Det gode kaldemønster
- Rune Gram-Madsen (Unlicensed)
- Knud de Place (STAR)
Under udvikling
Følgende beskriver generelle retningslinjer for hvordan DFDG webservices kan anvendes af aftagerne.
Hvem må kalde webservices?
Følgende systemer kalder for nuværende DFDG webservices, beskrevet via kodeliste som returneres i WSRM:
Hvornår skal der kaldes?
Det grundlæggende mønster er at serviceaftagere registrerer alle relevante hændelser og statusskift online i DFDG så snart de opstår i forbindelse med sagsbehandling eller lignende. Hvis registreringen ikke kan foretages i DFDG bør dette meddeles sagsbehandleren og ændringen rulles tilbage i eget system.
Alternativt forsøges registreringen gennemført igen senere i DFDG indtil det lykkes eller registreringen opgives. I alle tilfælde bør sagsbehandleren underrettes så denne ved at registreringen ikke er endelig gennemført, og ved fejl at registreringen ikke kunne gennemføres.
Hvis serviceaftageren kalder DFDG batchjoblignende, skal aftageren også reagere, når DFDG kaster en fejl og registreringen ikke kunne gennemføres.
Hvor meget må der kaldes?
Der må kaldes i forbindelse med at der registreres i eget system i relation til en borger / virksomhed, eller i forbindelse med sagsbehandlingen hvor der er behov for at slå data op på den enkelte borger / virksomhed.
Der må kun efter nærmere aftale hentes data for hele populationer af borgere / virksomheder, med mindre data returneres som led i f.eks. en søgning.
Hvordan synkroniseres med data i eget system?
Ved registrering af data i DFDG dannes WSRM beskeder (som aftager afhenter) og webservicebeskeder (WSB) med registreringen til relevante serviceaftagere. De udsendte data kan synkroniseres med eget system, eller der kan foretages opslag på den berørte borger / virksomhed for derigennem at synkronisere data.
Læs også: