Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG) er ét af de centrale elemeter i it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. JobAG er selvbetjeningsportalen for virksomheder.
Formålet med JobAG er at gøre det nemt for virksomhederne, der søger arbejdskraft, at rekruttere ledige borgere til besættelse af deres ledige stilling
Virksomheder kan anvende Jobnet i forbindelse med annoncering af ledige stillinger og i til fremsøgning af CV’er i forbindelse med rekruttering.
Som hovedregel indeholder JobAG ikke data om brugerne. Hovedreglen er, at data – via webservices – hentes fra og lagres i Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og via Jobnet services.
For et overblik over den samlede it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen henvises til bilag 2A: Systemlandskab på beskæftigelsesområdet.
Baggrund og historie
Udviklingen af JobAG påbegyndes i 2015 som led i moderniseringen af den nuværende arbejdsgiveradgang til annonceoprettelse og CV-søgning på Jobnet.
Arbejdsgivere har på nuværende tidspunkt adgang til Jobnet for arbejdsgivere, hvor de kan opslå jobannoncer, udsøge CV’er mv. Sitet er dog ikke tidssvarende og er ikke brugervenligt for arbejdsgiverne at anvende. Derfor fravælger mange at bruge Jobnet i deres rekruttering, hvilket modvirker beskæftigelsesreformens afsæt om at få ledige hurtigere i varig beskæftigelse. Arbejdsgiverne oplever ikke Jobnet som et brugbart værktøj for dem at anvende. JobAG udvikles derfor baseret på virk.dk design, så arbejdsgiver møder en velkendt brugergrænseflade.