Forretningsfunktionalitet for Jobgodkendelsesmodulet
Indhold
Alle annoncer – oprettet på Jobnet for arbejdsgivere (JobAG) af en virksomhed, af et jobcenter eller indsendt via Virksomhedsindsats.JobannonceService snitfladen fra et rekrutteringssystem– sendes til Jobgodkendelsesmodulet.
Jobgodkendelsesmodulet indeholder, ud over funktionalitet til at behandle indkomne annoncer, desuden:
- Funktionalitet til at slette jobagenter
- Funktionalitet til omgående at fjerne links til høstede annoncer fra Jobnet
Link til Jobgodkendelsesmodulet: https://job.jobnet.dk/AnnonceGodkendelse/login.aspx
Logind-siden:
Efter log ind:
Efter log ind vises:
- Den ældste annonce til kvalitetssikring, som ikke vises for andre supportere
I venstremenuen kan vælges
- Annoncer – for at kunne påbegynde flowet med annoncegodkendelse skal det sættes i gang ved at klikke på dette menupunkt
- Eksterne annoncer – omgående fjernelse af links til crawlede annoncer fra Jobnet
- Jobagenter – sletning af borgeres jobagenter
Overordnet forretningsfunktionalitet
Annoncer
De fleste annoncer vil automatisk blive godkendt, men indeholder de bestemte ord, der filtreres på, skal de manuelt behandles.
Ved godkendelse – uanset om det sker automatisk eller ved manuel behandling – sendes en godkendelsesmail til virksomheden.
Ved manuel godkendelse, kan supporteren vælge at sende en tilrettet godkendelsesmail – fx med en oplysning om, at der er foretaget tilretninger af XXX.
Når annoncebehandlingsflowet er sat i gang via venstremenuen eller ved klik på 'Påbegynd behandling', vises annoncen med mulighed for redigering og aktionsknapper i bunden:
Jobgodkendelsesmodulet indeholder funktionalitet til:
- Fremsøgning af eksakt annonce-id eller fremsøgning via P-nr. eller virksomhedsnavn
- Avanceret søgning, der kan benyttes, til udsøgning på yderligere CVR-nr., virksomhed, jobgodkender og status på værdierne 'Parkeret' og 'Godkendt'. Der er sat en max-grænse for visning af antal annoncer på 1000 stk.
- Visning af evt. dubletannoncer, så man kan undgå publicering af enslydende annoncer:
- Knapper til behandling af annoncen:
Parker annonce…: benyttes, når en behandling kræver længere tid – fx tilbagemelding fra anden person, eller hvis en annoncebehandling fejler, og man skal kunne arbejde videre med de næste annoncer:
Straksgodkend: benyttes til annoncer, der kan godkendes uden eller med mindre ændringer. Med denne funktionalitet sendes samme godkendelsesmail til virksomheden som ved automatisk godkendelse
Viderebehandling: Benyttes når en annonce godkendes med ændringer, der skal oplyses til virksomheden, ikke kan godkendes eller afvises (afvisning benyttes aldrig). Når status er valgt, skal der vælges hvilket svar, der skal sendes til virksomheden. Det sker ud fra en liste af foruddefinerede tekster:
- Automatisk visning af næste annonce, når en annonce er færdigbehandlet
Via Jobgodkendelsesmodulet kan supporteren afpublicere en annonce og i den forbindelse beslutte, om der skal sendes en oplysning til virksomheden om denne lukning eller ej. Efterfølgende kan annoncen genåbnes. Dette benyttes, hvis der skal ske smårettelser – fx rettelse af stillingsbetegnelse eller arbejdssted. I disse situationer er der ikke behov for at sende en lukkemail og efterfølgende en godkendelsesmail. Derfor muligheden for at fravælge at sende en lukkemail.
Eksterne Annoncer
Eksterne annoncer er links til annoncer, der via Ankiros crawlerrobot er hentet på internettet. På Jobnet er der direkte link til den hjemmeside, hvor annoncen findes. Annoncen får et E-nr:
Skal annoncen omgående fjernes fra Jobnet, sker det via Jobgodkendelsesmodulet og venstremenuen ’Eksterne annoncer’
Annoncen vil dog kun være fjernet fra Jobnet indtil næste crawling er tilendebragt, hvorfor annoncen også skal filtreres fra i Ankiros robot. Funktionaliteten her handler kun om at fjerne annoncen NU.
JobAgenter
Under dette menupunkt kan man på vegne af en borger slette dennes jobagenter:
Statistik
Statistikdelen består af tre statistikker, hvor hver statistik kan vises for de seneste 7, 14 eller 30 dage.
En individuel statistik, hvor den enkelte kan se antallet af egne godkendelser:
Kun brugere med ”Chefrollen” kan vælge at se data for alle supportere:
En samlet statistik, som alle kan se:
En statistik, som kun brugere med ”Chefrollen” kan se, med en fordeling af godkendelse for hver enkelt supporter:
Administration
I administrationsmodulet kan brugere med rollen Administrator håndtere:
- Oprettelse og redigering af brugere.
- Oprette og redigere forbudte ord (fy-ord).
- Oprette og redigere i standardsvar til mail.
Oprettelse og redigering af brugere:
Oprette og redigere i forbudte ord (fy-ord):
Oprette og redigere i standardsvar til mail:
Forretningsobjekter
Jobgodkendelsesmodulet behandler grundlæggende to centrale forretningsobjekt:
- ”Fyord”
- Jobannonce
”Fyord”
Et ”Fyord” er et ord, som ikke må optræde i en annonce, eller hvis det optræder, kan det indikere, at lovgivningen ikke er overholdt. Hvis ordet optræder i annoncen, sendes annoncen automatisk til manuel godkendelse (annoncer med fyord må ikke godkendes automatisk).
Jobannonce
En jobannonce består overordnet af følgende elementer:
- Stillingsbetegnelse
- Jobbeskrivelse
- Arbejdssted
- Kontaktoplysninger
- Ansøgningsfrist og starttidspunkt
- Publiceringsperiode
Figur 1: Datamodel Jobannonce