Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 9 Next »

Følgende giver en gennemgang af den tekniske løsning der er udviklet for at understøtte forretningsfunktionaliteten.

Applikationsdesign

Jobnet er udviklet som en lagdelt webapplikation, efter normal best practice for sådanne, med fire logiske applikationslag som vist på tegningen herunder, suppleret med en række delte komponenter og klasser.

De fire applikationslag er:

  • Præsentationslag – webgrænseflade og styreapplikationer
  • Servicelag – udstilling af forretningslaget via serviceinterfaces
  • Forretningslag – forretningskomponenter og workflow logik
  • Dataadgangslag – adgangslag til datakilder som databaser og eksterne services

Systemet udvikles i Microsoft.NET (C#). Kodebasen bærer præg af projektets lange historik. Derudover bemærkes at lagene i Jobnet originalt var skrevet så de kunne adskilles fysisk. Præsentationslag er da også fysisk adskilt fra servicelaget, men der er stadig rester af den yderligere fysiske adskillelse rundt om i koden.

Figur 6: Applikationsdesign

Præsentationslaget

Præsentationslaget er hovedsaligt udviklet via Model-View-Controller (MVC) løsningsmønstret, hvor kontrollogik (Controller), præsentation (View) og datamodel (Model) er yderligere adskilt, da Controller’en opdaterer Modellen, som kun er data- og ikke logikbærende, og View delen skaber websiden på baggrund af Modellen.

De nyeste websider genereres i HTML5 med brug af JavaScript, herunder jQuery, frameworket Angular. og en række andre Javascript biblioteker.

Store dele af applikationen er dog fortsat skrevet i ASP.NET og Angular.JS.

Applikationen er en MVC applikation opdelt i en række applikationsområder:

  • Citizen
  • FindCourse
  • Employer
  • FindJob
  • Jobseeker

Webgrænsefladen gør brug af JSON Ajax webservices og Cascading Style Sheets (CSS) via LESS.

En hurtig optælling viser at der er:

  • 113 MVC Controllers
  • 424 MVC Views (inkl. partials)
  • 10 ASP.NET sider

Servicelaget

Servicelaget er en tynd skal ovenpå forretningslaget. Der udstilles tre klasser af services:

  • Eksterne services
    • Services udstillet til applikationer uden for Jobnet, som Jobbanker, men i høj grad også DFDG
  • Interne services
    • Services rettet mod Jobnets præsentationslag

Figur 7: Grænseflader mod Jobnet

Services er udviklet i blandede teknologier. Nye webservices er skrevet via Microsoft WCF som SOAP services, ældre webservices er skrevet som ASMX webservices. En hurtig optælling viser at der er følgende services:

  • 10 ASMX services
  • 26 WCF SOAP services, heraf 8 med WSDL contract first

Eksterne webservices

Disse webservices er rettet mod kommunikationen med DFDG og eksterne. Det er webservices som:

  • Jobnet udstiller brugerkonto- og jobdata via en webservice, som bl.a. tilgås af DFDG m.fl.
    • Jobnet udveksler jobannoncer med ca. 70 forskellige aftagere (fx Job-i-Staten, Jobindex og Ofir).
    • Der er via DFDG tæt integration mellem Jobnet og kommunale sagsbehandlingssystemer, såsom Momentum (KMD) og FASIT Jobcenter (Schultz Information).
    • Jobnet udstiller enkelte services direkte til de kommunale sagsbehandlingssystemer

Beskrivelsen af de enkelte webservices kan findes på https://starwiki.atlassian.net/wiki/spaces/WIKI/overview?mode=global

Interne webservices

Disse webservices er rettet mod Jobnet præsentationslaget. Her er en lang række services som skal understøtte brugergrænsefladen. Interne services er grupperet i:

  • JobBanken services
  • Generelle Business Logic services
  • FindJob services
  • Taxonomy services
  • ServerInformation-services (Dr. Jobnet webservice)
    • Logging og batchjobs

Her indeholder de to første klart det største antal services. Som det måske fornemmes er opdelingen ikke strengt logisk, men mere historisk betinget.


Forretningslaget

Forretningslaget indeholder forretningskomponenter for de forskellige applikationer. Opdelingen er rimelig logisk opdelt i moduler med forskelligt ansvar, men også her ses en blanding af forskellige historiske tilgange til at ordne koden.

