Navn

1.        Forretningsarkitekturen på beskæftigelsesområdet er drevet af forretningens behov

Beskrivelse

Forretningsarkitekturen udledes   dels af de love og bekendtgørelser, der gives på beskæftigelsesområdet, dels   af disses implementering i de processer, som områdets aktører indgår i med   det formål at fremme en resultatorienteret beskæftigelsesindsats.

Rationale

For at kunne drive   en resultatorienteret beskæftigelsesindsats er det afgørende, at   forretningens behov beskrives og udmøntes i en form, som er tilgængelig og   forståelig på tværs af den fællesoffentlige beskæftigelsesindsats. Ændringer   skal være drevet af forretningens behov og skal ses i en kontekst af den   eksisterende forretningsarkitektur. Nye love, regler og processer skal så   vidt muligt tænkes ind i eksisterende arkitekturer og understøtte opfyldelsen   af forretningsbehovene hos områdets aktører.

Konsekvens

Udgangspunktet for en behovsdrevet   fællesoffentlig indsats er at etablere en fælles platform for arbejdet i form   af fælles formål (hvorfor), målsætninger (hvad) og principper (hvordan) samt   sikre en konsolideret forståelse af den fælles terminologi på området. Derfor   er det afgørende for det fremtidige samarbejde at få beskrevet disse.

Ydermere skal det tilsikres, at   slutbrugere inddrages aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb af   arkitektur og løsninger

Navn

2.        Forretningsarkitekturen sikrer sammenhængende og veldefinerede fælles og tværgående forretnings- og arbejdsprocesser på beskæftigelsesområdet

Beskrivelse

Det er væsentligt at   forretningsprocesserne på beskæftigelsesområdet opleves som sammenhængende og   sømløse af såvel primære som sekundære aktører. Dette fordrer et nært samarbejde   mellem de sekundære aktører som stat, kommuner og a-kasser. Hertil kommer   samarbejde med aktører uden for beskæftigelsesområdet som sundhedsvæsen,   socialvæsen og uddannelsesområdet.

Rationale

Skal der skabes   sammenhængende forretningsprocesser på tværs af forskellige aktørers   aktivitetsområder, kræver det en høj grad af både fælles forståelse af   forretningen og samordning af arbejdsgange og –processer. Uden dette vil   området fremstå som en række siloer med lakuner i den indre sammenhæng.

Konsekvens

Forudsætningen for at opnå en   sammenhængende forretningsarkitektur er at få beskrevet, hvorledes den skal   se ud og hvorledes den skal fungere. Der findes en eksisterende forretningsarkitektur   på beskæftigelsesområdet, og den skal inddrages i arbejdet, så det gode   bevares, og det mindre gode kan udbedres.

Navn

3.        Forretningsarkitekturen betjener sig af et fælles sprog

Beskrivelse

Det er afgørende, at der på beskæftigelsesområdet   anvendes en fælles terminologi, så man har en fælles forståelse af forretningen,   dvs. de arbejdsgange, arbejdsprocesser, produkter og aktører, der   konstituerer området

Rationale

Anvendelse af en   standardiseret terminologi, dvs. termer og begreber indebærer, at alle   områdets aktører har samme forståelse af anvendte termers betydning. Dette   fremmer såvel en gnidningsløs kommunikation som samarbejdet mellem parterne,   og det reducerer risikoen for fejl, undladelser og misforståelser   betragteligt.

Konsekvens

Den fælles terminologi skal   registreres, beskrives og udstilles samt vedligeholdes løbende. Vokabulariet   samt beskrivende modeller skal gøres let tilgængelige for alle aktører på   beskæftigelsesområdet.

Informationsbegreberne skal   indarbejdes i de sekundære aktørers vejledninger og dagligdag og dermed lette   kommunikationen mellem dem og dermed også med de primære aktører.

Terminologien skal anvendes i   brugerflader og dokumentation for alle aktører så terminologien er   genkendelig på tværs.

