STAR principper for Opgaver - Logisk

Version 1.0 (02-12-2022)

Princip

Rationale

Implikation

#E1: Brugeren skal opleve en sammenhængende proces på tværs

Den tværgående forståelse af opgaverne skaber gennemsigtighed og mindsker usikkerhed. Aktørerne spænder ikke ben for hinanden eller for bruger eller virksomhed. Fokus er her på front-end, mens der i #B6 er fokus på sammenhæng i back-end processerne.

Brugerne skal så vidt muligt kun afgive information én gang et sted.

#E2: Løsningen skal understøtte responsivt webdesign, så brugeren kan udføre opgaver fra forskellige devices.

Højere digitaliseringsgrad og effektivisering. Flere brugere anvender selvbetjeningsløsningerne, når de er tilgængelige på deres foretrukne platform.

Løsningen er optimeret visuelt og funktionelt, så den fremstår logisk på forskellige platforme og skærmstørrelser.

#E3: Forretningsarkitekturen skal betjene sig af samme terminologi

Anvendelse af en standardiseret terminologi, dvs. termer og begreber indebærer, at alle områdets aktører har samme forståelse af anvendte termers betydning. Dette fremmer såvel en gnidningsløs kommunikation som samarbejdet mellem parterne, og det reducerer risikoen for fejl, undladelser og misforståelser betragteligt.

Den fælles terminologi skal registreres, beskrives og udstilles samt vedligeholdes løbende. Vokabulariet samt beskrivende modeller skal gøres let tilgængelige for alle aktører på beskæftigelsesområdet.

Informationsbegreberne skal indarbejdes i de sekundære aktørers vejledninger og dagligdag og dermed lette kommunikationen mellem dem og dermed også med de primære aktører. Terminologien skal anvendes i brugerflader og dokumentation for alle aktører, så terminologien er genkendelig på tværs. Terminologien er underlagt ejerskab og governance.

Et fælles sprog indebærer desuden, at informationsarkitekturen gennemgående dokumenteres bl.a. i en fælles domænemodel. Beskrivelsen af terminologien følger internationale og nationale standarder. Fælles grunddata skal benyttes, hvor det giver mening.

#E4: Forretningsarkitekturen skal i videst muligt omfang hvile på konsensus og samarbejde mellem myndigheder og a-kasser inden for rammerne af love og regler

Instanser, der samarbejder om fælles processer og løsninger, sikres medejerskab til resultater og handler ud fra en større motivation. Resultater, der udarbejdes i et fællesskab, vil være mere robuste på grund af den opnåede enighed. I og med at de involverede parters synspunkter høres, vil der både ske færre fejl og udeladelser og der vil ske færre tilbageløb senere i arbejdsprocessen.

 

 

 

 

 

Der skal tages stilling til behovet for samarbejdsfora, der skal etableres eller videreføres for at løfte samarbejdsopgaven om den resultatorienterede beskæftigelsesindsats og hvilke kommissorier, disse skal gives for at fremme den nødvendige udvikling af beskæftigelsesområdet.