommer nye oplysninger fra a-kassen.

Forbrug af supplerende dagpenge

Det kan være svært at holde overblik over forbruget og at holde sig under loftet, når forbrugte uger ældre end 104 uger falder ud, som tiden går.

Der er derfor lavet en simulator kaldet "forbrugslinealen", via hvilken borger kan se sit forbrug over tid og simulere på konsekvenserne af, at tiden går. 

Konkret kan gås to måneder frem, og reelt sker blot det, at X-aksen ved hver måned frem i tid forskubbes til venstre, hvilket får yderligt liggende måneder til at "falde ud" af 104 ugers-perioden. Derved er de tilgængelig for borger igen, hvis borger er under loftet på uger pr. 104 uger. Uger der falder ud og derved er til rådighed, trækkes tillige fra i den orange cirkel, der repræsenterer antallet af forbrugte uger. 

Man kommer til forbrugslinealen ved at klikke på linket 'Klik for detaljer' under timeglasset for forbrugte supplerende dagpenge.

Herunder et eksempel på forbrugslinealen. 

Rammer borger loftet på 30 forbrugte uger inden for 104 uger, kan borger bruge evt. indberettede arbejdstimer til enten

• at genoptjene ret til en ny 30 ugers periode med supplerende dagpenge
• eller til forlængelse af den nuværende periode med 4, 8 eller 12 uger

Er der ikke nok timer med beskæftigelse til hverken at genoptjene ret til en ny 30 ugers periode med supplerende dagpenge eller forlænge perioden med supplerende dagpenge, mistes retten til at få supplerende dagpenge, og der kan ikke længere udbetales supplerende dagpenge ved siden af eventuel beskæftigelse.

Ved mistet ret til supplerende dagpenge kan borger vælge:

• at fortsætte sin beskæftigelse, men uden at få supplerende dagpenge eller

• at sige arbejde op eller ophøre med din selvstændige virksomhed og overgå til fulde dagpenge. 

Regler for Genoptjening af supplerende dagpenge 

Hvis borger er lønmodtager, skal arbejdsgiver have indberettet et givent antal løntimer eller indkomst i en bestemt periode til indkomstregistret, før genoptjening af supplerende dagpenge er mulig. Antallet af løntimer er afhængig af, om vedkommende er måneds-, uge- eller 14-dages lønnet eller selvstændig erhvervsdrivende.

For at borger kan generhverve retten til 30 uger med supplerende dagpenge, skal nedenstående krav opfyldes:

1. Hvis borger udelukkende er lønmodtager, skal der indenfor 12 sammenhængende måneder være indberettet en af følgende:

   • 6 månedsindberetninger med mere end 146 løntimer i hver
   • 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer i hver
   • 13 14-dagesindberetninger med mere end 68 løntimer i hver

2. Er borger ikke udelukkende lønmodtager, skal vedkommende

   • Have en samlet indtægt som A- og B-indkomst samt skattemæssigt overskud ved selvstændig virksomhed, der for indkomståret udgør et specifikt mindstebeløb. 

Igen: Reglerne er komplekse, Jobnet reagerer blot på data fra snitfladerne, og de repræsenteres i visuelt for borger "flødekanden":

Regler for forlængelse

Forlængelsen af supplerende dagpenge sker på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregistret samt ikke indberetningspligtig B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer med en omregningsfaktor.

Forlængelsen kan også ske på baggrund af måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder.

Retten til eventuel forlængelse opgøres ved udløb af perioden på 30 uger eller evt. ved udløb af en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge. Det er således dette tidspunkt fra hvilket, man opgør de seneste 12 måneder.

For en lønmodtager skal arbejdsgiver have indberettet et givent antal løntimer eller indkomst i en bestemt periode. Antallet af løntimer er afhængig af, om borger er måneds-, uge- eller 14-dages lønnet.

For at kunne forlænge med 4 uger gælder følgende:

• 1 månedsindberetning med mere end 146 løntimer
• 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer eller
• 2 14-dagesindberetninger med mere end 68 løntimer
• Ved opgørelsen indgår B-indkomst, som omregnes til timer

Eller

• 1 måneds drift med selvstændig virksomhed uden at have modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder

Epics: 727.X og 855.X

Services: JCSS og UnemploymentBenefitsAccountService

Deaktiveret visning af dagpengetællere

Hvis borger er dimittend vises dagpengetællerne ikke på Jobnet. A-kasserne har derudover mulighed for at slå tællervisningen fra hvis de mener at tællerne er så mangelfulde så de er misvisende.

