STAR principper for Information – Logisk

Version 1.0 (02-12-2022)

Princip

Rationale

Implikation

#F1: Data skal deles og skal genbruges

Hvis egnede data skabes eller indsamles af én myndighed, skal de i videst mulig omfang genbruges af andre myndigheder, hvis det er lovmedholdeligt og praktisk muligt. Borgere og virksomheder skal ikke belastes unødigt med at aflevere de samme oplysninger til det offentlige flere gange.

Som udgangspunkt for beslutninger om deling og genbrug vurderer projekter i analysefasen potentialer og begrænsninger. Vurderingen foretages fx ud fra, om der er tale om personoplysninger eller fortrolige data, om data har karakter af master data, eller om der er tale om transaktionsdata eller midlertidige data, om der er tale om små eller store mængder data, om data er simple eller komplekse osv.

Det skal endvidere indgå i vurderingen om den påtænkte anvendelse af data er i uoverensstemmelse med de oprindelige formål som data er indsamlet til. Hvis dette er tilfældet skal det vurderes, om der kan tilvejebringes hjemmel, jf. databeskyttelseslovens § 5, stk. 3.

…flere implikationer findes på http://arkitektur.digst.dk https://arkitektur.digst.dk/node/456

#F2: STARs dokumentationsretningslinjer for data skal anvendes

For at fremme genbrug af data beskrives data og begreber efter fælles regler. Det er nødvendigt for at sikre, at data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-systemer.

Projekter anvender de fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering til at beskrive den semantiske betydning og modellering af data. Reglerne understøtter, at der skabes sammenhæng fra begreberne i lovgivningen til data, der udstilles via et it-systems snitflader.

 

…flere implikationer findes på http://arkitektur.digst.dk https://arkitektur.digst.dk/node/457

#F3: Giv data den kvalitet som efterspørges

Data, der indsamles eller skabes i en af STARs it-løsninger, skal være i en kvalitet, der muliggør tværgående anvendelse og genbrug i andre it-løsninger. Der kan spares offentlige ressourcer ved at anvende og genbruge data på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder, men gevinsten ved at genbruge data, kan først realiseres, når data har en tilpas høj kvalitet.

Projekter dokumenterer kvaliteten af data efter fælles sprog for datakvalitet.

 

…flere implikationer findes på http://arkitektur.digst.dk https://arkitektur.digst.dk/node/458 https://arkitektur.digst.dk/node/625

#F4: Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller

Beskrivelser af datakilder, begreber og datamodeller udstilles således, at myndigheder og private kan få indsigt i, hvilke data offentlige myndigheder har og dermed vurdere potentielle muligheder for genbrug.

Beskrivelser af datakilder, begreber og datamodeller udstilles efter fælles standarder, fx på myndighedens hjemmeside eller i et fælles katalog.

 

…flere implikationer findes på http://arkitektur.digst.dk https://arkitektur.digst.dk/node/459

#F5: Snitflader skal designes og udstilles efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder

Projekter sikrer at data og services kan udstilles med åbne snitflader og at relevante selvbetjeningsløsninger, fagsystemer og generelle infrastrukturservices kan integreres med hinanden således, at den sammenhængende service og tværgående proces understøttes digitalt.

Når de enkelte projekter gang på gang skal udvikle løsninger på problemstillinger, der allerede er løst, betyder det forøgede udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger, længere udviklingstid og større risiko for fejl.

Integration af it-løsninger sker derfor ved brug af fælles integrationsmønstre og data udveksles i henhold til aftalte protokoller.

Projekter beskriver eksplicit konkrete behov for snitflader, der efterspørges fra offentlige myndigheder eller virksomheder.

STAR eksisterende og kommende servicesnitflader er og skal fortsat være åbne for de som har hjemmel til at anvende (læse eller opdatere) personoplysninger i STARs systemer. 

…flere implikationer findes på http://arkitektur.digst.dk https://arkitektur.digst.dk/node/460

#F6: Data og services skal leveres i en kvalitet, der understøtter aftalte servicemål

Efterhånden som tværgående processer, datadeling og fælles komponenter udbredes i den offentlige sektor, vil de enkelte it-løsninger blive mere og mere afhængige af it-services, der ligger uden for kontrol af den enkelte myndighed. Myndigheder og andre dataanvendere, som fx virksomheder, skal kunne stole på, at væsentlige data og it-services er tilgængelige inden for aftalte tidsrum og med aftalte kvalitetskriterier.

Projekter afklarer hvordan effektiv og sikker levering sker bedst. Det kan være med egen distributionsløsning eller fx via en af de større distributionsplatforme, som fx den nationale serviceplatform på sundhedsområdet, den fælleskommunale serviceplatform og den fællesoffentlige datafordeler.

…flere implikationer findes på http://arkitektur.digst.dk https://arkitektur.digst.dk/node/461