BI og kampagnemotor dækker over fire forskellige leverancetyper som enten anvender SAS, Microsoft BI eller SAS kampagneplatformen:
- Data distribution
- Data analyse
- Data indsamling og rapportering
- Online systemunderstøttelse (og kommunikation)
Følgende systemer anvendes for at levere ovenstående forretningsleverancer:
- Integrationsplatformen
- et logisk begreb der dækker over data hub and spoke via SAS platformen og/eller MS BI platformen
- Kampagnemotor
- logisk begreb der dækker over SAS Digital Marketing, SAS Marketing Automation, samt tilhørende funktionaliteter, herunder understøttende flows og databaser.
- Profilafklarings- og dialogværktøj
- logisk begreb der dækker over funktionaliteter der øger individualiseringen af den digitale service
Integrationsplatformen
De overordnede ydelser er beskrevet i nedenstående figur:
Eksempler på ydelserne:
Integrationsplatformen er et backend koncept og en forudsætning for datadelingen mellem STAR’s onlinesystemer og STAR’s statistiske datavarehus. Endvidere modtager platformen data fra eksterne kilder såsom CPR, CVR etc. og leverer data videre til en stigende række eksterne aktører, herunder DST, KMD, STIL med mange flere. Platformen er også hovedleverandør til STAR’s BI-løsninger på bi.star.dk.
Profilafklarings- og dialogværktøjet
Profilafklaringsværktøjet skal understøtte den ledige og jobkonsulenten i den helhedsorienterede vurdering, og understøtte den løbende dialog med den ledige i jobcentret og a-kassen. Sammen med jobloggen vil profilafklaringsværktøjet således styrke den professionelle jobkonsulents rolle som “coach” for jobsøgningen og løbende kunne understøtte en individuel tilrettelagt indsats.
Formålet er at:
- Identificere de ledige, der er i risiko for langtidsledighed (og som derfor skal have deres jobsøgningsforløb i jobcentret de første 6 måneder).
- Identificere de ledige, der kan og selv vil, og som derfor får mere ansvar for egen indsats
- Give et løbende input til dialogen mellem den ledige i jobcenter/a-kasse med henblik på at tilrettelægge indsatsen bedst muligt, således at den ledige hurtigt kommer tilbage i job. Profilafklaringsværktøjet vil være dynamisk ved hjælp af blandt andet Joblog data og understøtte jobkonsulenternes opfølgningsarbejde.
- Vejlede den ledige og jobkonsulenten hen mod de tilbud (både nationalt og lokalt forankrede tilbud), der er evidens for, at den pågældende ledige vil kunne drage størst nytte af. Valget af det specifikke tilbud vil dog altid hvile på en faglig vurdering hos jobkonsulenten i samarbejde med den ledige.
- Fungere som et kommunikationsredskab mellem jobkonsulenten i jobcentret eller a-kassen og den ledige (via Jobnet.dk, sms eller mail), herunder give ledige motiverende information om jobåbninger m.v.
- Opsamle viden fra profilafklaringsværktøjet, jobloggen m.v. og dele den på tværs af jobcentre/a-kasser, som input til jobkonsulenternes faglige vurdering af den rette indsats for den enkelte ledige, fx tilbud, jobsøgningsstøtteaktiviteter m.v.
Profilafklaringsværktøjet skal understøtte den ledige og jobkonsulenten i den helhedsorienterede vurdering, som finder sted ved samtaler i jobcentret.
Profilafklaringsværktøjet udvikles til at understøtte den løbende dialog med den ledige i jobcentret og a-kassen. Sammen med jobloggen vil profilafklaringsværktøjet således styrke den professionelle jobkonsulents rolle som “coach” for jobsøgningen og løbende kunne understøtte en individuel tilrettelagt indsats.