225 timers reglen (Tællere for borgere på kontanthjælp)

Hvis borger har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal vedkommende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Er det ikke tilfældet, risikerer borger, at vedkommendes ydelse sættes ned, og er borger gift, risikerer ydelsen helt at bortfalde.
Kun almindeligt ustøttet arbejde tæller med, fx deltagelse i virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud tæller ikke med.

Tallene, der vises i Jobnet kommer fra DFDG, der har dem fra KMD Aktiv/Kommunernes Ydelsessystem (KY) - der er en omlægning i gang. Det er altså uden logik på Jobnetsiden andet end følgende:

Jobnet viser data, når HasHoursToNudgingSocialAid på JCCS er true. Hvorvidt det er GUI for "Høj ydelse" eller "Lav ydelse", der vises, afhænger af flaget CurrentAidLevelIsHigh. Er denne værdi true, er det GUI for høj ydelse. Er den false, er det GUI for lav ydelse. GUI er reelt den samme, men teksterne varierer alt afhængig af, om borger aktuelt er på høj eller lav ydelse. Ved aktuel høj ydelse, så nugdes for at borger lægger nok timer til at forblive på høj ydelse. Ved aktuel lav ydelse, så nudges for at borger skal lægge en indsats, så vedkommende kommer tilbage på høj ydelse. Et alternativt - og for borger mere positivt - afkast af at lægge disse timer er jo, at borger måske kommer permanent i arbejde.

Der er ikke umiddelbart et interface til indberetning af data vedrørende 225 timers reglen. Skal man bruge en borger med 225 timers data, må man altså i LSS trække kontanthjælpsmodtagere og se på deres overblikside, om de har 225 timers data. Er der data, vil borger have menupunktet til "225 timers reglen" under "Planer og aftaler".

Høj ydelse

Herunder hvordan GUI ser ud for borger på "Høj ydelse":

Lav ydelse

Herunder hvordan GUI ser ud for borger på "Lav ydelse":

Services:  JCCS og CounterService

Jobnet for Arbejdsgivere

Fra jobnet.dk forsiden kan man linke til jobnet for Arbejdsgivere, kaldet JobAG:

Se mere på Forretningsfunktionalitet for Jobnet for Arbejdsgivere

Primære arbejdsgange

Jobnet understøtter en række arbejdsgange. Arbejdsgangene udføres af de forskellige aktører enten ved direkte adgang til Jobnet eller via 3. parts sagsbehandlingsløsninger og administrationsløsninger, der afleverer data til DFDG og videre til Jobnet.

Se /wiki/spaces/MOI/pages/3635806224.

Aktører

De primære aktører som anvender Jobnet er:

1. Borger
   1. Typisk den ledige eller syge borger, borgere inddeles i målgrupper.
2. Sagsbehandler / Jobkonsulent
   1. Sagsbehandler i jobcentret eller Jobkonsulent i a-kassen (kan også være en privat (anden) aktør). Denne aktør har læseadgang til den enkelte borgers Jobnet.
3. Supportmedarbejder / Landssupportmedarbejder
   1. Supportmedarbejder i Jobcentret og i STAR, som supporterer de andre aktører i deres brug af STAR’s systemer.
4. Jobcenter leder
   1. Leder i jobcentret.

Anvendelsen er enten direkte via Jobnets brugergrænseflade eller indirekte via eget jobcenter system, som integrerer til Jobnet via webservices udstillet via DFDG.

Forretningsobjekter

Jobnet behandler grundlæggende følgende forretningsobjekt:

1. Jobannonce

Derudover giver Jobnet selvbetjeningsadgang til en lang række forretningsobjekter, som ligger i DFDG (Det fælles datagrundlag).

De væsentligste forretningsobjekter herfra er:

1. Tilmelding og målgruppe
2. Min Plan
3. Joblog
4. Fravær og fritagelser
5. Samtaler (Kontaktfoløb og frister)
6. CV (nu Jobsearch silo)

Jobnet behandler en lang række forretningsobjekter, det væsentligste er som omtalt Jobannonce, der i sig selv består af en lang række entiteter. Andre forretningsobjekter er placeret i DFDG.

