Udbetaling Danmark


Definition


Udbetaling Danmark er en myndighed, der står for udbetaling af en række offentlige ydelser.

Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der hører under ATP Koncernen.

Myndigheden har ansvar for en række offentlige ydelser – fx folkepension og boligstøtte (se den fuldstændige liste til på ATP's hjemmeside.

Betjeningen af borgerne foregår pr. telefon, Digital Post, samt via selvbetjening på borger.dk. Borgere, der har brug for betjening ved fysisk fremmøde, skal henvende sig i kommunen - også når det drejer sig om Udbetaling Danmarks områder.

Udbetaling Danmark overtog myndighedsansvaret for fem kommunale områder – folkepension og boligstøtte – i perioden 1. oktober 2012 til 1. marts 2013.

Ansvaret for de internationale pensions- og sikringsopgaver overgik fra det daværende Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark den 1. juni 2013.

Den 1. maj 2015 overgik endnu fem områder fra kommunerne – blandt dem var fleksydelse og internationale sygesikringsopgaver (fx EU-sygesikringskortet).

Efterfølgende er en lang række andre opgaver, herunder statslige, overgået til UDK.

Kommunerne og staten betaler de omkostninger, ATP har i forbindelse med løsning af opgaverne i Udbetaling Danmark.


Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar. Myndigheden blev dannet, efter at KL og den daværende regering i juni 2010 indgik en aftale om at samle dele af den objektive sagsbehandling i én myndighed med virkning fra efteråret 2012.


ATP blev valgt til at administrere Udbetaling Danmark, da det rette lovmæssige grundlag var til stede, og koncernen samtidig har mangeårig erfaring med lignende opgaver.


Begreber

NavnDefinition
Myndighedskode Udbetaling Danmark

Global kode for myndigheden og samtidig den officielle kode for en given myndighed.

Udbetaling Danmarks navnUdbetaling Danmarks officielle navn.