Forventninger til fremtiden - VITAS
STAR er i gang med modernisering af hele it-porteføljen, hvor også VITAS flyttes til en SIT platform (STARLight), RESTificeres samt benytter nye IAM sikkerhedsmodel. Dog kommer VITAS ikke på sigt til at følge moderniseringens målarkitektur 100%, idet eks. React ikke benyttes, men vil på nogle områder fortsætte på eksisterende teknologier (eks. Angular).
STAR forventer, at løsningen på sigt - ud over de nuværende ordninger - vil understøtte følgende:
- Yderligere servicesnitflader rettet mod de øvrige kommunale sagsbehandlingssystemer (”Tynde WSRMer” samt Getmetoder for alle ordninger)
- Nytteindsats udskilles fra virksomhedspraktik som en særskilt ordning (grundet Kontanthjælpsreformen 2025)
- Løntilskud, Virksomhedspraktik og Voksenlærlinge samt tillægsbevillingerne mentor og hjælpemidler løftes teknologisk til Angular 14
- Større målopfyldelse af WCAG-standarden (som følge af Angular opgradering)
Dog vil VITAS i forbindelse med moderniseringen:
- Udfase benchmarkmodul/Virksomhedens CSR
- Være uændret i forhold til den manglende understøttelse af det responsive design for hele VITAS løsningen.
- Ikke benytte det CSM-system til hjælpe- og vejledningstekster, som etableres ifm. moderniseringen.