Denne service gør det muligt at oprette og redigere persongruppeprojekter, samt at fremsøge persongruppemarkeringer i persongruppeprojekterne.
Forretningsbeskrivelse
Forretningsregler:
- STAR kan oprette og redigere alle projekttyper.
- Kommune/Jobcenter kan redigere Jobcenter projekter (indenfor samme kommune).
- Anden aktør kan se STAR projekter samt Jobcenter projekter for jobcentre som de har en aktiv delaftale med.
- Hvis et projekt får opdateret start- eller slutdato, vil eventuelle persongruppetilknytninger, der ligger uden for de nye start-/slutdatoer automatisk blive ajourført med de opdaterede datoer – der sendes WSRM beskeder på de opdaterede persongruppemarkeringer.
- Et projekt kan slettes, hvis startdato ligger i fremtiden – der gælder følgende:
- Startdato for projektet skal være fremtidigt.
- Sletning af projekt er uafhængigt af tilknyttede markeringer.
- Eventuelle tilknyttede markeringer (fremtidige) slettes automatisk – der sendes WSRM på dette.
- På projekter med flere myndigheder tilknyttede er det den myndighed der har oprettet en given markering som kan opdatere og afslutte markeringen.
- Borger-tilknytninger til projekter (markeringer) gælder for hele dage incl. den påførte dato. Det er dog muligt at oprette en marking med startdato = slutdatoen for foregående marking.
- Myndigheders deltagelse i tværgående projekter (type 5 projekter) er også for hele dage. Det er dog ikke muligt at tilknytte en borger på sidste dag for myndighedens deltagelse.
Adgang generelt
- Jobcentre, kommuner, anden aktør, a-kasser og STAR.
Enkelte metoder har andre adgangsattributter. Dette er noteret på de bemeldte metoder.
Skematisk oversigt over adgang
Projekttype | WSRM ved projektændring2 | WSRM ved ændret persontilknytning3 | Adgang til at se borgers deltagelse i statusservice | Adgang til at se borgers deltagelse når projektdeltagere slås op på specifikt projekt | Adgang til at oprette og håndtere projekt |
---|---|---|---|---|---|
Stat - jobcenter (type 1) | Alle jobcentre får WSRM | Egne borgere | Alle jobcentre kan se egne borgere | Alle jobcentre kan se alle deltagende borgere | STAR |
Jobcenter (type 3) | Deltagende jobcenter | Egne borgere | Deltagende jobcenter kan se egne borgere | Oprettende jobcenter | (Oprettende) Jobcenter |
A-kasse (type 4) | Deltagende a-kasse | Egne borgere4 | Deltagende a-kasse kan se egne borgere | Oprettende a-kasse | (Oprettende) A-kasse |
Stat, a-kasse og jobcenter (type 5) | Deltagende myndigheder | Egne borgere4 | Deltagende myndigheder kan se egne borgere | Deltagende myndigheder kan se alle deltagende borgere1 | STAR |
: STAR kan se og håndtere alle borgeres deltagelse (af support-hensyn).
Note 1: Bemærk at vi her fraviger en norm, idet a-kasser for en sjælden gangs skyld får adgang til at se borgere som ikke er medlemmer i den pågældende a-kasse.
Note 2: Ved ændringer til projekter sendes både WSRM GetPersonGroupProjectVersion5 og GetPersonGroupProjectVersion6 til deltagende myndigheder. Dog sendes kun version6 hvis ændringen udelukkende består af at der tilknyttes eller afkobles myndigheder fra et tværgående projekt, da deltagende myndigheder ikke fremgår af version 5. Når der tilføjes eller fjernes en myndighed fra et projekt er det kun den direkte berørte myndighed der får WSRM om dette (og altså ikke øvrige projektdeltagere). På version6 af WSRM'en har man listen af tilknyttede myndigheder, hvor man kan se at man er tilføjet respektive ikke længere er med.
