Plan og tilbud
Udarbejdet i 2012.
Entiteter
| Entitetsnavn | Beskrivelse |
|---|---|
| Afholdelseskategori | Afholdelseskategori er en betegnelse for de forskellige former for uddannelsesaktiver dvs. aktive tilbud efter LAB kap. 10. Eksempler på afholdelseskategorier: - Danskundervisning med dansk som modersmål (§ 81 stk. 1 og 2) - Danskundervisning med dansk som andet sprog (§ 81, stk.3.) - Korte forløb (§ 71, stk.1) - Særlige forløb (§ 71,stk.2) - Ordinære forløb (§ 71, stk. stk.3) |
| Aktivering | Når en borger deltager i aktive tilbud i henhold til reglerne om ret og pligt i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er der tale om en aktiveringsperiode. En aktiveringsperiode er en sammenhængende tidsperiode. Denne entitet er en del af en borgers beskæftigelsespolitiske profil. Aktiveringsperiode er en udmøntning af et aktivt tilbud. Indeholder udelukkende beregnede og sammenfattede data for de tilbud, der er i aktivering. |
| Aktiveringstype | Deltageroplysninger ved aktive tilbud, der angiver aktiveringstypen. Eksempler på aktiveringstyper: - Øvrig uddannelsesindsats (LAB kap. 10), inklusiv Jobsøgning 2008-udbud forløb 1 og 5 - Løntilskud og virksomhedspraktik - Voksenelev, beskæftigelse - Øvrig indsats – jobrotation og servicejob - Seks-ugers selvvalgt uddannelse - Jobsøgning 2008-udbud forløb 2-4 - Opkvalificering ved ansættelse, ikke-forsikrede (§ 99 i LAB) - Opkvalificering ved ansættelse, forsikrede (§ 99 i LAB). |
| Arbejdsgivertype | Typen af arbejdsgiver, som den ansættende virksomhed tilhører. Eksempler på arbejdsgivertyper: - Privat - Statslig - Regional - Kommune - Selvejende institution Bemærk: En selvejende institution er kun selvejende, hvis den modtager mindre end 50% i driftstilskud fra staten. Hvis den modtager over 50% driftstilskud fra staten, er den at regne som en statsinstitution. |
| Arbejdssted | Det fysiske sted, hvor aktiviteten faktisk skal afholdes. Kan fremgå i:
|
| Beskæftigelsessag | Den enkelte borgers beskæftigelsessag. Sagen er den, der samler alle beskæftigelsesmæssige oplysninger om en borger. En borger kan kun have en sag, der så opdeles i en række perioder med hver sin beskæftigelsesmæssige status. Beskæftigelsessagen er ikke koblet til en fysisk sag i DFDG, da det er borgerens CPR-nummer, der i DFDG er den fysiske sammenkobling der giver dette sagsbegreb. |
| Borger | Den enkelte borger og dennes stamoplysninger. Borgerens generelle stamoplysninger fås direkte fra CPR-registret. Stamoplysningerne omfatter f.eks.:
|
| Jobcenter | Jobcenter som organisatorisk enhed. Jobcentret er den forvaltning i en kommune, der varetager beskæftigelsesindsatsen overfor ledige, sygedagpengemodtagere, beskæftigede og øvrige arbejdssøgende. Normalt er der et jobcenter for hver kommune, men der kan være flere kommuner knyttet til et jobcenter gennem et forpligtende samarbejde (fx Esbjerg og Fanø, Tårnby og Dragør, Frederikshavn og Læsø). Der er således lidt færre jobcentre end de 98 kommuner. |
| Kontakt | Afholdte samtale er registreringer i forbindelse med en konkret afholdt kontakt mellem borger og jobcentret / anden aktør eller borger og a-kasse. Den afholdte samtale vil indgå i et kontaktforløb, når der forefindes en aktiv beskæftigelsessag. En afholdt samtale er ikke nødvendigvis en fysisk samtale, men kan f.eks. foregå personligt, telefonisk, digitalt, pr. brev m.v. (kontaktform). Til den afholdte samtale angives også, hvilken samtaletype, der er tale om. En afholdt samtale kan omfatte flere emner, herunder:
Den afholdte samtale er kun de data, der opsamles i forbindelse med selve kontakten med borgeren, en afholdt samtale vil oftest ske på baggrund af en booking - planlagt samtale, der enten er indkaldt af jobcenter, a-kasse eller anden aktør - eller booket af borgeren selv. |
