Persongruppeprojekter


Som en del af det fælles it-baserede datagrundlag registreres persongruppeprojekter og tilhørende persongruppemarkeringer på de personer, der tilknyttes et persongruppeprojekt.

Anvendelse / formål

Persongruppeprojekter og tilhørende persongruppemarkeringer anvendes blandt andet til:

  • Registrering af forsøgs- og projektdeltagere med henblik på administration og statistisk opfølgning på forsøg og projekter.
  • Registrering og deling af oplysninger om kandidater, der ønskes delt på tværs af kommunegrænser eller ved andre tværgående rekrutteringssamarbejder i forbindelse med formidling af job.
  • Registrering af borgere, der indgår i særlige indsatser eller målgrupper for særlige tilskudsordninger eller lignende med henblik på administration og statistisk opfølgning på de pågældende indsatser og ordninger.
  • Gruppering af borgere med henblik på synkronisering af oplysninger og understøttelse af, at jobcentre og arbejdsløshedskasser hver især kan dele oplysninger på tværs af egne systemer med henblik på at understøtte en effektiv tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen og understøttelse af selvbetjeningsløsninger.
  • Fordeling af borgere på medarbejdere eller medarbejderteams (sagsstammer).

Eksempel

Oprettelse

STAR

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opretter:

  • Statslige persongruppeprojekter, der kan anvendes af alle jobcentre.
  • Fælles jobcenter og a-kasse persongruppeprojekter, der kan anvendes af alle jobcentre og alle arbejdsløshedskasser eller af deltagende jobcentre og deltagende arbejdsløshedskasser.

Jobcentre

Jobcentrene kan oprette egne jobcenter persongruppeprojekter. Jobcentre kan registrere persongruppemarkeringer for egne borgere på egne persongruppeprojekter og på persongruppeprojekter jobcentret er tilknyttet.

A-kasser

Arbejdsløshedskasserne kan oprette egne a-kasse persongruppeprojekter.  Arbejdsløshedskasser kan registrere persongruppemarkeringer for egne medlemmer på egne persongruppeprojekter og på persongruppeprojekter arbejdsløshedskassen er tilknyttet.

Serviceunderstøttelse

Oprettelse af persongruppeprojekter sker med PersonGroupProjectService mens tilknytning til projekter sker med PersonRegistrationService, hvor man også kan opdatere tilknytninger.

Primære services

Mere beskrivelse