Udarbejdet i 2012.

Entiteter

Entitetsnavn	Beskrivelse
Afholdelseskategori	Afholdelseskategori er en betegnelse for de forskellige former for uddannelsesaktiver dvs. aktive tilbud efter LAB kap. 10. Eksempler på afholdelseskategorier: - Danskundervisning med dansk som modersmål (§ 81 stk. 1 og 2) - Danskundervisning med dansk som andet sprog (§ 81, stk.3.) - Korte forløb (§ 71, stk.1) - Særlige forløb (§ 71,stk.2) - Ordinære forløb (§ 71, stk. stk.3)
Aktivering	Når en borger deltager i aktive tilbud i henhold til reglerne om ret og pligt i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er der tale om en aktiveringsperiode. En aktiveringsperiode er en sammenhængende tidsperiode. Denne entitet er en del af en borgers beskæftigelsespolitiske profil. Aktiveringsperiode er en udmøntning af et aktivt tilbud. Indeholder udelukkende beregnede og sammenfattede data for de tilbud, der er i aktivering.
Aktiveringstype	Deltageroplysninger ved aktive tilbud, der angiver aktiveringstypen. Eksempler på aktiveringstyper: - Øvrig uddannelsesindsats (LAB kap. 10), inklusiv Jobsøgning 2008-udbud forløb 1 og 5 - Løntilskud og virksomhedspraktik - Voksenelev, beskæftigelse - Øvrig indsats – jobrotation og servicejob - Seks-ugers selvvalgt uddannelse - Jobsøgning 2008-udbud forløb 2-4 - Opkvalificering ved ansættelse, ikke-forsikrede (§ 99 i LAB) - Opkvalificering ved ansættelse, forsikrede (§ 99 i LAB).
Arbejdsgivertype	Typen af arbejdsgiver, som den ansættende virksomhed tilhører. Eksempler på arbejdsgivertyper: - Privat - Statslig - Regional - Kommune - Selvejende institution Bemærk: En selvejende institution er kun selvejende, hvis den modtager mindre end 50% i driftstilskud fra staten. Hvis den modtager over 50% driftstilskud fra staten, er den at regne som en statsinstitution.
Arbejdssted	Det fysiske sted, hvor aktiviteten faktisk skal afholdes. Kan fremgå i: en jobannonce som et arbejdssted en virksomhedsrettet tilbudsaktivitet som et arbejdssted en kursusrettet tilbudsaktivitet som et kursussted.
Beskæftigelsessag	Den enkelte borgers beskæftigelsessag. Sagen er den, der samler alle beskæftigelsesmæssige oplysninger om en borger. En borger kan kun have en sag, der så opdeles i en række perioder med hver sin beskæftigelsesmæssige status. Beskæftigelsessagen er ikke koblet til en fysisk sag i DFDG, da det er borgerens CPR-nummer, der i DFDG er den fysiske sammenkobling der giver dette sagsbegreb.
Borger	Den enkelte borger og dennes stamoplysninger. Borgerens generelle stamoplysninger fås direkte fra CPR-registret. Stamoplysningerne omfatter f.eks.: CPR-nr Navn Køn CPRstatus (Tilpasset til STAR) Alder
Jobcenter	Jobcenter som organisatorisk enhed. Jobcentret er den forvaltning i en kommune, der varetager beskæftigelsesindsatsen overfor ledige, sygedagpengemodtagere, beskæftigede og øvrige arbejdssøgende. Normalt er der et jobcenter for hver kommune, men der kan være flere kommuner knyttet til et jobcenter gennem et forpligtende samarbejde (fx Esbjerg og Fanø, Tårnby og Dragør, Frederikshavn og Læsø). Der er således lidt færre jobcentre end de 98 kommuner.
Kontakt	Afholdte samtale er registreringer i forbindelse med en konkret afholdt kontakt mellem borger og jobcentret / anden aktør eller borger og a-kasse. Den afholdte samtale vil indgå i et kontaktforløb, når der forefindes en aktiv beskæftigelsessag. En afholdt samtale er ikke nødvendigvis en fysisk samtale, men kan f.eks. foregå personligt, telefonisk, digitalt, pr. brev m.v. (kontaktform). Til den afholdte samtale angives også, hvilken samtaletype, der er tale om. En afholdt samtale kan omfatte flere emner, herunder: Der sker en visitering af borgeren Der laves en aftale med borgeren eller er en opfølgning på en eksisterende aftale f.eks. jobplan. Den afholdte samtale er kun de data, der opsamles i forbindelse med selve kontakten med borgeren, en afholdt samtale vil oftest ske på baggrund af en booking - planlagt samtale, der enten er indkaldt af jobcenter, a-kasse eller anden aktør - eller booket af borgeren selv.
Plan	Konkret fremadrettet aftale mellem borger og jobcenter/anden aktør. Planen vil oftest omfatte en række tilbud til den ledige, der samlet skal øge borgerens beskæftigelsesmuligheder. Plan (også kaldet den "snævre" eller kerneplan") er et af de elementer, der indgår i Min plan, se Min Plan basis Der findes en række forskellige plantyper, hvor flg. er implementeret med målrettet indhold: Jobplan Jobplanen er en skriftlig aftale mellem borgeren og jobcentret. Den beskriver de aktiviteter, der kan medvirke til, at borgeren hurtigst muligt får arbejde. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen beskriver de aktiviteter, der kan medvirke til, at borgeren hurtigst muligt igangsætte en uddannelse. Uddannelsesplanen indeholder også et uddannelsespålæg til borgeren og vil f.eks. gælde for borgere under 30 år og uddannelseshjælpsmodtagere eller borger under 25 år og dagpengemodtagere. Aftale om opfølgning Aftale om opfølgning beskriver de aktiviteter, der kan medvirke til, at en sygedagpengemodtager gradvist kan vende tilbage til job eller opnå job eller påbegynde et tilbud Rehabiliteringsplan Rehabilteringsplanen beskriver indsatsen i borgers rehabiliteringsforløb, der skal bidrage til at realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål Plan uden plantype Plan uden plantype kan anvendes af forsøgs- og frikommuner, der er undtaget fra at anvende øvrige plantyper
Plantype	De konkrete typer af planer, der kan anvendes. Eksempler på planer: Jobplan Integrationsplan Sygeopfølgningsplan
Ret og pligt type	Type, der definerer den konkrete udmøntning af reglerne om tidspunkt for aktivering. Eksempler på typer for ret og pligt aktivering: Førstegangsaktivering Gentagende aktivering Intensiv aktivering
Stillingsbetegnelse	Laveste niveau i DISCOAMS.