Udviklingen af dialogværktøjet bygger videre på initiativer der er udløbet af kontanthjælpsreformen. Formålet med dialogværktøjet er at sikre, at borgerne får individuelt tilpassede informationer, som bidrager til at fremme en jobrettet adfærd, uden at regler eller økonomiske incitamenter ændres
Med dialogværktøjet vil der løbende kunne bygges videre på eksisterende viden(fra profilafklaringsværktøjet, joblog og DFDG) om den enkelte, som derefter kan deles og anvendes, så den ledige både i jobcenteret, hos a-kassen og på Jobnet.dk bliver mødt med individualiseret kommunikation og selvbetjening.
Profilafklaringsværktøjet
Profilafklaringsværktøjet er et statistisk værktøj, som består af et forberedelsesskema og en statistisk beregning på baggrund af de oplysninger, den ledige indtaster i skemaet og registerdata. Den ledige vil kunne tilgå profilafklaringsværktøjet via Jobnet.dk, hvor forberedelsesskemaet vil ligge på borgerens ”Min side”. Den ledige har ikke pligt til straks efter at have gennemført tilmeldingen på Jobnet.dk at udfylde forberedelsesskemaet. Umiddelbart herefter vil den ledige såvel som jobkonsulenten i jobcentret/a-kassen få en opsummering af skemaets resultater, herunder mulighed for at se samtlige spørgsmål/svar og registerdata, der kan være med til at danne udgangspunkt for den samlede vurdering af den lediges risikoprofil. Dette vil fungere som et fælles udgangspunkt for den ledige og jobkonsulenten i jobcentret til den første samtale, hvor en samlet profilafklaring vil blive foretaget (dvs. kombinationen af resultaterne fra forberedelsesskemaet og jobkonsulenternes faglige vurdering af den ledige).
Profilafklaringsværktøjet skal blandt andet kunne hjælpe med at:
- Identificere de ledige, der er i risiko for langtidsledighed (og som derfor skal have deres jobsøgningsforløb i jobcentret de første 6 måneder).
- Identificere de ledige, der kan og selv vil, og som derfor får mere ansvar for egen indsats
- Give et løbende input til dialogen mellem den ledige i jobcenter/a-kasse med henblik på at tilrettelægge indsatsen bedst muligt, således at den ledige hurtigt kommer tilbage i job. Profilafklaringsværktøjet vil være dynamisk ved hjælp af blandt andet Joblog data og understøtte jobkonsulenternes opfølgningsarbejde.
- Fuldt indfaset vil profilafklaringsværktøjet også kunne vejlede den ledige og jobkonsulenten hen mod de tilbud (både nationalt og lokalt forankrede tilbud), der er evidens for, at den pågældende ledige vil kunne drage størst nytte af. Valget af det specifikke tilbud vil dog altid hvile på en faglig vurdering hos jobkonsulenten i samarbejde med den ledige.
Den ledige og jobkonsulenterne i jobcenter og a-kasse skal til enhver tid kunne tilgå oplysninger fra profilafklaringsværktøjet via Jobnet.dk. Målgruppen for værktøjet er således både ledige og jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
Dialogværktøjet
Dialogværktøjet består af en platform, der muliggør direkte dialog med den enkelte ledige eller grupper af ledige via Jobnet.dk. Dialogen kan initieres af sagsbehandlerne selv eller kan være generet af viden opnået på baggrund af profilafklaringsværktøjet oa. og den ledige kan besvare henvendelsen, således der er tale om reel dialog.
Dialogen kan også udsendes som mail eller sms, hvis de kanaler er bedre i forhold til den information der er tale om. Afsenderen er jobcenteret.
Platformen udvikles som en national platform på Jobnet, hvor sagsbehandleren gennem en selvbetjeningsdel direkte kan sende den besked til den eller de borgere som sagsbehandleren fra jobcenter/a-kasse efter en faglig vurdering vælger. Som en del af selvbetjeningen og til understøttelse af den faglige vurdering vil sagsbehandleren have let og direkte adgang til opdateret viden om arbejdsmarkedet lokalt og hvilke muligheder for jobstøtteaktiviteter der med fordel kan foreslås lige netop den eller de ledige som sagsbehandleren har i fokus. Dialogværktøjet vil således på baggrund af blandt andet data fra profilafklaringsværktøjet og registreringer i jobloggen understøtte sagsbehandlerens faglige vurdering ved at angive en mulig værktøjsvifte som sagsbehandleren kan vælge til og fra.
