Forretningsfunktionalitet i Jobnet - Overordnet

Jobnet understøtter mødet mellem arbejdsgiver og jobsøger, samt giver jobsøger adgang til selvbetjening i forhold til jobcentret. Jobnet skal sikre en landsdækkende ensartet adgang. Den funktionalitet, der placeres på Jobnet er typisk møntet på at understøtte disse behov. Generelt stilles der krav til de jobsøgende omkring deres brug af Jobnet, hvor virksomhedernes brug generelt er frivillig. Offentlige arbejdsgivere har dog pligt til at annoncere ledige stillinger på Jobnet.

Overordnet forretningsfunktionalitet

Jobnet for borgerne

I Jobnet har alle borgere med et dansk cpr-nummer, herunder administrative cpr-numre, mulighed for at oprette sig med et CV, som kan fremsøges af virksomhederne. Borgere der kommer i kontakt med Jobcentret opdeles via lovgivningen i en række målgrupper, der beskriver rettigheder og pligter for den konkrete målgruppe og muligheden for at modtage en ydelse. Afhængigt af målgruppe bliver borgeren pålagt at anvende Jobnet i større eller mindre grad - nogle målgrupper slet ikke.

For forsikrede ledige (dvs. dagpengemodtagere) er brug af Jobnet en forudsætning for at opretholde dagpengeretten. Det gælder tilsvarende at jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og ledige fleksjobvisiterede har pligt til at bruge Jobnet.

Jobnet er – baseret på et komplekst regelsæt – tilpasset den enkelte målgruppes behov.

Borgerne inddeles i forskellige målgrupper, som bl.a. er beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), i Integrationsloven,  i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og  i Lov om sygedagpenge.

Nedenfor er angivet eksempler på de forskellige målgrupper, som har oprettet CV på Jobnet, og hvor mange af dem, der har oprettet et CV på Jobnet. Tallet er fra september 2021::

Borgerne logger på Jobnet ved at besøge siden https://jobnet.dk.

Figur 1: Jobnets login side, Borgerens adgang til Jobnet

Efter login præsenteres borgeren for ”Jobnets forside”, der viser de to menupunkter: Jobsøgning, Planer og Aftaler, som giver adgang til Jobnets forskellige værktøjer.

Figur 2: Borgerens indgangsmenu i Jobnet

Borgerne har adgang til at kontakte STAR’s Landssupport i forbindelse med anvendelse af Jobnet.

Se Jobnets site map for overordnet overblik over flow: /wiki/spaces/CITY/pages/76233654

Oprettelse og login

Borger skal være oprettet på Jobnet, med en Jobnet account, for at kunne logge ind. Oprettelse kan udføres af borgeren selv, alternativt ved ekstern hånd. Denne mulighed bruges når borger fx ikke har NemID eller skal have hjælp til oprettelse i jobcenteret, hvor sagsbehandler er det verificerende led.

Som led i oprettelsen, skal borgeren acceptere 'Politik om persondata', som leveres via et webservicekald fra STAR's Umbraco løsning, info.jobnet.dk.

Hvis borgeren skal melde sig ledig her og nu, men ikke kan finde sit nøglekort, kan han tilgå en formular på supporthjemmesiden, hvor han kan melde sig ledig og få ydelse fra datoen. 

Bemærk endvidere, at NemID står over for at blive udskiftet med MitID.

Ved login med NemID har Jobnet som offentlig myndighed direkte adgang til CPR-registret.

Loginsession

En loginsession på Jobnet varer 20 minutter, hvorefter borger automatisk signes af. Dog fremkommer inden en warning, der tæller ned. Ved autosign-off huskes hvor borger senest var. Borger kan også vælge selv at afslutte sessionen ved klik på "Log ud". Ved borgers eksplicitte log ud, huskes det ikke, hvor borger senest var.

Se i øvrigt: Sessionsstyring på Jobnet.

Forsiden

Efter login rammer borger forsiden. Forsiden rummer de for borger væsentligste informationer. 

"Reklamebanner"

I toppen af forsiden kan STAR indsætte et "reklamebanner". Formålet er, at brugerne proaktivt informeres om kommende ændringer på Jobnet.  

Reklamebanneret kan også bruges på undersider og er altså ikke dedikeret forsiden. Det findes i flere teknologier i frontendguiden. 

Forsidekort

Øverst på forsiden ser borgeren to Forsidekort (Dashboard Cards). hvis disse er aktiveret for borger. Forside kort er nudgende kort, der tager afsæt i borgers situation ("Jeg søger job som" angivelser, Bopæl, Søgte job osv.). Ved logon initialiseres kortene. Hvis de værdier, der initialiserer dem indeholder data.

