Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 4 Next »

Jobcenter og uddannelsesplan

Det er alene jobcentret der laver uddannelsesplan og borger der dagpengemodtagere skal derfor behandles af jobcenteret fra først da i ledighedsperioden.

Uddannelsesplan omfatter også uddannelsespålæg

Uddannelsesplan omfatter også uddannelsespålæg. Uddannelsesplanen understøtter alle de målgrupper, der er omfattet af uddannelsespålæg:

  •  Uddannelseshjælpsmodtagere uanset visitationsgruppe
  •  Dagpengemodtagere under 25 år og uden en kompetencegivende uddannelse
  •  Overgangsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet under 25 år og uden en kompetencegivende uddannelse, uanset visitationsgruppe
  • Overgangsydelsesmodtagere omfattet af LAB, der er omfattet af uddannelsespålæg

Uddannelsesplanen indeholder også de aktiviteter, der bringer den unge nærmere på uddannelse.

Det centrale element i uddannelsesplaner er, at den unge arbejder med uddannelsesønsker og processen med at finde uddannelser,samt søge ind på disse m.v. og kommunikerer med sagsbehandleren herom via Jobnet.  Desuden en kommunikation med den uddannelsesinstitution, som den unge optages på (i trin 4).

Uddannelsespålægget opdelt i 4 trin:

  •  Trin 1: Vælg uddannelsesønske(r)
  •  Trin 2: Vælg uddannelsessted(er)
  •  Trin 3: Søg ind på uddannelse(r)
  •  Trin 4: Start på uddannelse

Der indgår følgende elementer i en uddannelsesplan:

  • Uddannelsespålæg
  • Trin 1: Borgeren kan registrere ønsker til uddannelse
  • Trin 2: Uddannelsesmål og find uddannelsesstedet og ansøgningsfrister
  • Trin 3: Uddannelsesmål og uddannelser der skal søges på
  • Trin 4: Uddannelsesmål og uddannelse(r) der startes på samt dataudveksling til og fra uddannelsesinstitution
  • Frister til de enkelte trin 
  • Kommentar (planbeskrivelse)
  • Sagsbehandlerens opfølgningsdato (vises ikke på Jobnet)
  • På alle trin desuden de aktiviteter, der skal bringe den unge i stand til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse - herunder tilbud efter lov om en aktiv beskæftielsesindsats.

Uddannelsesplan på trin 1 bliver automatisk dannet af DFDG i følgende situationer:

  •  Ved registrering eller tilmelding af borger under 30 år i kontaktgruppen ’Uddannelseshjælpsmodtager’, og som ikke tidligere har haft en uddannelsesplan.
  •  Ved tilmelding af borger i alderen 18 – 24 år i kontaktgruppen ’Dagpengemodtager’, og som ikke tidligere haft en uddannelsesplan.

Følgende gælder for den autogenerede uddannelsesplan:

  •  Borgeren skal ikke kvittere for at have læst uddannelsesplanen.
  •  Uddannelsesplanen er dannet på trin 1 uden en frist for indsendelse af uddannelsesønsker til sagsbehandleren. Det er sagsbehandleren, der beslutter, hvornår der skal sættes en frist og hvor lang, den skal være.
  •  Uddannelsesplanen bliver dannet med følgende tekst i planbeskrivelsen: "Du skal allerede inden din første samtale i jobcentret begynde at finde de uddannelser du kunne ønske at startet på. Du kan via denne side registrere dine ønsker. Fra denne side kan du få hjælp til at vælge uddannelse ved at få inspiration fra Jobkompasset, Studievælger og Uddannelsesvælger."
  • Borgeren kan se teksten i uddannelsesplanens felt ’Din sagsbehandlers kommentarer til dig’, men der vil typisk ikke være en tekst på dette tidspunkt.

For oprettelse af uddannelsesplan i det kommunale sagsbehandlingssystem gælder følgende:

  •  Sagsbehandlere kan i det kommunale sagsbehandlingssystem ikke oprette en uddannelsesplan uden en frist på det trin, planen er oprettet på.
  •  Sagsbehandleren kan oprette en uddannelsesplan på trin 1, 2, 3 eller 4 – alt efter den unges situation. Desuden kan sagsbehandleren sætte uddannelsesplanen tilbage til et tidligere trin.

Aktiviteter i en uddannelsesplan

I hele forløbet med uddannelsespålægget har sagsbehandleren mulighed for at igangsætte aktiveringer. Aktiveringerne kan fx omfatte:

  • Aktiveringer, der understøtter borgerens arbejde med uddannelsespålægget, fx brobygningsforløb, vejledning eller opkvalificering af faglig eller social art, snusepraktik på uddannelser (for-forløb) og virksomhedspraktik.
  • Aktiveringer, der skal hjælpe med afklaringen af borgerens ressourcer f.eks. en læse-, skrive- og regnetest.
  • Aktiveringer, der ikke er rettet specifikt mod uddannelsespålægget, fx nytteindsats og kurser.

Støttebehov

Senest når jobcentrets sagsbehandler registrerer trin 4 skal sagsbehandler tages stilling til og registrere, om den unge har sociale, faglige eller personlige støttebehov - eller om om jobcentreret vurderer, at den unge ikke har støttebehov - således, at dette via DFDG kan kommunikeres til Ungedatabasen og videre til uddannelsesinstitutionen, der registrerer en optagelseshændelse i Ungedatabasen. Jobcentret skal endvidere registrere, om et eller flere af støttebehovene er dokumenteret.

Kontaktpersoner

Senest når jobcentrets sagsbehandler registrerer trin 4 skal sagsbehandler registrere jobcentrets kontaktperson eller kontaktpunkt ift. uddannelsesinstitutionen således, at denne via DFDG kan kommunikeres til Ungedatabasen og videre til uddannelsesinstitutionen, der registrerer en optagelseshændelse i Ungedatabasen. 

Uddannelsesinstitutionen skal tilsvarende registrere uddannelsesinstitutionens kontaktperson eller kontaktpunkt ift. jobcentret således, at de 2 parter efter behov kan kommunikere telefonisk eller pr. mail om den unges støttebehov m.v.

Uddannelsesplan på borger, der er fyldt 30 år (25 år for dagpengemodtagere)

Når en borger, som har en uddannelsesplan, fylder henholdsvis 30 år (uddannelseshjælpsmodtager) eller 25 år (dagpengemodtager og integrationsydelsesmodtager omfattet af integrationsprogrammet), kan der ikke længere arbejdes i uddannelsesplanen. På Jobnet bliver uddannelsesplanen vist med teksten: "Din plan er ikke længere aktiv. Kontakt dit jobcenter, hvis du har spørgsmål." Eventuelle planlagte eller igangsatte aktiviteter kan videreføres i en plan af en anden plantype – fx jobplan.

Primære services

Mere beskrivelse



  • No labels