Jobannonce

En jobannonce består overordnet af følgende elementer:

• Jobbeskrivelse
• Arbejdssted
• Kontaktoplysninger
• Ansøgningsfrist og starttidspunkt

Figur 4: Datamodel Jobannonce

Øvrige objekter

De øvrige data kommer i væsentlig grad fra DFDG, hvor de indberettes af jobcentre og a-kasser. Ideen er, at Jobnet giver borgeren direkte adgang til at se, hvad jobcentret har registreret i jobcentret samt adgang til med- og selvbetjening.

Forretningsmoduler

Jobnet applikationen er opdelt i en række forretningsmoduler, der understøtter forskellige dele af de forretningsmæssige behov:

• CV-banken
  • Oprettelse og vedligehold af CV
• Jobbanken
  • Oprettelse og udstilling af ledige jobs
• Borger selvbetjening
  • Selvbetjening i forhold til jobcentret
• Info og blanketter
  • Hent information og blanketter
• Administration
  • Administration af adgange, CV’er og jobannoncer

Forretningsmodulerne er overordnet forsøgt tegnet på nedenstående:

Figur 5: Forretningsoverblik

Jobnet består af en CV-bank, en jobbank og et CMS (er ikke en del af udbuddet). Derudover en administrationsportal og en række nuværende og kommende moduler, som er beskrevet andetsteds, Jobnet for Jobkonsulenter og Jobnet for Arbejdsgivere. Komponenterne er enkeltvist beskrevet nedenfor.

CV-banken

Oprettelsen af nye brugere foregår i CV-banken. Her registrerer både jobsøgere og virksomheder sig, og det er her, deres grundoplysninger bliver gemt. Virksomhederne registreres på baggrund af deres CVR-nummer, hvor der anvendes en ekstern Webservice (CVR-online).

I CV-banken kan virksomhederne søge i CV’er og kigge på konkrete jobsøgeres CV'er og rette henvendelse til dem om jobtilbud. Arbejdsgiverne kan også etablere en søgeprofil, der laver en automatisk søgning og sender en mail, hver gang der er et nyt CV, der passer til profilen.

Jobsøgere opretter sig som nye brugere via NemLog. Nye arbejdsgivere opretter sig som brugere ved brug af digital medarbejdersignatur.

Jobbanken

Virksomhederne eller jobcentrene kan indtaste annoncer i et særligt indtastningsmodul. Når en virksomhed har indtastet en annonce, sendes jobbet til kvalitetstjek hos Jobnet-supporten, inden det vises i Jobnet og eventuelle andre medier. Kvalitetsproceduren er fuldt understøttet i JGM.

Virksomhederne vælger selv, om jobbet skal mærkes (fx Hotjob[2] eller Fleksjob[3]). Arbejdsgiverne kan lave en søgeprofil og få tilsendt CV'er, når der er nye, der matcher.

Jobsøgerne har en vifte af søgemuligheder, når de skal se efter job i jobbanken. For eksempel kan de søge ud fra:

• Geografi
• Erhverv
• Lokalt job, job i egen kommune og tilgrænsende kommuner
• Job i staten
• Job i udlandet
• Hotjob: job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse.

Jobsøgerne kan også etablere en jobagent, som matcher deres CV elektronisk mod jobannoncer og sender en mail hver gang, der er et nyt job, der passer. Endvidere er der en ”automatch” funktion for jobsøgere, hvor der ved tjek af mine jobforslag foretages en søgning i jobbanken, og på baggrund heraf præsenteres ti jobannoncer på skærmen, der matcher de jobønsker, som personen har registreret i tilknytning til sit CV.

I jobbanken kan man også annoncere løntilskudsjob og virksomhedspraktik samt 'Hotjob' - job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse. Alle kan søge i jobbanken uden at være registreret som bruger.

[1] Statistikken er hentet fra https://jobindsats.dk

[2] Hotjob er defineret som stillinger, der ikke kræver særlige kvalifikationer og kan besættes af alle arbejdsløse

[3] Fleksjob er ansættelser på særlige vilkår for personer med varigt nedsat arbejdsevne, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan få eller varetage ansættelse på normale vilkår