Foldeelementet "Vigtig information"  

Under foldeelementet Vigtig information fremgår notifikationer, når der er notifikationer til borger. Notifikationer på Jobnet er væsentlige, da de er udtryk for en påmindelse om noget borger skal gøre. Det kan være at "tilrette udgåede stillinger" under "jeg søger job som", at indfri en frist for booking af en samtale eller at indsende sit dagpenge kort.

Elementet er som standard foldet ud ved opstart af sessionen. Men foldes elementet ind undervejs i sessionen, så huskes dette. 

Primary action

På forsiden under elementet Vigtig information fremgår Primary action. Primary action er, som ordene siger, den primære aktion eller handling, som borger bør udføre, ift. deres kontaktgruppe, og det data, der i øvrigt findes. Fx er det primær aktion for en sygemeldt, at melde sig rask, og for en fleksjobber at læse 1-2-3 E-Guide. Borger kan kun have én primær action boks ad gangen. 

Eksempel på Primary action boks:

Automatch

Efter Primary action på forsiden kommer Automatch, der er beskrevet længere nede.

Tilmelding/Afmelding

Tilmelding

For at kunne tilmelde sig som ledig på Jobnet, skal man være oprettet som bruger af Jobnet.

Afhængig af borgers alder og evt. medlemsskab af a-kasse kan borger ved tilmelding søge forskellige ydelser.

Borger kan endvidere melde sig ledig uden ydelse. Det kan være med begrundelsen, at borger er dimittend med afsluttet uddannelse, hvor vedkommende endnu ikke er optaget i a-kasse. Eller af "andre årsager". 

Enhver tilmelding på Jobnet kræver angivelse af Jeg søger job som. Se næste afsnit for detaljer herom. Har borger allerede tidligere angivet Jeg søger job som, springes dette step over. 

Service anvendt ved borgers tilmelding: UnemploymentEnrollmentService, metode: UnemploymentEnrollment

Afmelding

Afmelding på Jobnet kræver angivelse af en årsag blandt flere mulige. Er den for borger relevante årsag ikke tilstede kan afmelding ske via jobcenter. Afmelding kan ske med afsæt i dags dato og maksimalt 30 dage frem. Afmelder man sig nu, med effektuering af afmeldingen på sigt, sker det via batchjob. 

Tilmelding (eller raskmelding) som straksbookingramt

Et særligt flow er lavet i Jobnet for de borgere, der som led i deres manglende overholdelse af frist for booking møde, er blevet straksbookingramt. Ved tilmelding/raskmelding skal disse borgere som led i deres tilmelding/raskmelding indfri deres frist og booke en jobsamtale.

"Jeg søger job som"

Jeg søger job som"

"Jeg søger job som" er et område i Jobnet, hvor alle borgere, uanset tilmeldestatus, kan angive hvad de "søger som". Stillingsbetegnelserne, der fremkommer er EscoSTAR baserede stillinger, med afsæt i de aktuelle stillinger på Taxonomy service. Stillinger vælges fra en dropdownliste, dvs. at der er tale om strukturerede data. Data bruges i kontekst af automatch, hvor borger matches på aktuelt ledige job i forhold til vedkommendes angivelser.  Vedrørende teknikken bag, anvendes der intellisense, hvor forslag fremkommer efter tredje tastede karakter. Der søges på hele strengen, altså stillingsbetegnelse og alias. Der søges mod en cache af taxonomy, som refreshes en gang i timen

En stillingsbetegnelse kan have et eller flere aliasser. Aliasserne peger altså på stillingsbetegnelsen, og det er stillingsbetegnelsen man "søger som" og matches på. Aliasserne er ofte en specialisering af stillingsbetegnelsen eksempelvis har stillingen Kok aliasset Fiskekok. Vælger borger Fiskekok, så vælges implicit Kok og matching sker på de generelle kokke stillinger, da stillinger kun kan slås op på EscoSTAR stillingskoder.

En stillingsbetegnelse kan kun vælges én gang. Har man derfor implicit valgt en stillingsbetegnelse, eksempelvis Kok via alias Fiskekok, så er Kok valgt og vil ikke kunne vælges igen. 

På Jobnet under "Jeg søger job som" står stillingsbetegnelser først, efterfulgt af et evt. alias, der er efterstillet i parentes. 