| Plan | Konkret fremadrettet aftale mellem borger og jobcenter/anden aktør. Planen vil oftest omfatte en række tilbud til den ledige, der samlet skal øge borgerens beskæftigelsesmuligheder. Plan (også kaldet den "snævre" eller kerneplan") er et af de elementer, der indgår i Min plan, se Min Plan basis Der findes en række forskellige plantyper, hvor flg. er implementeret med målrettet indhold:
|
| Plantype | De konkrete typer af planer, der kan anvendes. Eksempler på planer:
|
| Ret og pligt type | Type, der definerer den konkrete udmøntning af reglerne om tidspunkt for aktivering. Eksempler på typer for ret og pligt aktivering:
|
| Stillingsbetegnelse | Laveste niveau i DISCOAMS. |
| Tilbud | Konkrete tilbud, der vedrører:
Eksempler på aktive tilbud:
Eksempler på øvrige tilskudsansættelser:
Tilbuddet repræsenterer både data, der registreres i forbindelse med afgivelse af tilbuddet samt data, der er efterbehandlet og opgjort på ugebasis (aktiveringsperiode). Note: I relation til definitionen på aktivt tilbud har der i forskellige sammenhænge og over tid været forretningsmæssige forskelle i, hvad et aktivt tilbud kunne omfatte. I denne sammenhæng er definitionen omkring et tilbud, at det både omfatter konkrete aktive tilbud i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) set i forhold til kap 11-14, øvrige tilskudsansættelser som f.eks. fleksjob, samt tilbud om individuel mentor og personlig assistance til handicappede. Denne definition vurderes at være den, som bedst repræsenterer den forretningsmæssige brug af begrebet fremadrettet. |
| Tilbudsaktivitetsstatus | De statusser, et tilbud (aktivt tilbud) kan gennemgå i sit livsforløb. Eksempler på statusser:
Årsagsangivelse er styrende i relation til a-kassekommunikationen for forsikrede ledige. Der er en række situationer, hvor der skal afsendes underretning til a-kassen. Disse er fastlagt i bekendtgørelsen, andre er aftalt med a-kasserne. Dette er standardiseret på tværs af jobcentre. |
| Tilbudsstatusårsag | De statusser, et tilbud (aktivt tilbud) kan gennemgå i sit livsforløb. Eksempler på statusser:
Årsagsangivelse er styrende i relation til a-kassekommunikationen for forsikrede ledige. Der er en række situationer, hvor der skal afsendes underretning til a-kassen. Disse er fastlagt i bekendtgørelsen, andre er aftalt med a-kasserne. Dette er standardiseret på tværs af jobcentre. |
| Tilbudstype | Definerer hvilket tilbud, der er tale om. Eksempler på tilbudstyper
Aktive tilbud er i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) set i forhold til kp 10 til 12
|
| Tilskudsansættelse | Den konkrete ansættelse af en borger i et job, hvor der gives tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. |
| Tilskudsansættelsestype | Hvilke type tilskudsansættelsen kan have. Eksempler på tilskudsansættelser
Bemærk: Servicejob må ikke længere oprettes, kun til brug for allerede igangsatte forløb. |
| Vejledning og opkvalificering - kursus | Tilbud til borgeren om vejledning og opkvalificering i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 i form af kursus eller en mentor efter kapitel 9b. Der kan være tale om kurser, der på forhånd er defineret og aftalt mht. indhold og pris med kursusudbyderen (et kursushold) eller et kursus, der er fundet unikt i forhold til borgeren (et enkeltpladskursus). |
| Virksomhed | En organisatorisk enhed defineret ved:
Virksomhed og stamdata om den enkelte virksomhed. De generelle stamdata for danske virksomheder f.eks. navn og adresse fås som kopi fra CVR-registret.
