...
Understøttelse af beskæftigelsesindsatsen udspiller sig grundlæggende (forsimplet) i samspillet mellem borger, virksomhed og sagsbehandler, hvor sagsbehandler i kommune og a-kasse samt it-understøttelse skal facilitere, at borger og virksomhed møder hinanden, og at borger (og virksomhed) modtager den hjælp, de har behov for (og ret til) i denne proces.
...
Beskæftigelsesprocessen indledes med en afklaring af afstanden mellem borgerens arbejdsmarkedskompetencer og arbejdsmarkedets krav. De indhentede oplysninger vurderes, hvorefter der sættes mål og vælges indsats. Der er mange typer af indsatser, her forenklet til at den ledige borger enten søger job, eller forbedrer sine kvalifikationer. Det sker indtil, at borgeren enten finder job (forenklet, for der kan også være andre scenarier, fx pension, død mv.) eller der er frist for indsatsen. Herefter vender borgeren tilbage og afstanden mellem borgeren og arbejdsmarkedet afklares igen osv.
Figur: Processen for beskæftigelsesfremme
...
Målet er at sikre ledige og syge med fleres indkomst, når de ellers lever op til de krav, der stilles for at kunne modtage ydelse. Borgeren kan have mange andre problemer end ledighed. Det kan være manglende kompetencer, sygdom eller sociale/psykiske problemer, som kræver en helt anden indsats end blot det at skaffe et job. Derudover bruges der mange ressourcer på at bevilge og udbetale den korrekte ydelse, som den enkelte borger er berettiget til.
...
Disse to grundlæggende forretningsprocesser og deres interaktion, understøttes af en række forskellige datakilder, applikationer og selvbetjeningsløsninger, der enten drives fælles offentligt, af STAR, af Aa-kasserne eller af kommunerne.
...