DFDG/AMP har siden fødslen gennemgået en række teknologiske løft og forbedringer, men har stadig en del teknisk gæld.
Webservices har traditionelt været baseret på SOAP, understøttet af WSE 2.0, som bl.a. medfører en binding til Windows Server 2003.
Der er dog i 2014 og 2015 foretaget omlægning i gang, så alle services understøttes af WCFt/SOAP. Denne omlægning er foretaget med henblik på opgradering til Windows Server 2012. Denne opgradering til Windows Server 2012 er afsluttet i oktober 2015.
Samtidig går vi fra en kombination af VOCES og MOCES (hhv. virksomheds- og medarbejdercertifikater), som er en arv fra AMPs rolle som sagsbehandlingssystem, til FOCES (funktionscertifikater). Denne omlægning til FOCES forventes afsluttet i 2016. Opgraderingen af services til anvendelse af FOCES forventes afsluttet i 1. halvår 2016. Alle serviceaftagere forventes at være overgået til FOCES inden udgangen af 2016.
DFDG har også et køsystem til distribuering af hændelse og beskeder til aftagersystemerne i ydelsescentre og jobcentre m.fl.. Dette er en implementering, der delvis (der anvendes pull i stedet for push) lægger sig op ad WSRM-standarden, men som er egenudviklet. Det blev på implementeringstidspunktet vurderet enklere med en pull model, da en push model stiller krav til serviceaftagerne om også at være service udbydere. Der har historisk været en del problemer med korrekt afhentning, hvorfor der er opsat overvågning og alarmer på køerne.
Kommunikationen mellem a-kasserne og DFDG foregik oprindeligt via natlige filudvekslinger i fastlinj elængde med et gammelt kodeformat. Denne kommunikation er gradvist moderniseret, således at a-kasserne fra januar 2016 alene anvender webservicekataloget. Fjernelse af kode anvendt ved filudvekslinger forventes fjernet i løbet af 1. halvår 2016.
Manage space
Manage content
Integrations
App links