Desuden anvendes virksomheden til at finde stamdata om de enkelte myndigheder, da disse data kan findes via CVR og P-nummer. Virksomhed som anden aktør Anden aktør er en privat operatør, der udfører opgaver for jobcentret som led i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Virksomhed som ansøger til støttet beskæftigelse m.v. Virksomheden kan optræde som ansøger til støttet beskæftigelse så som løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser, herunder nytteindsats, samt voksenlærlinge, som ansøger til støtte til mentor, hjælpemiddel eller personlig assistance eller integrationsgrunduddannelse (IGU). Virksomheden kan gennem henvendelse i jobcenter eller via selvbetjening i VITAS oprette og opdaterer sine forespørgelser på bl.a. virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge og indgå IGU-aftaler. Virksomhed som arbejdsgiver til støttet beskæftigelse (tilbud / aktivitet) Virksomheden kan være arbejdsgiver i forbindelse med løntilskud, fleksjob m.v. Virksomhed som arbejdsgiver udbyder af kursus m.v. (tilbud / aktivitet) Virksomheden kan være udbyder af kursus m.v. Virksomhed i formidling af ordinært job Virksomheden kan gennem henvendelse i jobcenter eller via selvbetjening på Jobnet for arbejdsgivere (JobAG) oprette og opdaterer sine forespørgelser på formidling af ordinært job samt for at se de formidlinger der er foretaget af jobcentre og a-kasser. Virksomhed som modtager af sygedagpenge, barselsdagpenge m.v. Virksomheden kan optræde som modtager af refusion i forbindelse med sygedagpenge, barselsdagpenge m.v. Virksomhed i udbyder af jobannonce Virksomheden kan optræde som udbyder af en jobmulighed i form af en annonce enten til støttet beskæftigelse eller ordinært job. |
| Virksomhedslokation | Virksomhedens afdeling, P-nummer og adressen samt geografisk koordinater. |
Sammenhæng
| Fra entitet | Til entitet | Definition af relation |
|---|---|---|
| Beskæftigelsessag | Plan | Den/de planer en borger har. |
| Plantype | Plan | Den konkrete type planen er. |
| Kontakt | Plan | Den specifikke plan der er aftale under en kontakt. |
| Stillingsbetegnelse | Plan | Det Jobmål (beskæftigelsesmål) der er valgt til planen. Jobmålet kan også være en dun/amu-kode eller en fritekst (afhængig af kontaktgruppen) |
| Borger | Beskæftigelsessag | Borgerens logiske beskæftigelsessag. I DFDG er der ikke et fysisk sagsbegreb. |
| Jobcenter | Beskæftigelsessag | Det jobcenter der er ansvarlig for borgerens aktiv beskæftigelsessag. |
| Plan | Tilbud | De tilbud eller øvrige indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en borger, der indgår på en plan. Et tilbud behøver ikke at være en del af en plan. |
| Beskæftigelsessag | Tilbud | Error rendering macro 'excerpt-include' : No link could be created for ' Beskæftigelsessag og Tilbud'. |
| Virksomhed | Tilbud | Den virksomhed tilbuddet er relateret til enten som virksomhed eller kursusudbyder. |
| Virksomhedslokation | Tilbud | Den virksonhedslokation (P-nummer) der er virksomhed eller kursusudbyder. |
| Tilbudstype | Tilbud | Den type der definer hvilke slags tilbud der er tale om. |
| Arbejdssted | Tilbud | Det arbejds- eller kursussted, hvor tilbuddet bliver afholdt. |
| Tilbudsaktivitetsstatus | Tilbud | Den aktuelle status i tilbuddets livsforløb. |
| Stillingsbetegnelse | Tilbud | Stillingsbetegnelse for virksomhedsrettede tilbud |
| Tilbudsstatusårsag | Tilbud | Den årsag der udløser status skift. |
| Aktiveringstype | Tilbud | Den aktiveringstype der er på tilbudet. Der er kun aktiveringstyper knyttet på et aktivt tilbud. |