Joblog og sagsbehandlere
joblog
Jobloggen skal også bruges til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning, og til at vurdere om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning.
A-kassen og jobcentret får adgang til oplysningerne, så de kan følge med i den lediges jobsøgning og bedst muligt kan målrette vejledningen til den enkelte.
DFDG udstiller service/metoder til brug for a-kassens og jobcentrets adgang til oplysningerne i jobloggen. De kommunale sagsbehandlingssystemer og a-kasserne kan aftage joblogservicen. Der gælder følgende forretningsregler:
- Jobcentersagsbehandler må i det kommunale sagsbehandlingssystem se joblog for egne borgere
- A-kassesagsbehandler må se joblog for a-kassens egne medlemmer
Sagsbehandlere i a-kassen
A-kassen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte ledige søger tilstrækkeligt til at leve op til rådighedskravene, og a-kassen skal på den baggrund følge målrettet op over for de ledige, som enten ikke bruger jobloggen eller søger job, som de skal.
Læs mere om rådighedsvurdering vedrørende joblog her: Underretning af a-kasse (NUPH)
Der vil derfor skulle etableres integrationer mellem a-kassernes digitale joblogs i det omfang de ønsker at opretholde egne joblogs og den fælles, digitale joblog på Jobnet således, at jobcentret i forbindelse med samtalerne i kontaktforløbet kan drøfte jobsøgningsaktiviteter med dagpengemodtageren.
A-kassen tildeles adgang til service/metoderne således at sagsbehandlere / jobkonsulenter i a-kassen at se jobloggen for egne medlemmer.
A-kassen kan vælge at tilgå disse metoder via deres eget fagsystem, alternativt kan de udstillede metoder på Jobnet for jobkonsulenter anvendes.
Joblog-data i a-kassernes fagsystemer
DFDG har dataansvar for den fælles Joblog.
Nogle a-kasser har dog udtrykt ønske om mulighed for at spejle data i deres fagsystem, således at de selv kan komponere præcis de søgninger på joblog-data, eventuelt kombineret med oplysninger i deres fagsystem, der er behov for.
For at efterkomme dette ønske udstiller STAR en metode, som a-kassen kan abonnere på.
Via denne metode kan a-kassen få wsrm-beskeder om medlemmernes opdateringer i deres joblog, uafhængigt om dette er sket på Jobnet, den mobile Joblog eller via a-kassens selvbetjeningsløsning.
Wsrm-beskederne indeholder identifikation af den berørte joblog, som a-kassen derefter kan hente hos DFDG (via JoblogService. GetJoblogEntry).
I denne forbindelse gør STAR opmærksom på at, for de a-kasser der ønsker at spejle data, påhviler ansvaret for synkronisering af data, de enkelte a-kasser.
Hvis de spejlede data i a-kassens fagsystem ikke stemmer overens med data i DFDG, er det data i DFDG der er de gældende.
Sagsbehandlere i Jobcentret
For sagsbehandleren i jobcentret, skal borgerens joblog:
- understøtte en god dialog med borgeren
- gøre det muligt at vurdere, hvorvidt borgerens jobsøgning er aktiv og realistisk
- kunne optimere dialogen om indholdet i borgerens CV og en eventuel ajourføring
Jobcentrene skal foretage opfølgning på kontant- og uddannelsesmodtageres registreringer i jobloggen i forhold til, om de søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.