Note 3: Ved ændringer til persongruppemarkeringer på et projekt sendes WSRM GetPersonGroupMarkingVersion5
Note 4: Bemærk at a-kasser udelukkende får WSRM om dagpengemodtagere (kontaktgruppe id 1). Der sendes ikke WSRM til a-kasserne om borgere som er i øvrige kontaktgrupper.
WSRM-udsendelse
GetPersonGroupProject om ændringer til et projekt (dvs. oprettelse, lukning, datoer og myndighedstilknytning) udsendes til deltagende myndigheder. Dog er det er kun den direkte berørte myndighed der får WSRM om myndigheds-tilknytnings-ændringer (og altså ikke øvrige projektdeltagere). Når ændringen udelukkende består af at der tilknyttes eller afkobles myndigheder fra et tværgående projekt sendes kun version6 (da denne information ikke vil fremgå af version 5).
GetPersonGroupMarking om ændringer til persontilknytninger til et projekt (markeringer) udsendes til myndigheder tilknyttet projektet, for egne borgere (uanset om myndigheden har oprettet tilknytningen eller ej). Bemærk dog at a-kasser udelukkende får WSRM om dagpengemodtagere (kontaktgruppe id 1).
Oprettelse af persongruppeprojekter gennem batchjob
Som illustreret ovenfor: Ved batchbaseret oprettelse, ændring eller lukning af persongruppemarkeringer hvor der er tale om type 5 projekter (tværgående som indeholder et håndplukket udvalg af myndigheder) skal myndighederne tilknyttes projektet før borgere kan tilknyttes til projektet, da DFDG ellers ikke kan sætte en ansvarlig myndighed på markeringerne.
Flytning
DFDG afslutter vise persongruppemarkeringer ved CPR-flytning mellem kommuner. Se under TransferDataService.
Link til snitfladebeskrivelser
Link til forretningsbeskrivelser
Found 1 search result(s) for PersonGroupProjectService.
Metoder
CreatePersonGroupProject
Denne metode gør det muligt at oprette et persongruppeprojekt.
Forretningsregler
- Projektets slutdato skal ligge efter startdato
- Projektets slutdato skal være d.d. eller fremtidig
- Der kan kun oprettes valide projekttyper
UpdatePersonGroupProject
Metode til at opdatere et persongruppeprojekt.
Forretningsregler
- Kun oprettede projekter kan opdateres
- Det er kun muligt at ændre på startdatoen frem i tiden, og kun hvis startdatoen ikke er nået
- Projektets slutdato skal ligge efter startdato
- En slutdato betyder, at det ikke længere er muligt at tilknytte personer til projektet. Der sættes samtidig slutdato på projektets aktive persongruppemarkeringer!
- Hvis der på et igangværende projekt sættes slutdato (fx slutdato = dags dato), vil der automatisk blive sat slutdato (i eksemplet = d.d.) på åbne markeringer, dvs. markeringer uden slutdato eller med fremtidig slutdato.
- Hvis en markering har en historisk slutdato og projektet opdateres til at have slutdato før slutdato på markeringen, vil markeringens slutdato blive opdateret til at være lig projektets slutdato.
- Det er muligt at fjerne slutdatoen på projektet, hvis der er registreret slutdato på projektet. Det giver ikke anledning til, at DFDG automatisk opdaterer slutdato på tilhørende markeringer.
DeletePersonGroupProject
Metode til at slette et persongruppeprojekt.
Forretningsregler
- Det er kun muligt at slette persongruppeprojekter med en fremtidig startdato
- Det er kun muligt at slette egen-oprettede projekter.
- STAR kan dog slette alle projekter
- Eventuelle tilknytninger til projektet lukkes ved sletning, idet der sættes slutdato på dem.
GetPersonGroupProject
Metode til at hente et specifikt persongruppeprojekt baseret på et id.
GetPersonGroupProjects
Metode til at hente persongruppeprojekter tilknyttet et givet jobcenter eller en given a-kasse.
