...
DFDG er simpelt fortalt en stor database, som er indkapslet af forretningslogik og udstillet til omverdenen via webservices og udtræk fra databasen. DFDG har altså ikke brugergrænseflader , men i stedet en række tekniske grænseflader.
...
Figur 1: Logisk systemoverblik
Her først gennemgang Gennemgang af udvalgte systemkomponenter:
System-komponent | Beskrivelse |
A | Jobnet og tilknyttede systemer som her er tænkt som: 1) Den borgervendte del af Jobnet – https://jobnet.dk 2) Jobnet for Arbejdsgivere - https://jobag.jobnet.dk 3) workindenmark.dk (rekruttering af udenlandsk arbejdskraft) Og dels en række eksterne kunder , som fx andre job- og cv-banker. |
B | A-kasserne anvender p.t. fem forskellige primære sagsbehandlingssystemer , både egenudviklede og kommercielle. |
C | De kommunale systemer er hovedsageligt jobcentersystemerne, hvoraf der p.t. er to varianter: a) Momentum fra KMD A/S b) FASIT Jobcenter fra Schultz Information A/S Derudover integreres til andre kommunale systemer , som fx ydelsessystemerne (KSD og KY), bookingsystemer (WorkForcePlanner. , Schultz Booking, M4 Booking) og fremmøderegistreringssystemer. |
D | Anden aktør (private aktører, der varetager en del af beskæftigelsesindsatsen) arbejder gennem Momentum og Fasit. Anden aktør-forretningen understøttes af de kommunale systemer. |
E | Andre systemer er fx Danmarks Statistik, STIL, AUB, UDK, Økonomi- og Indenrigsministeriet (CPR) mv., men kan også være STAR’s egne systemer som VITAS og JobKon (under udfasning). |
og følgelig integrationer Integrationer mellem disse systemkomponenter:
Integration | Beskrivelse |
1 | Integration mellem Jobnet.dk og DFDG er delvist baseret på dedikerede webservices og i enkelte tilfælde dedikerede metoder i eksternt rettede webservices ud fra et tidligere princip om, at al forretningslogik om selvbetjening er placeret i DFDG, mens Jobnet Jobnet ejer jobannoncer , samt en strategi om, at Jobnet.dk ved så lidt som muligt om forretningsregler, som holdes i DFDG. Jobnet er dog i større omfang på vej mod i større omfang at anvende de services og metoder, som også udstilles eksternt. Jobnet.dk indeholder ikke cpr-numre , men anvender i stigende omfang cpr-numre i kommunikationen mellem Jobnet og DFDG. Koblingen mellem cpr-nummer og Jobnets bruger-id findes i DFDG. Det er under overvejelse både at tænke Jobnet bedre sammen med DFDG og gøre op med ovenstående. |
2 | A-kasserne udveksler alene transaktionsdata med DFDG via webservices. Desuden leverer a-kasserne data om ydelser (dagpengekort og efterløn) til DFDG. DFDG indeholder en opdateret kopi af a-kasse stamregister stamregistret og a-kassemedlemsregistrene. |
3 | De kommunale sagsbehandlersystemer benytter sig af en mængde services, som er forudsætningen for den del af deres forretningsunderstøttelser, der berører DFDG. Disse services er enten drevet af , et ønske om, at DFDG modtager data , enten for at udføre tilsyn eller for at dele disse med borger borgere eller f.eks. a-kasser. |
4 | Visse typer af data udveksles i et filbaseret format mellem DFDG og de kommunale sagsbehandlersystemer. |
5 | DFDG’s onlinedel leverer data til Det Statistiske Datavarehus (DSDV), der behandler og videreformidler disse. Dette omfatter også online data fra a-kasser og kommunale systemer. |
6 | Det Statistiske Datavarehus (DSDV) har visse beregningsopgaver , og leverer de beregnede data til DFDG. |
7 | DFDG indeholder eksterne datasæt, hvor det er nødvendigt af hensyn til performance mv., herunder CPR og CVR. |
8 | Datavarehusets laver dataudveksling med eksterne systemer, fx Danmarks Statistik. |
9 | Jobnet leverer data om CV’er og jobannoncer til Det Statistiske Datavarehus. |
10 | DFDG’s datavarehus leverer data til Jobindsats. |
...
Udover understøttelse af disse primære forretningsområder , indeholder DFDG funktionalitet til styring og administration af disse data.
...
Forretningsområderne hvor forretningsgangene ligger indenfor gennemgås her kort herunder.