Tilbud	Konkrete tilbud, der vedrører: Aktive tilbud i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitlerne 11 - 14 Øvrige tilskudsansættelser, fx. fleksjob, voksenelev, rotationsvikar. Tilbud om hjælpemidler og personlig assistance til handicappede Mentorstøtte Eksempler på aktive tilbud: Ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere Virksomhedspraktik Nytteindsats Vejledning og opkvalificering (kursus, uddannelse mv. ) Eksempler på øvrige tilskudsansættelser: Flexksob Voksenlærlinge / voksenelever Jobrotationsvikarer Tilbuddet repræsenterer både data, der registreres i forbindelse med afgivelse af tilbuddet samt data, der er efterbehandlet og opgjort på ugebasis (aktiveringsperiode). Note: I relation til definitionen på aktivt tilbud har der i forskellige sammenhænge og over tid været forretningsmæssige forskelle i, hvad et aktivt tilbud kunne omfatte. I denne sammenhæng er definitionen omkring et tilbud, at det både omfatter konkrete aktive tilbud i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) set i forhold til kap 11-14, øvrige tilskudsansættelser som f.eks. fleksjob, samt tilbud om individuel mentor og personlig assistance til handicappede. Denne definition vurderes at være den, som bedst repræsenterer den forretningsmæssige brug af begrebet fremadrettet.
Tilbudsaktivitetsstatus	De statusser, et tilbud (aktivt tilbud) kan gennemgå i sit livsforløb. Eksempler på statusser: Planlagt Optaget Annulleret Afbrudt Gennemført Årsagsangivelse er styrende i relation til a-kassekommunikationen for forsikrede ledige. Der er en række situationer, hvor der skal afsendes underretning til a-kassen. Disse er fastlagt i bekendtgørelsen, andre er aftalt med a-kasserne. Dette er standardiseret på tværs af jobcentre.
Tilbudsstatusårsag	De statusser, et tilbud (aktivt tilbud) kan gennemgå i sit livsforløb. Eksempler på statusser: Planlagt Optaget Annulleret Afbrudt Gennemført Årsagsangivelse er styrende i relation til a-kassekommunikationen for forsikrede ledige. Der er en række situationer, hvor der skal afsendes underretning til a-kassen. Disse er fastlagt i bekendtgørelsen, andre er aftalt med a-kasserne. Dette er standardiseret på tværs af jobcentre.
Tilbudstype	Definerer hvilket tilbud, der er tale om. Eksempler på tilbudstyper Aktive tilbud Aktive tilbud er i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) set i forhold til kp 10 til 12 Øvrige tilskudsansættelser. Tilbud om individuel mentor og personlig assistance til handicappede
Tilskudsansættelse	Den konkrete ansættelse af en borger i et job, hvor der gives tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilskudsansættelsestype	Hvilke type tilskudsansættelsen kan have. Eksempler på tilskudsansættelser Løntilskud Virksomhedspraktik Privat Offentligt Virksomhedscenter Voksenelev Servicejob Rotationsvikar Fleksjob Løntilskud til førtidspensionister Løntilskud o. 55 år Bemærk: Servicejob må ikke længere oprettes, kun til brug for allerede igangsatte forløb.
Vejledning og opkvalificering - kursus	Tilbud til borgeren om vejledning og opkvalificering i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 i form af kursus eller en mentor efter kapitel 9b. Der kan være tale om kurser, der på forhånd er defineret og aftalt mht. indhold og pris med kursusudbyderen (et kursushold) eller et kursus, der er fundet unikt i forhold til borgeren (et enkeltpladskursus).
Virksomhed	En organisatorisk enhed defineret ved: For danske virksomheder ved et CVR og P-nummer. For udenlandske virksomheder ved navn og adresse. Virksomhed og stamdata om den enkelte virksomhed. De generelle stamdata for danske virksomheder f.eks. navn og adresse fås som kopi fra CVR-registret. En virksomhed kan optræde i flere roller, bl.a. som: Kursusudbyder i forbindelse med aktive tilbud Alm. virksomhed med ansatte, ansøgninger, annoncer Anden aktør Virksomhed med aktive tilbud som virksomhedspraktik, ansættelse løntilskud, nytteindsats m.v. Desuden anvendes virksomheden til at finde stamdata om de enkelte myndigheder, da disse data kan findes via CVR og P-nummer. Virksomhed som anden aktør Anden aktør er en privat operatør, der udfører opgaver for jobcentret som led i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. En anden aktør vil varetage aftalte elementer af beskæftigelsesindsatsen mht. den ledige på vegne af et jobcenter eller kommunen og kan kun operere under en given rammeaftale og delaftale for de ledige, der er henvist til den anden aktør. DFDG kender ikke længere til alle ramme- og delaftaler. Virksomhed som ansøger til støttet beskæftigelse m.v. Virksomheden kan optræde som ansøger til støttet beskæftigelse så som løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser, herunder nytteindsats, samt voksenlærlinge, som ansøger til støtte til mentor, hjælpemiddel eller personlig assistance eller integrationsgrunduddannelse (IGU). Virksomheden kan gennem henvendelse i jobcenter eller via selvbetjening i VITAS oprette og opdaterer sine forespørgelser på bl.a. virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge og indgå IGU-aftaler. Virksomhed som arbejdsgiver til støttet beskæftigelse (tilbud / aktivitet) Virksomheden kan være arbejdsgiver i forbindelse med løntilskud, fleksjob m.v. Virksomhed som arbejdsgiver udbyder af kursus m.v. (tilbud / aktivitet) Virksomheden kan være udbyder af kursus m.v. Virksomhed i formidling af ordinært job Virksomheden kan gennem henvendelse i jobcenter eller via selvbetjening på Jobnet for arbejdsgivere (JobAG) oprette og opdaterer sine forespørgelser på formidling af ordinært job samt for at se de formidlinger der er foretaget af jobcentre og a-kasser. Virksomhed som modtager af sygedagpenge, barselsdagpenge m.v. Virksomheden kan optræde som modtager af refusion i forbindelse med sygedagpenge, barselsdagpenge m.v. Virksomhed i udbyder af jobannonce Virksomheden kan optræde som udbyder af en jobmulighed i form af en annonce enten til støttet beskæftigelse eller ordinært job.
Virksomhedslokation	Virksomhedens afdeling, P-nummer og adressen samt geografisk koordinater.