Uddannelse og erfaring:

Ved angivelse af "Jeg søger job som" skal angives hvorvidt man har uddannelse indenfor og/eller erfaring med stillingsbetegnelsen. Angives erfaring skal angives antal år og hvornår det senest er brugt.

"Jeg søger job som" og tilmelding

Det er et krav at angive "Jeg søger job som" ved tilmelding som ledig. Har borger allerede "Jeg søger job som" registreret, så springes dette trin over, og borger meldes ledig på de allerede angivne stillingsbetegnelser. Er en stilling udgået fra Taxonomy, vil tilmelding fejle, og borger må opdatere disse før tilmelding kan ske. 

Borger notificeres om udgåede stillinger via en notifikation på forsiden.



Under "Jeg søger job som" er tillige fremhævet hvilken stilling, der er udgået.

Kobling fra "Jeg søger job som" til "Find Job"

Er der på en stillingsbetegnelse matchende jobopslag inden for en radius af 50 km i forhold til borgers bopæls geokoordinat, så fremkommer en knap, der ved klik udfører søgningen på Find Job. 

Synkroniseringer

"Jeg søger job som" er et område, der pt. ligger lagret redundant i Jobnet, Jobsearch og DFDG.  Når data ændres i Jobnet, så synkroniseres til DFDG, som har ansvaret for at synkronisere til JobSearch.

Fra Jobsearch synkroniseres "Jeg søger job som" for søgbare CV'er til Ankiro.

Sammenhænge

"Jeg søger job som" er knyttet til: Automatch, tilmelding, forsidekort og CV.

Automatch

Med afsæt i borgers angivne "Jeg søger job som" og geokoordinat for borgers bolig, foretages en automatch mod aktuelt opslåede stillinger.

Der søges kvadratisk, med borgers bopæl som centrum. Der søges 70 km ud til kanterne, hvilket i hjørnerne giver et dækningsområde på lige knap 100 km. Det er en tilnærmelse af det forretningsmæssige behov der siger, at man skal søge op til 1,5 timer væk, med offentlig transport. 


 

Alle - også ikke tilmeldte - bliver automatchet ved logon på Jobnet, blot de har en bopæl med et geokordinat og angivelser af "Jeg søger job som".

I automatch vises op til 10 jobopslag ud fra 3 forskellige regler. Kan der fyldes op med 10 jobopslag inden for første regel vises kun de. Ellers fyldes op efter regel 2 og 3:

1. Matchende på stillingsbetegnelseskode (Dvs. ConceptUriDA). Disse grupperes under kategorien: "Jobforslag inden for dit fag".
2. Lignende jobs gennem søgning mod Ankiro, med de af borger angivne stillingsbetegnelser som fritekst. Dette vil udnytte ordbogen omkring ord-semantisk nærhed i Ankiro, og de ordbogsdata der ligger til grund for den. Disse opslag grupperes under 

   "Jobforslag beslægtet med dit fag".

3. Som sidste prioritet fyldes op med hotjob eller hotjoblignende job. Disse jobopslag grupperes under overskriften "Jobforslag uden for dit fag".

Et hotjob er et job, der af arbejdsgiver selv er slået op som et job, der ikke kræver særlige forudsætninger at bestride. Et hotjobligende job er et jobopslag, der er slået op på en stillingskategori, hvor STAR har vurderet, at stillingen ikke kræver særlige forudsætninger at bestride. Hotjoblignende job er de, der i EscoStarOccupationGroupMap tabellen i Ams_Share_CV har værdien true i feltet IsHotjobQualified.

For fleksjobvisiterede borgere skal vises jobopslag efter:

1. Fleksjob med matchende stillingsbetegnelseskode. Disse opslag grupperes under overskriften: "Fleksjob - der passer til de job, du har valgt under Jeg søger job som".
2. "Lignende fleksjobmarkerede job", ved søgning på de stillingsbetegnelser, som borger har angivet under "jeg søger som", hvor søgning dog foretages i fritekst og hvor job tillige er fleksjobmarkerede. Altså udnyttelse af ord-semantisk nærhed i Ankiro. Disse opslag grupperes under overskriften: "Fleksjob - der er beslægtede med de job, du har valgt under Jeg søger job som".
3. Endelig søges på stillinger med matchende EscoStarkoder, hvor det for stillingerne dog gælder, at de skal være deltidsstillinger. Disse opslag grupperes under: "Deltidsjob - der passer til de job, du har valgt under Jeg søger job som".