Terminologien er underlagt   ejerskaber og governance.

Et fælles sprog indebærer desuden,   at informationsarkitekturen gennemgående dokumenteres bl.a. i en fælles   domænemodel.

Beskrivelsen af terminologien   følger internationale og nationale standarder. Fælles grunddata skal   benyttes, hvor det giver mening.

Navn

4.        Forretningsarkitekturen skal i videst mulige omfang hvile på konsensus og samarbejde mellem myndigheder og a-kasser inden for rammerne af love og regler

Beskrivelse

Samarbejde om fælles   opgaver fremmer forståelsen mellem parterne og er med til at sikre, at alle   synspunkter bliver hørt. Dermed øges sikkerheden for at alle væsentlige   aspekter bliver tilstrækkeligt belyst.

Rationale

Instanser, der samarbejder om fælles processer og   løsninger, sikres medejerskab til resultater og handler ud fra en større   motivation. Resultater, der udarbejdes i et fællesskab, vil være mere robuste   på grund af den opnåede enighed. I og med at de involverede parters   synspunkter høres, vil der både ske færre fejl og udeladelser og der vil ske   færre tilbageløb senere i arbejdsprocessen.

Konsekvens

Der skal tages   stilling til behovet for samarbejdsfora, der skal etableres eller videreføres   for at løfte samarbejdsopgaven om den resultatorienterede beskæftigelsesindsats   og hvilke kommissorier, disse skal gives for at fremme den nødvendige udvikling   af beskæftigelsesområdet.

Navn

5.      Forretningsarkitekturen skal   fremme selvbetjening for borgere og virksomheder i størst muligt omfang

Beskrivelse

Det er væsentligt at   borgere og virksomheder får incitamenter til at tage medejerskab til   opfyldelsen af deres egne behov gennem øget selvbetjening.

Rationale

Når borgere og virksomheder sættes   i stand til at handle på egen hånd, tager de større ansvar for eget liv og   egne behov. Dette vil mindske graden af klientgørelse og mindske den offentlige   administration og sagsbehandling på beskæftigelsesområdet.

Konsekvens

For borgere og   virksomheder vil medejerskab og empowerment kræve flere og bedre selvbetjeningsløsninger.   Der vil derfor være øget fokus på udvikling af en forretningsarkitektur, der   i høj grad er sporet ind på at udvikle en forretning baseret på dette   princip.

Navn

6.        Forretningsarkitekturen på   beskæftigelsesområdet er underlagt governance under områdets myndigheder

Beskrivelse

Forretningsarkitekturen er et   produkt af en fælles indsats, derfor kræver den også fælles vedligeholdelse.   Dels vil det skulle kontrolleres, at aktiviteter udrundet af det vedtagne   overholder givne regler, dels skal nødvendige ændringer kunne håndteres i   fællesskab eller af dem, der har fået uddelegeret kompetencen dertil.

Rationale

Hvis ikke der er en   fælles proces for ændringshåndtering omkring forretningsarkitekturen, så ændringer   og videreudviklinger håndteres i overensstemmelse med det vedtagne, risikerer   man at komme ud af trit. Det kan være ødelæggende for såvel borgerens   oplevelse af ”systemet”, som forretningsafviklingen eller som stabiliteten af   it-miljøer med mere, hvis man bruger forskellige versioner eller udgaver af   et produkt eller en regel. Tilsvarende gælder for ændringshåndtering af   enhver art.

Konsekvens

Der skal udarbejdes et sæt governanceregler   for håndtering af ansvar for hvert af de ansvarsområder, der er behov for.   Det være sig dataejerskab, modelværket, beskrivelser, projekt- og anden   dokumentation m.v. Tilsvarende for den ændringshåndtering, der måtte være knyttet   til ansvarsområderne. Det er især vigtigt for ansvar, som er tværgående og   dermed involverer flere parter.