Gentilmelding

Gentilmelding defineres som en tilmelding efter at man er blevet afmeldt på grund af sygdom, afmelding pga. manglende selvbook og fejlafmeldt.

Det er ikke gentilmelding, når borger starter på en ny ledighedsperiode. 

Gentilmelding efter sygdom

Når tidligere tilmeldte borgere raskmelder sig efter endt sygdom gentilmeldes de automatisk i samme kontaktgruppe og kategorisering som de havde inden sygemeldingen.

Personer, der raskmeldes fra jobafklaring (KG13) tilmeldes dog ikke automatisk, da de har været syge så længe, at en sagsbehandler skal tage stilling til, om de skal tilmeldes samt i hvilken kontaktgruppe de skal tilmeldes.

Hvis sygedagpengemodtagere fra ledighed (KG25) raskmelder sig, skal borgeren automatisk gentilmeldes, hvis personen var tilmeldt før sygemeldingen. DFDG vil automatisk sætte kontaktgruppe tilbage til den kontaktgruppe som borgeren stod med før sygemeldingen.

Gentilmelding efter manglende selvbooking af samtaler

Dagpengemodtagere, der ikke selvbooker jobsamtaler i jobcentret inden for den frist som jobcentret giver for selvbooking, bliver automatisk afmeldt af DFDG.

Når dagpengemodtageren påny vil tilmelde sig som jobsøgende, bliver vedkommende som led i (gen)tilmeldingen ledt gennem et straksbooking-flow således, at borger ikke straks automatisk afmeldes af DFDG pga. manglende overholdelse af frist for selvbooking.

Udgået funktionalitet

Tjek af jobforslag (TJOB) er udgået i december 2019 i tilknytning til ikrafttrædelse af ny hovedlov pr. 1. januar 2020 - lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskrivelsen opretholdes dog her af hensyn til kommende aflevering til Statens Arkiver.

Gentilmelding fra Jobnet efter afmelding pga. manglende TJOB

Borgere der inden for de sidste syv dage er blevet afmeldt pga. manglende tjek af jobforslag (bekræftelse af aktiv jobsøgning, kan tilmeldes direkte fra Jobnet med samme kategorisering (gælder kun for borgere der senest er visiteret som enten "Jobparat" eller "Åbenlyst Uddannelsesparat"). De behøver ikke at henvende sig i jobcentret på førstkommende åbningsdag.

Dvs. hvis en "modtager" gentilmeldes nden for 7 dage efter afmelding med årsag 'Manglende tjek af jobforslag' (CauseTypeIdentifier 26), gentilmeldes borgeren som modtager.

Gentilmelding fra Jobnet efter afmelding pga. manglende reaktion på påmindelse om manglende Tjek jobforslag

Efter afmelding med årsag 27 'Manglende reaktion på påmindelse', gentilmeldes borgeren som ansøger, uanset om gentilmeldingen sker inden for 7 dage efter afmeldingen.

Gentilmelding som modtager indenfor 7 dage

Hvis borger gentilmeldes indenfor 7 dage efter sin foregående afmelding, bliver han automatisk tilmeldt som -modtager jf. sin tidligere tilmeldekategori (og slipper for en -ansøger-periode)

Gentilmelding når kontaktgruppen er lukket

Hvis borger gentilmeldes efter sagsbehandler har lukket kontaktgruppen, bliver personer i kontanthjælp-, uddannelseshjælps- og integrationsydelses gruppen gentilmeldt som ansøger.

Primære services

Bevilling af ydelse eller afslag på ydelse sker via UnemploymentRegistrationService

Der dannes følgende WSRM-beskeder: