Kodeværdier anvendes på tværs af webservices som en delt nøgle med en entydig betydning. Kodeværdier inddeles i typer som udstilles via kodelister, en for hver type. Kodelisterne anvendes af serviceaftagerne, og beskriver det lovlige udfaldsrum for de pågældende kodetyper.
Kodelister kan være simple kode/værdi lister eller mere avancerede strukturer, som f.eks. hierarkier eller netværksstrukturer.
Koder samles i kodelister ud fra det forretningsområde og forretningsbegreb koden tilhører. Det er ikke altid simpelt at konstruere gode kodelister. Det bør tilstræbes at kodelisten kun indeholder en dimension i forhold til det forretningsbegreb der forsøges beskrevet. En dimension kan f.eks. være kursustype en anden kan være myndighed.
Model for kodeliste
Følgende minimumsmodel anvendes for kodeværdier:
- Kode - Kodefelt indeholdende talværdi. For hver kodelistetype er kodeværdierne unikke, ikke to koder er ens
- Start- og slutdato - Alle kodeværdier har en start- og slutdato, hvor kodelisten kan bruges fra og med startdato og til slutdato (Lukket - åben interval).
- Navn - Alle kodeværdier har et Navn, der er en kort tekstuel repræsentation af koden.
- (Optionel) Beskrivelse - Alle kodeværdier har en Beskrivelse, der er en lidt mere uddybende beskrivelse af koden, f.eks. med reference til lovgrundlag.
Både Navn og Beskrivelse skrives i et neutralt sprog og vil ikke indeholde brugergrænseflade eller applikationsspecifikke værdier. Målet er at teksterne kan anvendes på tværs af sagsbehandler- og borgerrettede løsninger, og det anbefales aftagerne at aftage teksterne direkte, og kun supplere specifikke koder med egne beskrivelser, hvor det på kodelisten angivne Navn/Beskrivelse ikke kan anvendes.
Vedligehold af kodelister
Følgenden regler overholdes:
- Kodelisterne indeholder altid alle kodeværdier, både historiske, aktuelle og kommende
- Koder der udgår, markeres som udgået ved at sætte slutdato til den dato hvor koden er udgået.
- Betydningen af en kode må ikke ændres, ved ændret anvendelse markeres koden som udgået og en ny kode oprettes
- Koder slettes ikke, i stedet markeres koden som udgået
- Koder kan tilføjes, med aktuel eller fremtidig startdato
- Alle ændringer varsles
Anvendelse af kodelisteværdier
Aftagere DFDG webservices (og dermed kodelister) skal afhente kodelisterne dagligt og indlæse i eget system. Denne caching af listerne skal anvendes for ikke at belaste DFDG unødigt.
- Kun koder hvor forretningsdatoen (typisk d.d.) er inden for kodens start- og slutdato kan anvendes ved registrering
- Ved opdatering af historiske data kan udgåede koder fortsat anvendes
- Koder der er udgået kan fortsat optræde i historiske registreringer
Sikkerhed
Kodelisterne indeholder kun offentlige data. Alle må tilgå kodelisterne. Det anbefales at kodelister udstilles offentligt.
Webservices med kodelister
De fleste webservices anvender følgende struktur (OBS:enkelte kodeliste fraviger fra denne struktur):
Element | Beskrivelse |
---|---|
Identifier | Identifier elementet der angiver den id der skal benyttes til servicen for dette kode liste element. Type: int |
Name | Et sigende navn for kodeværdien. Min. Length: 1 Max. Length: 100 Type: string |
Description | En kort beskrivelse af kodes betydning Min. Length: 1 Max. Length: 500 Type: string |
StartDate | Dato fra hvornår kodeværdien gælder Format: xsd:dateTime |
EndDate | Dato for hvornår kodeværdien udløber Format:xsd:dateTime |
Se kodeliste webservices her:
CodeListsService