It-understøttelse af planlagte samtaler
Booking via Jobnet
Landssupportens vejledning med skærmbilleder findes her:
- Book, ombook eller meld afbud til et møde med dit jobcenter
- Book eller ombook et møde - når du er dagpengemodtager og har fået en frist
Af følgende diagram fremgår hvorledes Jobnet interagerer med Jobcenter Planner og DFDG, således at tilbud til borgerne struktureres og vises forskelligt, alt afhængig af om borger har en indfriet frist, ingen frist, en aktiv frist eller en ikke aktiveret frist.
Udestående (internt link): - DS-5270Getting issue details... STATUS
- Har borger allerede en indfriet frist, udstilles via Jobnet alene tilbud, som ikke er fristindfriende. Disse tilbud vises under fanebladet "Book møde" på siden "Mine møder".
- Har borger ingen frist, vises alle tilbud under fanebladet "Book møde" på siden "Mine møder" og der vises tider for det interval der forespørges på (dvs. 6 måneder), i det omfang tilbuddet udstiller tider så langt frem.
- Har borger en aktiv frist vises de fristindfriende tilbud under fanebladet "Book møde med frist", mens tilbud der ikke er fristindfriende vises på fanebladet "Book møde". Ved aktiv frist, vil borger tillige på "Min side" se en notifikation om fristen, som linker direkte til mødebookingflowet for fristindfriende møder. For de fristindfriende tilbud udstiller Job Center Planner alene tider, som det er tilladt for borger at booke, jf. frist.
- Har borger en ikke aktiveret frist vises både de fristindfriende og de ikke-fristindfriende tilbud på fanebladet "Book møde" - der foretages altså ingen opsplitning. Der fremgår ej heller en fristnotifikation af "Min side", da fristen ikke er aktiv og borger ikke er bekendt med, at den eksisterer. Fristen har dog alligevel en effekt, for Job Center Planner udstiller alene tider for de fristindfriende tilbud, som respekterer borgers ikke aktiverede frist, uanfægtet tilbuddet måtte have tider der ligger efter.
Jobcentrenes understøttelse af selvbooking
Rammerne for jobcentrenes understøttelse af selvbooking er fastlagt i ”Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og statistiske datavarehus for Beskæftigelsesindsatsen”. Det fremgår her, at jobcentrene skal it-understøtte selv- og ombooking således, at kommunens borgere via Jobnet kan booke og ombooke samtaler.
Grundet forskellige muligheder for at registrere en booking skal det gennem det fælles datagrundlag kunne styres, om beskederne sendes til et selvstændigt system (fx til et print- og brevsystem), ud over at der også skal sendes besked om bookingen til det kommunale sagsbehandlingssystem (Momentum / Fasit) eller et kommunalt planner system (fx WorkForcePlanner, Schultz Booking eller M4Booking).
Hvis jobcentret benytter to systemer skal der være en ekstra WSRM kø, så der tilføjes en ny myndighedstype ”Jobcenter – RSP”, så beskederne til RSP-systemet kan placeres på en egen WSRM- kø. Der implementeres en konfiguration, hvor man kan angive, om der skal være en Planner kø pr. jobcenter.
Fordeling af meddelelser vil blive håndteret efter samme princip, som fordeler notifikationer til jobcentrene i dag på baggrund af det enkelte Jobcenters WSRM-konfiguration.
WSRM-beskeder
Der dannes WSRM-beskeder i forbindelse med nedenstående hændelser:
GetBookings sendes til KSS og a-kasser når en booking dannes eller opdateres.
GetUnemploymentFundBooking sendes til a-kasser, når bookinger for visse samtaletyper dannes.
GetCancelledBookings sendes når en booking aflyses.
En GetAcceptedBookings-besked sendes ved følgende forretningshændelse: Borgeren bekræfter booking via Jobnet (JobnetBookingService.AcceptBooking). DFDG modtager bekræftelsen og gemmer bookingrækken med følgende data:
- BookingViewed – elementet sættes til True
- BookingStartTime – elementet vil blive opdateret, hvis borgeren har efterspurgt nye tider
- BookingEndTime – elementet vil blive opdateret, hvis borgeren har efterspurgt nye tider
OBS: Der ligger ikke noget juridisk binding i at borger bekræfter bookingtidspunkt. Det er blot en bekræftelse/tilkendegivelse af, at borgeren har set booking gennem Jobnet
GetAcceptedBookings-hændelsen vil derfor håndtere en opdatering af en bookingrække ift. følgende elementer:
- BookingViewed
- Hvis beskeden indeholder en bookingViewed(true), så har borgeren set bookingen.