Sammenhæng

Fra entitet	Til entitet	Definition af relation
Beskæftigelsessag	Plan	Den/de planer en borger har.
Plantype	Plan	Den konkrete type planen er.
Kontakt	Plan	Den specifikke plan der er aftale under en kontakt.
Stillingsbetegnelse	Plan	Det Jobmål (beskæftigelsesmål) der er valgt til planen. Jobmålet kan også være en dun/amu-kode eller en fritekst (afhængig af kontaktgruppen)
Borger	Beskæftigelsessag	Borgerens logiske beskæftigelsessag. I DFDG er der ikke et fysisk sagsbegreb.
Jobcenter	Beskæftigelsessag	Det jobcenter der er ansvarlig for borgerens aktiv beskæftigelsessag.
Plan	Tilbud	De tilbud eller øvrige indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en borger, der indgår på en plan. Et tilbud behøver ikke at være en del af en plan.
Beskæftigelsessag	Tilbud	Error rendering macro 'excerpt-include' : No link could be created for ' Beskæftigelsessag og Tilbud'.
Virksomhed	Tilbud	Den virksomhed tilbuddet er relateret til enten som virksomhed eller kursusudbyder.
Virksomhedslokation	Tilbud	Den virksonhedslokation (P-nummer) der er virksomhed eller kursusudbyder.
Tilbudstype	Tilbud	Den type der definer hvilke slags tilbud der er tale om.
Arbejdssted	Tilbud	Det arbejds- eller kursussted, hvor tilbuddet bliver afholdt.
Tilbudsaktivitetsstatus	Tilbud	Den aktuelle status i tilbuddets livsforløb.
Stillingsbetegnelse	Tilbud	Stillingsbetegnelse for virksomhedsrettede tilbud
Tilbudsstatusårsag	Tilbud	Den årsag der udløser status skift.
Aktiveringstype	Tilbud	Den aktiveringstype der er på tilbudet. Der er kun aktiveringstyper knyttet på et aktivt tilbud.

Logisk arkitektur

Plan og tilbud

Entiteter

Sammenhæng

Tilgængelighed: https://starwiki.atlassian.net/was