Anvendelse af STAR wiki
STAR wiki indeholder i overordnede termer:
- Beskrivelser af den forretning Digitalisering og Support, STAR it-understøtter på et relativt detaljeret niveau
- Overordnede beskrivelser af Digitalisering og Support, STARs systemportefølje, applikationer, teknologi og miljøer
- Beskrivelser af den funktionalitet og data, som Digitalisering og Support, STAR stiller til rådighed for borgere, jobcentre og a-kasser
- Snitfladebeskrivelser af de webservices, som er i produktion
- Snitfladebeskrivelser af de webservices, som er under udvikling
- Overordnede retningslinjer, så som ’best practice’ og ikke funktionelle krav til det af STAR udviklede, herunder krav til logning, sikkerhed, tilgængelighed osv.
- Vejledninger i STARs processer om releasehåndtering, it-slutproduktbeskrivelser og epics
Målgruppen for wikien omfatter aftagere af STARs services, kunder til serviceaftagere, STARs udviklingsleverandører, STARs Kontor for Digitalisering og Support og andre interessenter.
Indholdet er struktureret i fem områder, som illustreret på wikiens forside. Områderne hedder "Spaces" på Confluence. Bemærk, at det er spaces konceptuelt, logisk og fysisk, som beskriver verden som den ser ud i dag (altså det vi har i produktion).
Space navn | Space indhold | Ansvar for vedligehold* |
---|---|---|
STAR wiki | Samarbejdsstrukturer og værktøjer for samarbejdet mellem DOS og eksterne parter | DOS og DOS' Systemforvalter |
Konceptuelt | Afgrænser og definerer den del af beskæftigelsesindsatsen og dens aktører, som er omfattet af wikiens indhold, samt beskriver overordnede strategier for digitalisering og arkitektur. | DOS |
Logisk | Beskrivelser af DOS' systemer og den forretning de understøtter - beskrivelserne er både struktureret efter system og forretningsdomæne. | DOS og DOS' udviklingsleverandører |
Fysisk | Beskrivelser af DOS' web services, data leverancer og konkret implementering af relevante områder. | DOS' udviklingsleverandører |
Under udvikling | Beskrivelser af web services og funktionalitet, som er under udvikling og som altså ikke er i produktion. | DOS og DOS' udviklingsleverandører |
*Digitalisering og Support, STAR betegnes DOS.
Dokumentation fra et forretningsmæssigt perspektiv
Er du interesseret i et bestemt forretningsområde (for eksempel joblog eller tilmelding som ledig), kan du bruge linket til "Processer" fra forsiden. Alt indhold i dette område er struktureret ud fra det forretningsdomæne, som beskrivelsen tilhører. Her vil være beskrevet hvad formålet med løsningen er, hvordan forskellige systemer samarbejder om tværgående processer, hvem der anvender løsningen og hvilke services der understøtter området.
Dokumentation fra et systemmæssigt perspektiv
Er du interesseret i et bestemt system, kan du bruge linket "Applikationsstruktur" fra forsiden. Her kan du læse om formålet med det enkelte system, og hvilke moduler det består af. Herfra er der referencer til relevante forretningsområder.
Dokumentation fra et servicemæssigt perspektiv
Er du interesseret i en bestemt service, kan du bruge linket "Forretningsservices" fra forsiden. Under punktet "Forretningsservices" finder du alle de web services, som udstilles af DFDG til eksterne serviceaftagere. Hver service består af:
- En side med en forretningsmæssig beskrivelse - bl.a. indeholdende en liste med hvornår de forskellige versioner er ind - og udfaset og links til alle sider, som nævner denne service
- En side for hver version af servicen (underordnet siden med beskrivelsen), som omfatter indholdet af den konkrete WSDL fil - bemærk at denne side er automatisk genereret ud fra WSDL-filen
Bemærk, at alle kodelister ligger under sit eget menupunkt (CodeLists).
Mere beskrivelse
- FAQ til redigering på STAR wiki
- Anvendelse af templates og space "under udvikling"
- Sikkerhed i forhold til indhold på WIKI
- Udarbejdelse af illustrationer og modeller
- Vejledning i anvendelse af arkitekturreolens områder