Der vil være mulighed for at målrette beskederne til den enkelte ledige, så de opleves relevante. I modsætning til de muligheder kommunerne har i dag, hvor beskeder ikke kan være målrettede.
Noget af jobcentrene og a-kassernes arbejde med at holde ledige ajour kunne således genereres centralt og derved aflaste sagsbehandlerne og kvalificere deres indsats.
Alle beskeder, automatiske såvel som sagsbehandler initierede vil straks være tilgængelige for sagsbehandlerne, så der altid er mulighed for at følge op. Derved sikres sammenhæng mellem centralt generede beskeder og sagsbehandlerne.
Dialogværktøjet vil opsamle best practice til brug for at understøtte sagsbehandlernes faglige vurderinger.
Jobcentre og a-kasser arbejder allerede i dag i et vist omfang med at kommunikere direkte med de ledige. Det kan være ved at en sagsbehandler sender sms’er til de ledige fra sin egen telefon eller at der sendes mail frem og tilbage. Udfordringen ved denne tilgang er, at det foregår usystematisk og uden vidensopsamling.
Dialogværktøjet tilbyder en systematisk og struktureret hjælp til denne dialog, som både samler op og sikrer sporbarheden af dialogen ved eventuelle uenigheder. Samtidigt letter den sagsbehandlernes arbejdspres ved at systematisere fx sms udsendelse.
Dialogværktøjet skal blandt andet kunne hjælpe med at:
- Give den ledige positiv information om jobåbninger og jobmuligheder
- Understøtte sagsbehandlernes faglige vurderinger ved at give dem let og direkte information
- Understøtte positiv information om fx sundhedstilbud
- Hjælpe med at minde ledige om aftaler
- Være en administrativ lettelse for sagsbehandlerne i det løbende arbejde med at kvalificere den lediges jobsøgningsaktiviteter
- Skabe sikkerhed for behandling af individdata i overensstemmelse med persondataloven
- Være en administrativ lettelse i forhold til at sikre at de ledige overholder aftaler
- Opsamle viden og dele den på tværs som input til sagsbehandlernes faglige vurdering
- Fuldt indfaset vil dialogværktøjet være den kanal hvor den viden der skabes på baggrund af profilafklaringsværktøjet direkte vil kunne deles mellem sagsbehandler og ledig
Kampagneplatformen
Den platform, hvorfra kampagner via website, sms og mail styres og genereres. Eksempler på kampagner er ”Tilfredshedsmålinger” og ”Den gode samtale 2”.
Den Gode Samtale 2
Den gode samtale 2 er et forsøg iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og udviklet i tæt samarbejde mellem a-kasserne, Dansk Nudging Netværk, A-kassernes Samvirke og STAR.
Formålet med forsøget er at hjælpe de ledige godt i gang med jobsøgningen tidligt i ledighedsforløbet.
Forsøget består af to hovedelementer en webside, kaldet Tjeklisten, med en række forslag aktiviteter som den ledige bør udføre i forbindelse med sin jobsøgning. Det andet hovedelement er kommunikation til den ledige i form af e-mail og SMS beskeder.
Målgruppen for forsøget er nyledige dagpengemodtagere:
- Løsningen skal kende personens telefonnummer og e-mail adresse.
- Personen skal være medlem af en A-kasse som deltager i forsøget.
- Nogle A-kasser har yderligere krav om at den ledige skal bo i en bestemt del af Danmark.
Flow for udsendelse af kampagne
Velkomst side
Udvælgelse af borgere til kampagne
Segmentering af borgere
Eksempler på SMS’er til borgerne