Kommunikation med uddannelsesinstitutioner
Kommunikation til DFDG/jobcenter fra Ungedatabasen
Når en uddannelsesplan publiceres, opretter DFDG et abonnement hos Ungedatabasen (herefter UDB) på den unge med henblik på at modtage statushændelser på den pågældende unge.
Når UDB registrerer nye hændelser fra uddannelsesinstitutionerne på en ung, som DFDG har tegnet abonnement på, henter DFDG hændelserne. Der er en hændelseslog i DFDG, som serviceudstilles i de kommunale sagsbehandlingssystemer.
Første nye hændelse fra UDB kommer, når den unge er optaget på en uddannelse. Hvis den unge allerede er optaget på en uddannelse inden uddannelsespålægget publiceres, vil første hændelse komme umiddelbart efter oprettelse af abonnementet hos UDB, og være baseret på en historisk hændelse registreret tidligere i UDB.
Fra release 2023-4 (december 2023) tegner DFDG fremtidige abonnementer med virkning fra den unges 15 års fødselsdag, hvor efter DFDG modtager hændelser fra UDB med virkning herfra.
Da UDB sender hændelser tilknyttet en ung og ikke tilknyttet en bestemt uddannelse, kan der komme hændelser fra mere end en uddannelse i samme periode. Herunder kan der også komme hændelser fra uddannelser, den unge har søgt på, selvom der ikke er givet et uddannelsespålæg til dem.
Der kan modtages følgende hændelser fra UDB:
Status:
- Gennemført, herunder med et flag for at det er en erhvervskompetencegivende uddannelse
- Afbrudt
- I gang – OBS: Denne status modtages også ved optagelse og kan derfor tolkes som en bekræftelse på at den unge er optaget
- Risiko for frafald. Angives sammen med registreringsdato. Hvis uddannelsesinstitutionen ikke har angivet en dato vises datoen 01-01-0001. Hændelsen kan indeholde kontaktoplysninger (navn og telefonnummer) på en medarbejder hos uddannelsesinstitutionen, som kan kontaktes i forbindelse med frafaldsrisikoen
Oplysninger om uddannelsen:
- Institutionsbetegnelse (fra Institutionsregistret)
- Institutionsadresse (fra Institutionsregistret)
- Institutionspostnummer (fra Institutionsregistret)
- Institutionsnavn (fra Institutionsregistret)
- Uddannelsesniveau (grund- eller hovedforløb)
- CVR-nummer
- P-nummer
Årsager til afbrud/risiko for afbrud:
- 1 - Ukendt / ikke oplyst
- 6 - Fravær
- 9 - P.g.a sygdom
- 20 - Uddannelsen ikke påbegyndt
- 21 - Ændret uddannelse
- 22 - Skiftet skole
- 23 - Skiftet skole og ændret uddannelse
- 24 - Faglige krav
- 25 - Andet
- 26 - Ukendt
- 27 - Uddannelsesaftale ophævet
- 28 - Død
- 29 - Ikke praktikpladssøgende - Udgået
- 30 - Gennemført GF2 - fortsætter ej
- 31 - Ikke bestået afsluttende eksamen
- 32 - Fuldført afsøgningsforløb, fortsætter ej FGU
Når en hændelse modtages i DFDG, sendes den videre til jobcentret med henblik på, at sagsbehandleren kan tage stilling til, om der skal gøres noget i forhold til den unge. Dog vil modtagelse af hændelse med afbrudsårsagskode 32 IKKE resultere i en besked til jobcenteret.
Lukkeårsager
Abonnementet på hændelser fra UDB lukkes af DFDG i følgende situationer:
- Når den unge fylder 30 år vil abonnementet lukkes automatisk via batchjob, idet den unge ikke længere er omfattet af uddannelsespålæg (lukkeårsag id 5)
- Dog lukkes abonnementet når den unge fylder 25 år, hvis den unge er dagpengemodtager
- Plantype ændres fra uddannelsesplan eller aftale om opfølgning til en anden plantype (lukkeårsag id 8)
- Kontaktgruppen ændres til andet end følgende (lukkeårsag id 7)
- 1 - dagpengemodtager
- 8 - UdenYdelse
- 12 - ModtagerAfUddannelseshjaelp
- 28 - IntegrationsydelsesmodtagerMedUddannelsespaalaeg
- 25 - sygedagpengemodtager fra ledighed
- Hvis en af kontaktgrupperne (1,8,12,25 eller 28) lukkes imens den unge ikke er optaget på uddannelse (dvs. der er ikke modtaget en "optaget på uddannelse" og/eller borgeren har ikke en uddannelsesplan på trin 4) (lukkeårsag id 4).
- Hvis kontaktgruppe, som ikke er (1,8,12,25 eller 28), lukkes (lukkeårsag id 4)
- Når DFDG modtager besked fra UDB om at den unge har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse (lukkeårsag id 11).
Hændelser distribueret med WSRM og Jobcentrets åbne sag (kontaktgruppe) på den unge
Sagsbehandleren i jobcentret kan lukke den unges kontaktgruppe, hvis jobcentret ikke forventer at modtage yderligere hændelser fra UDB.
Hvis DFDG modtager hændelser fra UDB på borger som ikke har en åben kontaktgruppe, åbner DFDG en KG 8 inden hændelsen sendes til jobcenter med WSRM.
Den unge flytter
Hvis den unge flytter bopæl, lukkes abonnementet ikke.
Primære services