Datalaget

Dataadgangslaget håndterer adgangen og tilbyder et abstraktionslag mod data så forretningslaget kan anvende og gemme data uafhængigt af kilden.

Dataudtræk datavarehus

Jobnet leverer data til statistikformål. Data stilles til rådighed for systemforvalter på en FTP server – og derfra videre til Det Statistiske Datavarehus i STAR:

  • Database-backup, dagligt klar til morgen. Ca. 25 GB per dag.
  • Accesslog’s till webservere, hver 2. time. Ca. 100 GB per dag.
  • Eventlog’s. hver time, 1 GB per dag.
  • Hver nat, 1 GB per dag.

Service agents

Jobnet anvender en række eksterne services:

  • Webservices udstillet af DFDG. Ca. 30 services.
    • Jobnet kalder DFDG webservices for at hente status på borgeren. Jobnet anvender CV kundenummer (og ikke CPR nummer) i kommunikationen med DFDG.
  • Ankiro søgemaskine (on premise)
  • jobnet.dk (SiteCore)

Miljøer

Produktionsmiljø

Jobnets forretningsmoduler eksekveres i dag på en række Windows Web Servere opdelt i en række noder. På nedenstående er de forskellige noder for det samlede kompleks, som trækker på Jobnets Database. De brugervendte miljøer deler sig i tre dele:

  1. Jobnet hovedsitet (kun denne del regnes som en del af Jobnet)
    • Stor webfarm i to fysiske lag
  2. Administration og Jobnet for Jobkonsulenter (Trukket ud som et selvstændigt system)
    • Lille webfarm i et fysisk lag
  3. Jobnet mobil (Trukket ud som et selvstændigt system)
    • Lille webfarm i to fysiske lag


Figur 8: Driftsarkitektur, Jobnet i rød markering (produktion)

Som det ses er både Jobnet og Jobnet for mobil opdelt i to fysiske lag og skaleret ud på hhv. 5 og 2 fysiske servere i hvert lag. Opdelingen i fysiske lag har været diskuteret, da den giver en del implementerings- og eksekverings-overhead. Den valgte skaleringsmetode på STAR’s andre miljøer har primært været horisontal skalering, ikke vertikal.

Serverne er Microsoft Windows Baserede, og anvender følgende serversoftware:

  • Windows Server 2012R2
  • SQL Server 2016

Driftsleverandøren er KMD på driftsaftale indgået gennem Statens IT.

Testmiljø

Jobnet anvender både egne udviklingstestmiljøer og de fælles testmiljøer beskrevet i Bilag 2 situationsbeskrivelsen.

Teknologier og værktøjer

Løsningen er Microsoft baseret og vedligeholdes for det væsentligste med Microsoft standardværktøjer.

Løsningen er udviklet i:

  1. NET C# . (.NET v4.7.2)

Følgende Microsoft værktøjer anvendes ved udviklingen:

  1. Visual Studio
  2. GIT / GitHub
  3. C# Unittest – MSTest, NUnit
  4. JavaScript Test – Node

Derudover anvendes følgende serversoftware:

  1. Ankiro Search Server
  2. SQL Server 2016
  3. Windows Server

Og følgende væsentlige web biblioteker:

  1. jquery
  2. AngularJS
  3. modernizr
  4. WebGrease
  5. Angular

Data- og trafikmængder

Datamængder

Jobnet behandler og gemmer jobannoncer. Antallet varierer lidt fra måned til måned, her er seneste tal:

  • Jobannoncer 17.000

Systemforvalter / Udviklingsleverandør henter periodevis data fra en sFTP server (dataløft). Adgang opnås via brugernavn og password. Data hentes typisk i forbindelse med Releases. Data er:

  • Jobnet: 30GB
  • Programværk
    • Jobnet pakke ca. 200MB pr. release

Trafikmængder

For den offentlige del af Jobnet webapplikationen, der primært anvendes af borgere og arbejdsgivere, ses følgende trafikmængder (april 2019)[1]:

  • Brugersessioner: 2.800.000
  • Unikke brugere: 950.000
  • Sidevisninger: 35.000.000
  • Sider pr. session: 12
  • Sessionsvarighed: ca. 7 minutter



 [1] Hentet fra Google Analytics for Jobnet



  • No labels