For jobcentre, kommuner og a-kasser er hentningen myndighedsspecifik, således at der hentes for den myndighedskode som er angivet i RequestUserMetadata. Det er derfor vigtigt at kalde med samme myndighedskode som de ønskede projekter er oprettede med. Typisk er det smart at oprette og hente projekter med hovedjobcenter-kode og tilsvarende med a-kassens hoved-kode. Hvis man kalder som kommune får man automatisk hovedjobcenter-projekterne ud. På STAR oprettede projekter vil det være hovedjobcenter der er angivet.
Hentningen er generel hvis man er STAR.
GetPersonGroupProjectsByType
Metoden er magen til GetPersonGroupProjects idet der dog skal medsendes et projekttype-id, og der kun udhentes projekter af den givne type.
For jobcentre, kommuner og a-kasser er hentningen myndighedsspecifik, således at der hentes for den myndighedskode som er angivet i RequestUserMetadata.
Hentningen er generel hvis man er STAR.
GetPersonGroupProjectMarkings
Metode til at hente aktive borgertilknytninger til et specifikt projekt som den kaldende myndighed har lov til at se. Hvis der angives et tidsrum med start- og slutdato returneres udelukkende tilknytninger som er aktive indenfor denne periode
GetPersonGroupProjectMarkingsByCaseWorker
Metode til at hente de aktive markings ud som man som myndighed har adgang til, med mulighed for at indsnævre resultatet til en specifik sagsbehandlers oprettede tilknytninger.
Hvis der angives et tidsrum med start- og slutdato returneres udelukkende tilknytninger som er aktive indenfor denne periode.
CreatePersonGroupMarking
Denne servicemetode benyttes til at oprette en persongruppemarkering
Forretningsregler
- Der kan alene oprettes markeringer ift. allerede oprettede projekter
- Markeringens slutdato må ikke ligge tidligere end markeringens startdato
- Markeringens startdato må ikke ligge før projektets startdato
- Markeringens slutdato må ikke ligge efter projektets slutdato
- Hvis projektet har en slutdato skal markeringen have en slutdato - og den må ikke ligge efter projektets slutdato
- En person kan ikke tilknyttes et projekt således, at markeringsperioder overlapper tidsmæssigt
UpdatePersonGroupMarking
Denne servicemetode benyttes til at opdatere en persongruppemarkering.
Forretningsregler:
- Det er kun oprettende myndighed, nuværende jobcenter og STAR som har rettigheder til at opdatere en borgertilknytning. Fejlkode i den sammenhæng: 9407
- Startdato kan ikke ændres, hvis det registrerede tidspunkt (startdato) er overskredet
- Markeringens slutdato må ikke ligge efter projektets slutdato
- Hvis projektet har en slutdato, skal markeringen også have en slutdato, og den må ikke være efter projektets slutdato. Fejlkode er i begge tilfælde 4671 - The enddate must not be later than the project enddate
- En person kan ikke tilknyttes et projekt således, at markeringsperioder overlapper tidsmæssigt
DeletePersonGroupMarking
Denne servicemetode kan benyttes til at slette en persongruppemarkering hvis den har startdato senere end dags dato.
Forretningsregler:
- Kun den oprettende myndighed eller borgers aktuelle myndighed kan slette en markering
- STAR kan dog slette en borgertilknytning som STAR ikke selv har oprettet.
- Startdato på ikke være før d.d.
AddProjectParticipatingAuthorities
Metode til at tilføje myndigheder til et persongruppeprojekt med flere deltagende jobcentre og/eller a-kasser.
Metoden kan kun kaldes af STAR.
DeleteProjectParticipant
Metode til at fjerne en myndighed fra et tværgående projekt.
Metoden kan kun kaldes af STAR.
Hvis en projektdeltager fjernes fra et projekt sættes der slutdato på de borgertilknytninger som den pågældende projektdeltager måtte have oprettet.