DiscoAms08

DiscoAms08 har indtil medio 2021 været STARs taxonomi til stillingsbetegnelser. I 2021 overgik STAR til ESCOSTAR stillingsbetegnelser.


Stillingsbetegnelser i DiscoAms08 er baseret på DISCO08, som ikke selv indeholder konkrete stillingsbetegnelser, men en struktur, man kan bygge dem ind i. Alle stillingsbetegnelser er udarbejdet af STAR selv og er løbende blevet opdateret med indmeldinger fra borgere, jobcentre og a-kasser til Landssupporten.

Udover stillingsbetegnelser indeholder DiscoAms08 også kvalifikationer.

Stillingsbetegnelser indgår i en tredelt stuktur:


                                       

  • På tredje niveau kobles kvalifikationerne til stillingsbetegnelser
  • Én kvalifikation kan være koblet til flere stillingsbetegnelser
  • En stillingsbetegnelse er kun koblet til en hovedgruppe og således til et fagområde, og det er en fast struktur

DiscoAms08 anvendes i STAR på flere forskellige områder, fx

  • Jobnet (CV, Jeg søger job som, Min Plan, Find job)
  • VITAS
  • Arbejdsmarkedsbalancen
  • WIDK

Relationer fra Jobnets taxonomi til DISCO taxonomi

Jobnets taxonomi indeholder en delvis mapning til Danmarks Statistiks DISCO taxonomi, idet Jobnets taxonomi indeholder feltet ”DiscoAms08”, der har værdier fra DISCO, men tilføjet et ekstra ciffer. Ved at fjerne det ekstra ciffer, får man DISCO klassifikationskoden. Ex:

  • Disco08: 333110 Speditørarbejde vedr. land- og lufttransport [333 Arbejde inden for forretningsservice]
  • DiscoAms08: 3331101 toldklarerer [80000 Kontor, administration, regnskab og finans / 80110 fragt og shipping]
  • DiscoAms08: 3331102 transportchef [220000 Ledelse / 220100 transport, lager og logistik]

Ovenstående eksempel illustrerer at Jobnets hierarkiet er fundamentalt anderledes end DISCO hierarkiet, hvilket betyder at fag, der er beslægtede i DISCO hierarkiet, kan være spredt ud over Jobnets taxonomi. Dvs. én Disco08 kode kan genfindes i flere forskellige grene i Jobnets taxonomi. Det hænger formentlig sammen med at de to taxonomier ikke repræsenterer de samme forretningsbegreber:

  • DISCO taxonomi: Fagklassifikationer: ”Klassifikationen er et redskab til at organisere jobs eller stillinger inden for en organisation, en branche eller et område, i nogle klart definerede grupper, i forhold til de opgaver der udføres i jobbet eller stillingen. Anvendelsen af DISCO gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion - uanset medarbejderens formelle titel og uddannelse.”
  • Jobnet taxonomi: Stillingsbetegnelser organiserede i erhverv og delområder.

De to taxonomiers hierarkier har følgende struktur:

  • DISCO’s hierarki indeholder 5 niveauer:
    • Niveau 1: Hovedgruppe, ex: 1 ledelsesarbejde
    • Niveau 2: Overgruppe, ex: 13 Ledelse af hovedaktiviteten inden for produktions- og servicevirksomhed.
    • Niveau 3: Mellemgruppe, ex: 131 Ledelse af produktion i landbrug, skovbrug og fiskeri
    • Niveau 4: Undergruppe: ex 1312 Ledelse af produktion inden for akvakultur og fiskeri
    • Niveau 5: De 6-cifrede fagkoder, som Jobnets taxonomi mapper til

DISCO’s nøgler repræsenterer hierarkiet med de 5 niveauer, idet hvert niveau arver nøglerne fra niveauet over og tilføjer et ciffer. 5. niveau tilføjer dog 2 cifre.

  • Jobnets hierarki har følgende struktur:
    • Niveau 1: Erhverv (Area), ex: 220000 Ledelse
    • Niveau 2: Delområde (Group), ex: 220040 institution
    • Niveau 3: Stillingsbetegnelser (Occupation), ex: 1344001 institutionsleder (under 220040 institution)
    • Niveau 4: Synonymer, ex: 13440014 distriktsleder

Jobnets taxonomi har 2 uafhængige nøglesystematikker. Niveau 1 anvender 5-6 cifrede nøgler, hvor de 2 første cifre repræsenterer erhverv med et løbenummer fra 1 til 23 efterfulgt af ”0000”. Niveau 2 arver nøglen fra niveau 1 og tilføjer et løbenummer i position 4-5. Niveau 3 anvender en anden systematik uafhængig af niveau 1 og 2, idet nøglen udgøres af den relaterede Disco08 kode, som der tilføjes et ciffer til. Niveau 3 stillingsbetegnelser uden DiscoAms08 kode anvender et fortløbende nummer større end 100000000 som nøgle. Niveau 4 anvender nøglen fra niveau 3 og tilføjer et ciffer.

Man kan mappe fra Jobnets taxonomi til Disco08 ved at fjerne det sidste ciffer i DiscoAms08 koden. Det er derimod ikke muligt at mappe fra Disco08 til DiscoAms08, da der kan være flere DiscoAms08 koder til en Disco08 kode.

Mapningen fra DISCO til Jobnets taxonomi er ikke komplet, idet en lang række DISCO koder ikke findes i Jobnets taxonomi. Ex:

  • Disco08: 335500 Politimæssigt undersøgelsesarbejde [3355 Politimæssigt undersøgelsesarbejde]
  • Disco08: 333420 Ejendomshandlerarbejde [3334 Ejendomsmægler- og ejendomsadministratorarbejde]
  • Disco08: 531200 Hjælpelærerarbejde [5312 Hjælpelærerarbejde]
  • Disco08: 612300 Arbejde med bi- og silkeavl [6123 Arbejde med bi- og silkeavl]
  • Disco08: 721500 Riggerarbejde [7215 Riggerarbejde]

Tilsvarende indeholder Jobnets taxonomi stillingsbetegnelser uden DiscoAms08 kode, dvs. uden mapning til DISCO. Ex:

  • Indkøbsdirektør [220000 Ledelse / 220080 salg, indkøb og markedsføring]
  • Kommunikationsrådgiver [210000 Akademisk arbejde / 210120 kommunikation og erhvervssprogligt arbejde]

De nuværende relationer mellem Jobnets taxonomi og DISCO taxonomien kan beskrives i nedenstående diagram (UML notation):

                       

Figure 1 - Nuværende relationer mellem Jobnet taxonomi og DISCO08

Note: DFDG’s taxonomi har samme struktur, dog er multipliciteten fra Occupation til DISCO-08 altid 1, idet DFDG ikke udstiller stillingsbetegnelser uden DiscoAms08 koder.

Primære services

Mere beskrivelse