Forretningsstruktur

I dette område tegnes et overordnet billede af det forretningsområde beskæftigelsesindsatsen dækker, hvilke forretningselementer det består af og disses væsentligste relationer, samt hvilke forretningsservices der ydes i forbindelse med disse.

Undersider

Forretningen overordnet

Understøttelse af beskæftigelsesindsatsen udspiller sig grundlæggende (forsimplet) i samspillet mellem borger, virksomhed og sagsbehandler, hvor sagsbehandler i kommune og a-kasse samt it-understøttelse skal facilitere, at borger og virksomhed møder hinanden, og at borger (og virksomhed) modtager den hjælp, de har behov for (og ret til) i denne proces.

Der er to grundlæggende forskellige, men relaterede forretningsprocesser, der understøtter dette sigte:

1. Beskæftigelsesfremme
2. Ydelse

Beskæftigelsesfremme

Målet er at matche borgere med ledige job i virksomheder, herunder at opkvalificere borgere, hvis borgeren ikke matcher de stillede krav.

Figur: Samspil mellem Borger, Virksomhed og Jobkonsulent 

I det ideelle arbejdsmarked finder borger og virksomhed hinanden uden støtte. Det er målet, at borger og virksomhed via selvbetjening i videst muligt omfang skal kunne møde hinanden, uden at sagsbehandler/jobkonsulent i jobcenter og a-kasse skal være den styrende part.

Beskæftigelsesprocessen indledes med en afklaring af afstanden mellem borgerens arbejdsmarkedskompetencer og arbejdsmarkedets krav. De indhentede oplysninger vurderes, hvorefter der sættes mål og vælges indsats. Der er mange typer af indsatser, her forenklet til at den ledige borger enten søger job, eller forbedrer sine kvalifikationer. Det sker indtil, at borgeren enten finder job (forenklet, for der kan også være andre scenarier, fx pension, død mv.) eller der er frist for indsatsen. Herefter vender borgeren tilbage og afstanden mellem borgeren og arbejdsmarkedet afklares igen osv.

Figur: Processen for beskæftigelsesfremme

Ydelse

Målet er at sikre ledige og syge med fleres indkomst, når de ellers lever op til de krav, der stilles for at kunne modtage ydelse. Borgeren kan have andre problemer end ledighed. Det kan være manglende kompetencer, sygdom eller sociale/psykiske problemer, som kræver en helt anden indsats end blot det at skaffe et job. Derudover bruges der ressourcer på at bevilge og udbetale den korrekte ydelse, som den enkelte borger er berettiget til.

Ydelsesprocessen består af ansøgning, oplysningsfase, afgørelse, beregning og udbetaling af ydelser. Herefter sker der - forenklet - tre forskellige hændelser. En, der kræver, at borgerens ret til ydelse genovervejes, en anden, der kræver, at ydelsen genberegnes og en tredje, der kræver, at den stoppes.

Figur: Processen for Ydelse

Samspil mellem processer

De to forretningsprocesser for beskæftigelsesfremme og ydelse har et nært samspil.

Figur: Samspil mellem Beskæftigelsesfremme og Ydelse

De to processer interagerer med beskeder/information/hændelser, og trækker også ofte på de samme udefrakommende informationer.

Disse to grundlæggende forretningsprocesser og deres interaktion, understøttes af en række forskellige datakilder, applikationer og selvbetjeningsløsninger, der enten drives fælles offentligt, af STAR, af a-kasserne eller af kommunerne.