Systemlandskabet i forhold til målarkitektur

Systemunderstøttelsen på beskæftigelsesområdet er i høj grad et produkt af en lang historik for it-understøttelse på området. De største og mest komplekse systemer er Jobnet og DFDG, der begge har mere end 10 års historik.

Opdelingen i systemer følger ikke i alle henseender STAR’s ønske om at applikationerne er opdelt i afgrænsede forretningsapplikationer med et entydigt ansvar. Flere af applikationerne er for store og brede, andre tilbyder overlappende funktionalitet, ligesom enkelte overlapper med den funktionalitet, der tilbydes af de kommunale leverandører.

I dag er data, som må betragtes som DFDG data, fordelt på flere systemer udover det system, som i daglig tale omtales som DFDG. I princippet er dette ikke et problem, da data fra disse applikationer logisk tilhører DFDG. I praksis har det dog givet lidt problemer, da systemerne har forskellig kodebase og af historiske årsager er udviklet ret forskelligt.

Således tilhører data, der i dag er placeret under Jobnet, reelt DFDG ligesom en delmængde af de data, der findes i VITAS, hører til DFDG.

Den samlede it-understøttelse er i høj grad tilvejebragt af private it-leverandører, der tilbyder sagsbehandlingsbrugergrænseflader til kommuner og a-kasser, men som henter og opdaterer data i DFDG. For de kommunale sagsbehandlingssystemers vedkommende gemmes hovedparten af disses data i DFDG.

Denne opdeling er helt i tråd med tankerne omkring DFDG, men det giver udfordringer, da snitfladerne mod DFDG hyppigt videreudvikles og dermed kræver opdatering af de omkringliggende systemer. Systemer, som arkitekturmæssigt er bygget på vidt forskellig intern arkitektur, stiller store krav til designet af de servicesnitflader, der tilbydes mod DFDG.