Som led i det fælles kontaktforløb skal a-kassen deltage i et antal samtaler med jobcentret og den ledige.
Denne type samtale skal altid indkaldes og kan ikke selvbookes.
Borgeren har mulighed for at tilkendegive over for jobcentret eller a-kassen, at han ikke ønsker a-kassens deltagelse i jobsamtalen. A-kassen/jobcentret skal registrere dette, og oplysningen fremgår af DFDG. Det er også muligt for a-kassen at melde fra til denne samtale, da de fx i forbindelse med CV-samtalen har mulighed for at vurdere eksempelvis, hvor tæt på arbejdsmarkedet borgeren er. Er vurderingen, at borgeren meget hurtigt vil være tilbage i arbejde, kan a-kassen beslutte, at en deltagelse i den første samtale ikke er nødvendig.
Det er udelukkende a-kassen, der kan træffe og registrere dette valg på egne medlemmer, der er tilmeldte og ledige. Når det sker,
- modtager jobcentret en besked om registreringen
- modtager a-kassen ligeledes besked om registreringen
A-kassen skal i forbindelse med fravalget informere borgeren herom.
Hvis der er foretaget et fravalg, betyder det, at indkaldelsen på Jobnet vises uden deltagelse af a-kassen. Såfremt indkaldelsen allerede er foretaget, når a-kassen registrerer deres fravalg, opdateres indkaldelsen med oplysningen og vises herefter på Jobnet uden deltagelse af a-kassen.
A-kassens registrering af fravalg i forhold den første fælles samtale nulstilles automatisk af DFDG i følgende situationer:
- Når den første fælles samtale er gennemført
- Hvis borgeren genoptjener dagpengeretten
- Hvis borgeren skifter a-kasse (i denne situation nulstilles borgerens eventuelle fravalg ligeledes). Hvis borgeren ved a-kasseskift er tilmeldt, sendes besked til jobcentret om nulstilling af fravalget. A-kassen modtager ikke tilsvarende besked, da borgeren ikke mere er medlem
Primære services
Mere beskrivelse