Joblog

Joblog er et redskab for den jobsøgende til at holde styr på sin jobsøgningsproces. Det er tillige en måde, hvorpå borger kan dokumentere overfor sagsbehandler at være aktivt jobsøgende.

Joblog data lagres i DFDG og tilgås fra Jobnet via DFDGs snitflader. De kan oprettes, editeres og slettes via Jobnet, men Logs tillige kan oprettes via de A-kasser, der har valgt at udbyde denne funktionalitet til sine medlemmer. En log der vises og editeres i Jobnet, kan altså meget vel have sin oprindelse i et andet system. Tilsvarende vil en log oprettet i Jobnet kunne ses og redigeres i andre systemer.

Joblogs kan oprettes for stillinger, der søges eller for "Anden aktivitet", som gælder aktiviteter, der demonstrerer borgerens aktive indsats for at komme i arbejde, selvom der ikke er tale om en konkret ansøgning.

Tidligere logs vises på en liste, som kan filtreres ud fra loggens status:

Listevisningen varierer, alt afhængig af valgt filtrering.

 
Borger kan udføre de hyppigst foretagne handlinger på selve listen.

Logs kan tillige vises på kortvisning, i det omfang den enkelte log har et geokoordinat tilknyttet.

Jobloggens indhold

Jobloggen indeholder 4 sektioner, hvoraf sektionen "Gem ansøgning, CV og Jobannonce" er frivillig.

Sektion: Om Jobbet

I sektionen Om jobbet beskrives stilling for så vidt angår stilling/arbejdsområde, arbejdstid og ansøgningsfrist. Stilling/arbejdsområde er fritekst. Feltet er understøttet med Intellisense, således at borger ved tredje tastede karakter foreslås stillinger og aliasser fra Taxonomy.

Ved angivelse af arbejdstid skal vælges mellem Fuldtid og Deltid. Vælges Deltid valideres på, om et Ugentligt timeantal er angivet.

Endelig kan Ansøgningsfrist angives. Ansøgningsfrist kan angives tilbage i tiden, da en log kan udfyldes som en efterregistrering. I situationer, hvor ansøgningsfrist fra Find Job er ukendt (dvs. "Ikke oplyst" eller "Snarest"), og hvor oprettelse af joblog sker ved klik på knappen "Opret joblog" fra et JobAdTeaser kort, der overføres dags dato + 5 dage. Tilsvarende gør sig gældende, hvis borger opretter joblog uden eksplicit at angive dato i kalender-dropdown. 

Sektion: Om arbejdspladsen

I sektionen Om arbejdspladsen angives virksomhedens navn, adresseoplysninger og kontaktinformation på kontaktpersonen for jobopslag. Adressefeltet er, når angivet land er Danmark, koblet på DAWA (Danmarks Adressers Web Api), som sikrer intellisense forslag løbende, som der tastes. Korrekt adresse er væsentlig, da denne bruges ved geokodning af joblog og som udgangspunkt for rejsetidsberegninger med offentlig transport. 

Når loggen vises efter oprettelse er det muligt at se loggen på kortvisning. Under Om arbejdspladsen kan man nu se den estimerede rejsetid med offentlig transport, med udgangspunkt i afrejse tid klokken 8 på en hverdag. 

Er landet angivet på Jobloggen lig Danmark, så kan borger vælge, at postnummer eller by kendes. I det tilfælde skal for jobloggen angives et overordnet område fra dropdown: Nordjylland, Vestjylland, Østjylland etc. Hvis borger ikke aktiverer denne mulighed, vil der være intellisense og reverselookup på felterne postnummer og by, således at udfyldelse af det ene felt automatisk udfylder det andet. 

Sektion: Om din jobsøgning

I sektionen Om din jobsøgning kan borger angive status, så borger selv og sagsbehandler er ajour med jobsøgningsprocessen. Den eneste default value der er givet ved oprettelsen er "Ikke søgt". Borger skal dog angive en værdi for "Hvordan fandt du jobbet" og "Hvordan søger du jobbet".

Det står borger frit for at ændre status frem og tilbage fra Ikke søgt, til søgt, til samtale og tilbage igen.

Sektion: Gem ansøgning, jobannonce og CV (Dokumenter)

En log kan have tilknyttet 3 forskellige typer af Joblog dokument: En PDF af jobannoncen, et CV, en ansøgning. Er der tilknyttet CV, jobannonce og/eller ansøgning, vil disse dokumenter være tilgængelige fra listevisning af Joblogs på jobloggens forside, hvor den enkelte log vil have en klips vist, som indikerer attachment. De vil endvidere fremgår af "Gem ansøgning og CV", hvorfra de jf. DFDGs sletteregler slettes efter 4 år.