Sag og kontaktgruppe, ydelse
...
Beskæftigelsessagen er den centrale entitet i beskæftigelsesområdets it-systemer. Når en borger har en sag, betyder det, at borgeren er kendt i jobcentret, og at der kan foretages registreringer på borgeren. Sagen findes imidlertid ikke som en konkret entitet i den centrale it-understøttelse i DFDG, men er et overordnet logisk begreb, der binder datamodellen sammen.
...
Alle med kontakt til et jobcenter er i en kontaktgruppe. Kontaktgruppe Kontaktgrupper samler de kontaktrelevante objekter fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) - målgruppe, tilmeldekategori, visitationskategori og forsørgelseskategori.
Hver forekomst af kontaktgruppe , er dermed et udtryk for, at der for netop denne gruppe , er forskellige regler for beregningsgrundlaget ifm. rettidighed/rådighed mm.
Kontaktgruppen vil for nogle forekomster være lig en LAB målgruppe , og for andre være lig et udsnit af en LAB målgruppe eller anden lovgivning, fx sygedagpengeloven, integrationsloven eller lov om kompensation til handicappede i erhverv.
...
Et andet centralt begreb på beskæftigelsesområdet er ydelse. DFDG er dog ikke dataejer for ydelsesdata , men modtager disse asynkront fra de forskellige ydelsessystemer (ydelsescentret i kommunen og a-kasserne). Derfor spiller ydelse ikke en ligeså stor rolle som kontaktgruppe i DFDG. Ydelse udtrykkes i DFDG dels gennem kontaktgruppe (der kan mappes entydigt fra kontaktgruppe til ydelse[1], men men ikke fra ydelse til kontaktgruppe) og endvidere gennem tilmeldekategori (se tilmelding).
...
- Tilmelding, kontanthjælp, uddannelseshjælp, dagpenge, overgangsydelseovergangs-, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller dagpenge.
- Skift til 'Tilmeldt uden ydelse', fx ved ophør af medlemskab af a-kasse.
- Overgang mellem fleksjobvisiteret og fleksjobansat.
...
CV og tilmelding
Baggrund
De borgere , der har kontakt med Jobcenteret , kan groft[2] opdeles i følgende grupper:
- Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate , der kan være dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere og modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
- Aktivitetsparate og alm. uddannelsesparate, uddannelsesparate der kan være uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere og modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
- Sygedagpengemodtagere og ressourceforløbsydelsesmodtagere i jobafklaringsforløb.
- Ledige fleksjobvisiterede og fleksjobansatte.
For at være i gruppe 1 skal man stå til rådighed for arbejde. Dette kræver, at tre forhold er opfyldt. Dels at man er tilmeldt som jobsøgende (meldt ledig), dels , at man har et tilgængeligt, digitalt CV, og dels , at man dokumenterer sin jobsøgning i en digital joblog.
...
Brugergrænsefladen til CV’et er ejet af Jobnet , men udstilles via JobSearch komponenten i DFDG til sagsbehandlersystemerne , i JobAG og til Jobnet.
Tendenser
...
Jobcentrenes arbejde er i højt omfang koncentreret om samtaler med borgerne. Jobcentrene måles på, om disse samtaler og tilbud (aktiveringer) afvikles rettidigt.
DFDG indeholder ud over registreringen af de afholdte samtaler også indkaldelserne til disse, da indkaldelserne udstilles på Jobnet, hvor borgeren kan ombooke eller selvbooke samtaler. Kommunerne it-understøtter fra ultimo 2020 selv denne selv- og ombooking.
...
For store dele af jobcentrenes målgrupper udtrykkes indsatsen gennem en plan – Min Plan. Her skelnes der også mellem ledige, der rent teknisk i PlanService har 'jobplaner', sygedagpengemodtagere , der har 'aftale om opfølgning' og 'rehabiliteringsplaner', 'uddannelsesplaner' for unge – og endelig 'planer uden plantype'.
...
Min Plan og aktiveringer leveres til Det Statistiske Datavarehus, der bl.a. anvender disse data til beregning af rettidighed (se nedenfor) , og videre fra Det Statistiske Datavarehus til Danmarks Statistik, hvor oplysningerne indgår i opgørelsen af bl.a. ledighedsstatistikken.
...
