Fra dimittend til dagpengemodtager

Tilmelding som dimittend

Nyuddannede borgere, der ønsker at søge om dagpenge, men endnu ikke er dagpengeberettigede, kan tilmelde sig som ’Dimittend’ via

  • Jobnet,
  • Jobcentret eller
  • A-kassen (kun for medlemmer af a-kassen)

På Jobnets trin 2 i tilmelding er der ved ’Dimittend’ tilføjet ’og endnu ikke dagpengeberettiget’ med henblik på at understrege, at tilmeldekategorien udelukkende er til nyuddannede dimittender, der endnu ikke er berettiget til dagpenge.

Efter tilmeldingen er borgeren registreret med kontaktgruppen ’Uden ydelse’ og tilmeldekategori ’Dimittend’. Dimittender kan således tilmeldes uden et registreret medlemskab af en a-kasse.

Landssupportens vejledning i tilmelding som dimittend findes her: Meld dig ledig på jobnet.dk som dimittend (nyuddannet). Vejledningen indeholder skærmbilleder og detaljeret arbejdsgang.

Skift fra dimittend uden ydelse til dagpengemodtager 

For dimittender gælder, at de tilmeldes som dimittender, men med kontaktgruppen Uden Ydelse. Efterfølgende bliver de automatisk tilmeldt som dagpengemodtager, når a-kassen laver en MT med en MembershipRegistration (registrering af medlemstilgang). Det er a-kassens ansvar, at tilmeldingen opdateres fra tilmeldt som dimittend til tilmeldt som dagpengemodtager.

Ændring af kontaktgruppen ’Uden ydelse’ til ’Dagpengemodtager’ sker udelukkende, hvis borgeren på datoen for dagpengeret er tilmeldt med tilmeldekategorien ’Dimittend’.

Hvis en dimittend i forvejen har et registreret medlemskab af en a-kasse, bibeholdes dette a-kassetilhørsforhold ved tilmelding som dimittend, indtil a-kasseregistret opdateres af den nye a-kasse via kald af MembershipRegistration.

Reglerne om ændring af kontaktgruppe til dagpengemodtager på baggrund af datoen for dagpengeret i MembershipRegistration er følgende:

Med fremtidig dato for dagpengeret:

Borgeren vil efter modtagelsen af beskeden stå som medlem af a-kassen og fortsat være tilmeldt i kontaktgruppen ’Uden ydelse’. Når datoen for dagpengeret nås, ændres kontaktgruppen automatisk til ’Dagpengemodtager’.

Med d.d. (=modtagelsesdato) for dagpengeret:

Kontaktgruppen ændres omgående til ’Dagpengemodtager’, og medlemskabet af a-kassen vil være registreret.

Med historisk dato for ret til dagpenge:

Kontaktgruppen ændres omgående til ’Dagpengemodtager’ men med startdato d.d. og ikke den historiske dato for dagpengeret. Medlemskabet af a-kassen vil være registreret.

MembershipRegistration kaldt tidligere end borgerens tilmeldedato med dato for dagpengeret lig med dato for tilmelding eller en senere dato:
Hvis tilmeldedatoen er identisk med datoen for dagpengeret, bliver kontaktgruppen med det samme ændret til ’Dagpengemodtager’. Hvis dato for dagpengeret ligger efter tilmeldedatoen, bliver kontaktgruppen automatisk ændret fra ’Uden ydelse’ til ’Dagpengemodtager’, når datoen for dagpengeret nås.

Med historisk dato for dagpengeret er modtaget tidligere end borgerens tilmelding:

Der sker ved tilmelding som ’Dimittend’ ikke automatisk skift til ’Dagpenge-modtager’. A-kasserne skal derfor være opmærksomme på at få disse tilmeldinger ændret, sådan at borgerne bliver korrekt registrerede som dagpengemodtagere.

Primære services