SUP - STAR's Udstillings Platform

Udstiller DFDG Data på FTP til brug for externe med tilslutningsaftale.

Her findes dokumentation af de enkelte dataområder, skabeloner for tilslutningsaftaler, med mere.

Information udsendt til jobcentrene primo 2017:

Til jobcentrene

STAR har udviklet en udstillingsplatform (SUP), hvorfra en kommune eller kommunens it-leverandør kan hente rådata om kommunens borgere i populationer fra Det fælles datagrundlag (DFDG) med det formål at udvikle ledelsesinformation. Det er et strategisk element i STARs datapolitik, hvor vilkårene for udstillingen af data er ens for alle.

Formål med STARs Udstillingsplatform er at:

  • Understøtte kommunernes adgang til data med henblik på en effektiv udmøntning af beskæftigelsesindsatsen,

  • Bidrage til konkurrence på markedet for it-ydelser og at monopoldannelser modvirkes og

  • Udbygge og udvikle datagrundlaget for viden om arbejdsmarkedet og effekten af indsatsen.

Udstillingsplatformen er beskrevet nærmere i en Governancemodel, herunder hvordan kommunen/jobcentret får indgået en tillægsaftale med STAR og en aftale med opgaveløser.

I det omfang kommunen/jobcentret ønsker at benytte sig af SUP, skal kommunen/jobcentret indgå en tillægsaftale til den allerede indgåede aftale om tilslutning til DFDG.

Til brug for kommunens/jobcentrets indgåelse af en sådan tillægsaftale er der udarbejdet en skabelon med tilhørende bilag 2, som skal bruges hertil.