Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Table of Contents

Gartner har i juni 2015 gennemført en kildekode- og databaseanalyse.

Arkitektur og kode

Det er Gartners opfattelse at koden grundlæggende er sund og velstruktureret, og kan også fremadrettet anvendes som fælles central dataplatform.

Fordelingen af ansvar mellem Jobnet og DFDG er trods den gradvise udvikling af Jobnet til at varetage flere opgaver holdt relativt klar. Det giver et sundt udgangspunkt for videre udvikling.

Det bemærkes dog på den negative side at kodekommentarniveauet i DFDG er lidt for lavt, der foretages for få logninger, klasserne er generelt til den store side.

Database og scripts

Databasen er velstruktureret og normaliseret, dog anvendes der i udpræget grad stored procedures, hvoraf mange er komplekse og mangelfuldt dokumenteret. Flere af databaserelationerne er sub-optimale og kan reducere ydeevne, øge vedligeholdelsesomkostninger og være en kilde til fejl.

Teknologisk platform

Den teknologiske platform er homogen på tværs af de centrale systemer i arkitekturen (Jobnet og DFDG) (Microsoft.Net version 4 er den overordnede platform).

Den teknologiske platform har ikke problemer med forældede teknologier.

Den teknologiske platform giver således ikke anledning til bekymring eller overvejelser omkring udskiftning af teknologier på grund af manglende support.

Dokumentationsniveau

Kun dokumentationsniveau i koden er undersøgt. Denne vurderes til at være middel.

Brugervenlighed

N/A

Forretningsmæssigt og funktionelt

STAR forventer, at der skal ske en konsolidering af de udviklede løsninger – og fremover i mindre omfang udvikles nye funktioner[1]

STAR forventer, at jobcentre og a-kasser i stigende omfang begynder at anvende en flerleverandør-strategi. DFDG inkl. de nye forretningsdomæner og Systemforvalter skal derfor i stigende omfang kunne håndtere, at ikke alle serviceaftagere påbegynder anvendelsen af nye services eller nye versioner af en service på én gang.

Det forventes, at DFDG  inkl. de nye forretningsdomæner større omfang end hidtil skal være bagud kompatible således, at nogle serviceaftagere kan anvende nye services eller nyeste version af en service, mens andre i en periode forbliver på en ældre udgave.

DFDG har i dag i et vist omfang deling af nødvendige oplysninger med Børne- og Undervisningsministeriet, Udbetaling Danmark og AUB.

I forbindelse med Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats kommende anbefalinger og den politiske udmøntning kan forventes ændringer i DFDG og de nye forretningsdomæner. Omfanget er endnu ukendt.

Teknisk

STAR har igangsat følgende moderniseringstiltag:

  • Nedbrydning af DFDG i mindre komponenter (nye forretningsdomæner) - inspireret af microservices tankegangen - samt begyndt udfasning af WCF og overgang til REST services
  • Åbne data til markedet
  • Opdatering til .NET 8 eller nyere

Teknisk gæld

Der er i forbindelse med videreudvikling gennem de sidste år gjort en indsats for at reducere den tekniske gæld i de dele af systemet, som har været berørt af videreudvikling. Der er fortsat teknisk gæld, der tilstræbes behandlet, når et område er berørt af videreudvikling.

DFDG (classic) forventes udfaset i løbet af 2025, når de nye DFDG forretningsdomæner er udviklet og idriftsat.


[1] Med forbehold for kommende reformindhold og ny lovgivning.