Når borgeren ikke er i ”normalsituationen” (eller i et aktiveringstilbud) har borgeren typisk et fravær, fx sygdom. Fraværet kan medføre en eller flere fritagelser for hhv. rådighed, samtale og tilbud (aktivering). Sammenhængen mellem fravær og fritagelse skifter fra kontaktgruppe til kontaktgruppe , til tider for de enkelte kategoriseringer inden for en kontaktgruppe , og er forholdsvis komplekse.
...
DFDG er påbegyndt i PersonVisitationRuleService at udstille de udstilling af regler inden for området visitation indeholdende: kategorisering , og fritagelse mm. der bliver benyttet i forbindelse med at afgøre, hvilken beskæftigelsesindsats der skal benyttes på ledige borger. Denne service er under udbygning.
Der er ingen konkrete planer om at ændre logikken vedr. fravær og fritagelser, men der sker regelmæssigt tilpasninger som følge af regelændringer – fx i form af nye fravær og fritagelser eller i form af ændringer til, hvilke kontaktgrupper , der kan have de enkelte fraværs- og fritagelsestyper.
...
Jobcentrenes produktion styres i høj grad af rettidighed. Rettidigheden fortæller, hvornår en borger senest skal til hhv. samtale og i tilbud (aktivering). Rettidigheden bygger på komplekse beregninger. Disse beregninger foretages i de kommunale systemer, der til brug herfor skal anvende oplysninger om dagpengemodtageres sammenlagte ledighed. Beregningen af sammenlagt ledighed foretages i Det Statistiske Datavarehus.
...
For a-kasser, der har egne digitale joblogs, kan dagpengemodtagere dog frit vælge, om de vil anvende den digitale joblog på Jobnet eller a-kassens egen digitale joblog , under forudsætning af, at a-kassens joblog er integreret med jobloggen på DFDG. Integrationen mellem a-kassernes egne digitale joblogs og joblog-oplysningerne i DFDG sker via CitizenJoblogService.
...
Hvis en dagpengemodtager ikke overholder sine pligter, sendes der besked fra jobcentret til a-kassen i form af en såkaldt underretningspligtig hændelse. Herefter tager a-kassen stilling til eventuelle sanktioner og orienterer jobcentret og medlemmet om afgørelsen.
...
Forretningsobjekterne Virksomhed, Job og CV er i dag understøttet af Jobnet og Jobnet for Arbejdsgivere. CVR data omkring virksomheder findes dog også i DFDG, ligesom DFDG formidler adgang for jobcentre og a-kasser til CV i Jobnet. Viden omkring Sagsbehandler er primært gemt i DFDG i forbindelse med audit logning ved registreringer , eller som ansvarlig sagsbehandler på borger. Der er ikke vedligeholdt et katalog over kommunale og a-kasse sagsbehandlere i DFDG.
...
- DFDG skal indeholde alle data omkring en borgers aktuelle og historiske beskæftigelsestilstand, som skabes i beskæftigelsesindsatsen i kommuner, a-kasser, regioner og stat.
- Derudover skal DFDG indeholde nødvendige data for at kunne styre og administrere disse data.
- Dette inkluderer også det fulde revisionsspor, med identifikation af, hvilke data der er registreret/slettet, af hvem og hvornår.
- DFDG skal kunne fungere som journal for kommuner og a-kasser , for de data, der registreres i DFDG.
Hvilke data indeholder DFDG ikke?
Kommunerne har ansvar for beskæftigelsesindsatsen og derfor også for at have de nødvendige IT-værktøjer, der skal til for at kunne styre dette. Grundlæggende er dette ikke DFDG’s ansvar. Derfor er følgende data for nuværende ikke en del af DFDG:
- Kommunal organisering, teams, medarbejdere
- Opgavestyring
- På nær: Borgers booking og ombooking af samtaler med sagsbehandlere, der dog sker via kommunale systemer, der understøtter borgers selv- og ombooking
- Generel journal og notater
- Visse samtaletyper , og notater fra disse
- Sagen
- På nær: Målgrupper (kontaktgrupper), som ligger i DFDG
- Visse plantyper (DFDG har som en del af Min Plan plantyper for jobplaner, aftale om opfølgning, plan uden plantype og rehabiliteringsplanens[3] indsatsdel)
- Ydelse og bevilling af denne
- Den bevilgede og udbetalte ydelse overføres til STAR og derfra til DFDGs forsørgelseshistorik med faste intervaller, men udbetalte beløb mv. fremgår ikke i DFDG
- Ledige tilbud (dvs. inden de er bevilget til en konkret borger)
- På nær: Ledige virksomhedstilbud indrapporteres
...