- Hvis beskeden indeholder en bookingViewed(false), så har systemet nulstillet borgerens tilkendegivelse af at have set bookingen.
- BookingStartTime: På baggrund af denne værdi bør bookingelementet blive opdateret, hvis borgeren har valgt et andet tidspunkt.
- BookingEndTime:På baggrund af denne værdi bør bookingelementet blive opdateret, hvis borgeren har valgt et andet tidspunkt.
Der sendes derfor IKKE en GetBooking-besked ved AcceptBooking, da alle input i GetAcceptedBookings-hændelsen er omfattet af de dataelementer, som kan blive opdateret, når borgeren tilkendegiver booking.
Flere plannersystemer aftager derudover
GetInterviewDeadline som dannes når frister oprettes eller opdateres (dog ikke når de lukkes administrativt). Dette kan fx bruges til at danne overblik over mængden af udstedte frister og dermed behovet for mødetilbud til borgerne.
Integrationer mellem Jobnet, DFDG og eksternt booking system (plannersystem)
En planlagt samtale i jobcentret kan registreres fra flere steder:
- Jobcentret benytter et kommunalt ressourcestyringssystem (RPS)
- Jobcentrets sagsbehandlingssystem (Momentum / Fasit) indeholder eget ressource styringssystem (kan anvendes til booking (indkaldelse)
Det kommunale ressourcestyringssystem (RPS) bruges til at opsætte og udstille de samtalemuligheder og ledige tider, som skal være til rådighed, for at borgerne på Jobnet.dk eller fra en kommunal selvbetjeningsløsning har forskellige samtaletyper og tider at vælge i mellem. Dette kaldes online tilbud. Samtidig styrer systemet, om tiderne bliver booket, og giver information til sagsbehandlerne om hvilke tider, der løbende bliver valgt.
Når en booking registreres gennem det kommunale ressourcestyringssystem (RPS) og indberettes til DFDG, vil bookingen blive behandlet og gemt i DFDG. For bookinger som oprettes af plannersystemer og KSS'er lægges en WSRM-besked på kø til det jobcenter (KSS), som borgeren er tilknyttet, og for dagpengemodtagere også som WSRM-besked til a-kassen for visse samtaletyper.
Borgeren kan herefter gennem Jobnet se booking og bekræfte den, eller efterspørge nye tider til bookingen.
Hvis borgeren foretager selvbooking fra Jobnet, laver DFDG et kald til det kommunale ressourcestyringssystem (RPS), som returnerer et svar til DFDG, som sender dette tilbage til Jobnet (altsammen i synkron onlineproces).
Flowet for selvbooking er beskrevet og illustreret på Obligatorisk selvbooking og frist til booking
Borgers egen aflysning af et møde
Der er understøttelse af at borger kan aflyse igennem snitfladen på Jobnet. Muligheden for at aflyse møderne indstilles ved oprettelse af mødet i det kommunale ressourcestyringssystem (RPS) eller i BookingService. Aflysningen bør kun gøres mulig for møder hvor borger kan aflyse uden at det har rådighedsmæssige konsekvenser.
Borgers egen aflysning online på Jobnet (i modsætning til hvis han henvender sig til et Jobcenter) markeres på bookningen med CancellationCauseTypeIdentifierType Id 8: "Borger aflyser samtalen".
Gruppemøder og selvbooking til gruppemøder
Gruppemøder skal redigeres og håndteres i det system hvor de oprettes. Hvis man ønsker at borger kan selvbooke via Jobnet, skal gruppemødet oprettes i det kommunale ressourcestyringssystem (RPS). RebookingPossible bør altid sættes til false ved gruppemøder. Baggrunden for dette er at det i flere systemer et problem hvis gruppemøder håndteres af andre end det oprettende system. Derfor må gruppemøder ikke ændres af andre systemer end det oprettende. Rent teknisk er et gruppemøde en samling af bookninger med samme GroupBookingIdentifier.
Hvis a-kassen har fravalgt at deltage i jobsamtale med a-kassedeltagelse - og fortryder fravalget
Hvis a-kassen fravælger at deltage i jobsamtale med a-kassedeltagelse får jobcentret WSRM-besked herom.
Se i øvrigt de nærmere regler og funktioner på BookingService og PersonRegistrationService.
Primære services
- IndkaldelseService (indkaldelser, indkaldelsesøgning, hente indkaldelser og hente mødedeltagelsesvalg)
- BorgerBookingService
- WsrmMessageService
- IndkaldelseService.GetSoegning
- JobnetBookingService
- KontaktforloebStatusService