Overordnet løsningsdesign for EESSI

Følgende giver en gennemgang af den tekniske løsning.

Applikationsdesign

EU Kommissionen har udviklet og distribueret følgende til anvendelse i det nationale knudepunkt:

  • BizTalk-baseret opkoblingspunkt med egen domainstruktur og sikkerhedsmodel samt Business Messaging System, som understøtter de fastlagte arbejdsgange (BUC).
  • Central Service Node (CSN), som tilgås via EU’s sikre netværk TestaNG. Herfra replikeres Directory Services og Repositories, som omfatter kontaktinformation til alle kompetente institutioner i EU med tilhørende karakteristika, inkl. certifikater.

EU Kommissionen har herudover leveret en skaleret løsning til sagshåndtering (RINA) med en række prædefinerede kapacitetskonfigurationer, hvor det enkelte medlemsland kan vælge set-up baseret på ønsker til oppetid, tilgængelighed, kapacitet o.l.

RINA er baseret på open-source teknologi med produkter primært under Apache 2.0 licens.

RINA indeholder for nuværende software komponenter som Apache webserver, ElasticSearch, PostgreSQL, Apache Tomcat® og Holodeck B2B til beskedudveksling. Kommunikationen mellem medlemslandene sker ved hjælp af ebMS/AS4 protokol (Som led i EU initiativet "eDelivery"). Protokollen er en åben standard protokol, der vedligeholdes af OASIS konsortiet. 

Miljøer

EESSI infrastrukturen kører på egne servere og databaser. Simplificeret eksempel på hvordan opkobling kan finde sted, kan ses af nedenstående illustration. Den nationale kommunikationsløsning er placeret hos og driftes af Statens IT.

Teknologier og værktøjer

Det nationale knudepunkt(AP) er Microsoft baseret og vedligeholdes for det væsentligste med Microsoft standardværktøjer.

Nedenstående tabel omfatter knudepunktet:

Type

Software

Operativ system

Windows Server 2016

Infrastruktur

software

-   Internet Information Services (del af Windows Server 2016)

-   SQL Server 2016 Enterprise

-   BizTalk Server 2016  Enterprise

Applikation

software

EESSI knudepunkt komponenter

-   Digitale certifikater

-   Nationale digitale certifikater

-   Adgangsstyring


Nedenstående tabel omfatter RINA generelt:

Type

Software

Operativ system

Windows og Ubuntu Linux

Infrastruktur

software

-   Apache Web server

-   Apache Tomcat application server

-   CAS Authentication Server

-   Spring biblioteker f.eks. Boot og Security

-   Hibernate

-   PostgreSQL Server

-   Logstash Server

-   Elasticsearch Server

-   Java Runtime

Applikation

software

-   EESSI RINA komponenter og artefakter

-   Forretningsmodel


RINAone (Tidligere STAR-RINA) indeholder samme infrastruktur, men er udvidet med en journaliseringsløsning. RINA udstiller 2 interfaces: National Information Exchange (NIE) og Case Processing Interface (CPI), som en institution kan udvikle sin egen systemintegration mod.

  • NIE er et JAVA interface, der tillader nationale applikationer at abonnere på hændelser i en sags- eller et dokuments livscyklus. Når en hændelse indtræffer, bliver den nationale løsning notificeret med data om sagens eller dokumentets tilstand og data.
  • CPI er et REST interface, der udstiller samme funktionalitet og end-points, som sags- og administrationsportalen benytter.

Journaliseringsløsningen er lavet som en Java proces, der køres i en dedikeret Docker container på RINA hosten. Processen skal have adgang til CPI-interfacet på RINA´en via det interne netværk og til Fileshare, hvor RINA gemmer sine data. Derudover adgang til en SMTP-server hos SIT, som står for selve afsendelsen af mail.

Journaliseringsservicen består af en komponent til at håndtere flowet og den Journaliseringsspecifikke forretningslogik samt 3 uafhængige komponenter, som i princippet kan genbruges til andre løsninger.

  1. En CPI-komponent, som indkapsler logik og kald til CPI.
  2. En PDF-komponent, som står for konvertering af en SED til PDF.
  3. En Mail-komponent, som står for selve oprettelse og afsendelse af mail.

Nedenstående tabel omfatter RINAone (STAR-RINA):

Type

Software

Operativ system

Ubuntu Linux 

Infrastruktur

software

-   Apache Web server

-   Apache Tomcat application server

-   CAS Authentication Server

-   Spring biblioteker f.eks. Boot og Security

-   Hibernate

-   PostgreSQL Server

-   Logstash Server

-   Elasticsearch Server

-   Java Runtime

-       Java-service, der lytter på fileshare

-       Java komponent, der håndterer SED og metadata

-       PDF konverteringskomponent

-       Mailafsendelseskomponent

-       Dockerfile og Docker-Compose file

Applikation

software

-   EESSI RINA komponenter og artefakter

-   Forretningsmodel

-   STAR arbejdsmarkedssystemer komponenter og artefakter

-   STAR sikkerhedsmodel

Data- og trafikmængder