Historisk: Scrum i AMS

DFDG Teamet har organiseret sig omkring Scrum for at understøtte en agil arbejdsform. Herunder findes en beskrivelse af hvordan DFDG Teamet ser de faste aktiviteter i Scrum processen.

Roller

DFDG Teamet bestå af følgende roller.

  • Projekt Koordinator
  • Forretningskonsulent
  • Team Master
  • Scrum Team
    • Arkitekt
    • Udvikler

Backlog grooming

Product Backlog Grooming er ikke et formelt element i Scrum processen, men DFDG teamet ser det som en naturlig del af sin hverdag. Ligesom øvrige Scrum møder bør grooming finde sted på samme tid og sted i hvert sprint.

Mødedeltagere

  • Scrum Team
  • Scrum Master
  • Chief Product Owner
  • Product Owners

Forretningsanalytikere, arkitekter eller udviklere kan efter behov repræsentere Scrum Teamet. Ovenstående er de krævede mødedeltagere (pigs), men andre roller er også velkomne (chickens).

Formål

At klargøre og modne User Stories m.v. samt at prioritere Product Backloggen (helst 2-3 sprint ud i fremtiden) med henblik på at effektivisere Sprint Planning og understøtte at Scrum Teamet kan arbejde effektiv.

Hvordan

Når Product Backlog indeholder klart definerede beskrivelser og acceptkriterier samt estimater af de relevante team medlemmer, er planlægningsprocessen til et givent sprint ikke så anspændt eller lang. Dette opnås ved at mødedeltagerne stiller sig selv følgende spørgsmål. 

  1. Er der ny forretningsviden der påvirker Product Backlog?
  2. Skal prioriteringen mellem User Stories opdateres?
  3. Kan de højst prioriterede User Stories nedbrydes yderligere?
  4. Er de højst prioriterede User Stories klar? 

Fysiske artefakter

For at holde fokus under backlog grooming kan agendaen (se vedhæftede filer) med fordel printes og anvendes aktivt i mødet.

 

Daily Scrum

Daily Scrum er et formelt element i Scrum processen, som DFDG teamet afholder på samme tid og sted i hvert sprint.

Mødedeltagere

  • Scrum Team

Ovenstående er de krævede mødedeltagere (pigs), men andre roller er også velkomne (chickens).

Formål

Effektivisering af arbejdsdagen.

Hvordan

Scrum teamet arrangerer sig tæt omkring Scrum board og taler på skift ud fra følgende spørgsmål.

  1. Hvad har jeg arbejdet med siden sidste Daily Scrum?
  2. Hvad planlægger jeg at arbejde med til næste Daily Scrum?
  3. Er der noget der forhindrer mit arbejde?

Scrum teamet vedligeholder en ’parkeringsplads’ (se vedhæftede filer) med de emner der skal tages op efter Daily Scrum. Et medlem der ikke har taleretten, må kun afbryde for at bede om mere tid efter Daily Scrum til et givent emne eller for at tilbyde sin hjælp til et team medlem, der har givet udtryk for hindringer for sit arbejde.

Fysiske artefakter

For at holde fokus under daily scrum kan ovenstående spørgsmål samt skilt til 'parkeringspladsen' (se vedhæftede filer) med fordel printes og anvendes aktivt i mødet. Den væsentligste artefact er teamets Scrum board.

 

Sprint Planning

Sprint Planning er et formelt element i Scrum processen, som DFDG teamet afholder på samme tid og sted i hvert sprint.

Mødedeltagere

  • Scrum Team
  • Scrum Master
  • Cheif Product Owner
  • Product Owner

Ovenstående er de krævede mødedeltagere (pigs), men andre roller er velkomne (chickens).

Formål

At indgå aftale mellem Cheif Product Owner og Scrum Team om hvilke User Stories, der skal løses i indeværende sprint.

Hvordan

Mødedeltagerne bliver enige om hvad der giver mest værdi at arbejde med i indeværende sprint. Dette opnås ved at mødedeltagerne organiserer sig omkring følgende aktiviteter.

  1. Scrum Teamet opgør sin kapacitet inden Sprint Planning mødet.
  2. På baggrund af den prioriterede backlog udvælger mødedeltagerne de højst prioriterede User Stories, der forventes at kunne løses inden for den opgjorte kapacitet.
  3. Scrum Teamet opdaterer prioritering og estimater for Sprint Backlog.
  4. Scrum Teamet nedbryder hver User Story i tasks.
  5. Scrum Teamet vurderer på baggrund af nedbrydningen, om teamet kan committe sig til de User Stories der er udvalgt eller om der skal ske en yderligere prioritering.
  6. Scrum Teamet committer sig.

Fysiske artefakter

For at holde fokus under sprint planning kan agendaen (se vedhæftede filer) med fordel printes og anvendes aktivt i mødet.

 

Sprint Retrospective

Sprint Retrospective er et formelt element i Scrum processen, som DFDG teamet afholder på samme tid og sted i hvert sprint.

Mødedeltagere

  • Scrum Team
  • Scrum Master
  • Scrum Coach

Ovenstående er de krævede mødedeltagere (pigs), men andre roller er velkomne (chickens).

Formål

Forbedring af Scrum Teamets effektivitet.

Hvordan

Undervejs i hvert sprint vil Scrum Teamet holde sig til de aftalte processer og fokuserer på løsning af User Stories. Ved slutningen af hvert sprint laves der er revurdering af processerne ud fra følgende spørgsmål.

  1. Hvad har været positivt?
  2. Hvad har været negativt?
  3. Hvad skal gøres bedre?
  4. Er der forhold uden for Scrum Teamet, der skal ageres på?
  5. Har Scrum Teamet forbedret sig på fokusområder fra forrige Sprint Retrospective?

Fysiske artefakter

For at holde fokus under sprint retrospective kan agendaen (se vedhæftede filer) med fordel printes og anvendes aktivt i mødet.

 

Sprint Review

Sprint Review er et formelt element i Scrum processen, som DFDG teamet afholder på samme tid og sted i hvert sprint.

Mødedeltagere

  • Scrum Team
  • Scrum Master
  • Chief Product Owner

Ovenstående er de krævede mødedeltagere (pigs), men andre roller er velkomne (chickens).

Formål

Fremvisning og godkendelse af resultater opnået i indeværende sprint.

Hvordan

Scrum Teamet demonstrerer overfor Chief Product Owner hvilke User Stories der er løst samt fortæller om hvilke der ikke er løst. Mødets agenda tager udgangspunkt i den prioriterede Sprint Backlog på Scrum board.