Baggrund
Modernisering
STAR står overfor en teknisk modernisering af STARs system/applikations portefølje, som følge af blandt andet “end-of-life teknologi”, som får betydning for alle aftagere, som benytter JobAdService.
Moderniseringen betyder, at:
Jobannonceoprettelse flyttes til et nyt ”forretningsdomæne”: ”Virksomhedsindsats”, og indlejringen i Jobnet forsvinder tildels.
En række service løftes fra SOAP teknologi til REST for at sikre et tidssvarende softwarefundament ved brug af nyere standarder.
Styrkelse af det generelle sikkerhedsniveau ved at bruge funktionscertifikater i stedet for login med brugernavn/adgangskode.
I dag er jobannonceoprettelse placeret som en del af Jobnet, hvor JobAd-data udstilles via JobAdService, der benytter SOAP (Simple Object Access Protocol).
I forbindelse med moderniseringen vil jobannonceoprettelse blive flyttet til forretningsområdet Virksomhedsindsats i Det fælles Datagrundlag (DFDG), og JobAdService blive omskrevet til REST (Representational State Transfer). Databaserne (AMS_PDB, AMS_Share_CV og AMS_CV) vil trinvist blive flyttet (se eventuelt plateaumodellen: /wiki/spaces/ISB/pages/3985473937 ). Derudover “fordanskes” alle forretningsnavne i webservices, og webservicen ændrer dermed navn til JobannonceService.
Webservicen er planlagt til at blive teknisk moderniseret løbende indtil d. 15-06-2023, hvor STARs egne systemer/applikationer sammen med eksterne aftagere af eksisterende JobAD-data (JobAD webservice) skal skifte over til at få data via et nyt forretningsområde - udstillet af DFDG (Det Fælles IT-baserede Datagrundlag) fra d. 16-09-2023.
Styrkelse af sikkerhedsniveauet - brug af certifikater
STAR vil i forbindelse med moderniseringen kræve funktionscertifikater til kald af JobannonceService.
I forhold til BEK nr. 1178 af 25/11/2019 (Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.) § 23 er opslag/indlæggelse af stillingsannoncer på Jobnet og Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG) vederlagsfrit og moderniseringen af ny JobannonceService ændrer ikke på dette forhold.
I forbindelse med moderniseringen af STARs it-portefølje vil STAR øge sikkerhedsniveauet ved brug af JobanonceService og derfor overgå til OCES-standarden (Offentlig Certifikater til Elektronisk Service), som er en fælles offentlig standard for de certifikater, der er en hjørnesten i infrastrukturen til digital signatur. Med OCES-certifikatet er der garanti for, at alle almindelige transaktioner mellem myndighed og bruger foregår tilstrækkeligt sikkert.