Anden aktivitet

Anden aktivitet har det formål, at borger kan dokumentere, at han er aktivt søgende fx ved at deltage på Jobmesser, kaffemøder hos virksomheder etc. Ikke alle stillinger opslås som en jobannonce- Et eksempel kunne være en skuespiller, hvor anden aktivitet fx kunne være at gå til castings osv. 

Sletning af logs 

Borger kan, fra visnings modus af den enkelte log, vælge selv at slette denne.

Logs der ikke de seneste 4 år er redigeret, vil automatisk blive slettet af DFDG. Dette betyder i praksis, at borger ved at foretage en ændring hvert fjerde år kan bevare loggen.

Forberedelsesskema - profilafklaring

Forberedelsesskemaet (omtales også som screeningen eller profilafklaring) er et spørgeskema, som udstilles til Jobnet af DFDG. Hensigten med Screeningen er, at give sagsbehandler nogle besvarelser før første samtale med henblik på hurtigt at få borger i job. På Jobnet er bygget en screeningsmotor, som træder i kraft, når Jobnet på snitfladerne fra DFDG får besked om, at en screening foreligger. Det er frivilligt at besvare screeningen. Menupunktet "Forberedelsesskema" fremkommer først, når der er en aktiv screening og besvarelsen vil blive udstillet og ligge tilgængelig for borger på dette menupunkt. 

Screeninger kan oprettes til flere målgrupper og spørgerammen er forskellig for grupperne.

For alle borgere gælder det, at profilafklaringsresultatet vises på Jobnet i 90 dage efter besvarelsen. Dette ved, at GUI kalder GetScreeningResult. På resultatsiden kan besvarelsen tillige hentes PDF ved kald af metode GetScreeningResultAsPdf. Efter 90 dage vil resultatet ikke kunne ses længere. 

Der kan kun kan være en aktiv screening/besvarelse tilgængelig ad gangen. 

Find Job

Find Job blev i release 2021-2 klonet, således at der er en instans målrettet danske borgere (Jobnet) og en instans målrettet udlændinge der vil arbejde i Danmark (WIDK instans af Find Job) til hvilken der linkes fra WIDK.dk,

Find job - Jobnet

Find Job er et offentligt tilgængeligt område på Jobnet, hvor interne job fra JobAG/JobAdservice og Eksterne job fra Ankiro kan udsøges og vises. Det betyder, at systemområdet kan tilgås uden man er oprettet som bruger af Jobnet. Er man oprettet, vil man dog ved login have flere funktionaliteter til rådighed, eksempelvis kan man markere favoritjob, se hvilke job man har set/ikke set, oprette gemte søgninger, som efterfølgende let kan eksekveres igen og igen, fra en vilkårlig enhed man logger ind med. 

Find Job kan dog også anvendes anonymt som søgemaskine til jobopslag. Endvidere kan jobagenter oprettes, hvor borger til sin mail dagligt eller ugentligt får tilsendt nye jobopslag.

Ved opstart af Find Job vises alle tilgængelige job. Ved angivelse af tekst i fritekstsøgefeltet eller ved valg af filtreringskriterierne Geografi, Arbejdsområde, Ansættelsesvilkår, Ansættelsens varighed og/eller Arbejdstid.Ved hvert valg skæres resultatet til.

På billedet herover er vist søgeresultat i listevisning. Borger kan alternativt vælge "Vis på kort" hvorved op til 500 job vises geografisk spredt på et kort.  Et eksempel herpå er vist herunder.

Når man klikker på et "jobad-teaseren" for et internt job, så ledes man, på et nyt faneblad, til den interne jobdetaljeside, hvor jobbets detaljer kan ses i helhed.

Klikkes på et ekstern jobopslag (et af Ankiro Crawlet job), så sendes man på et nyt faneblad til den eksterne URL, hvor jobopslaget ligger.

Filtre, facetcount (groupsummations) og fritekstsøgning

På fritekstsøgning er indbygget intellisense, der aktiveres ved 3 tastetryk. Der søges mod lande, postnumre, byer, stillingshieraki og stillinger mv. I eksempel herunder kommer eksempelvis både en stilling og et bynavn frem, ved søgning på ordet "kok".

En eksekveret søgning medfører visning af "facetcounts" eller "groupsummations", hvilket er udtryk for antallet af matchende stillinger vist i parentes efter det enkelte kriterium. Herunder eksempelvis 173 jobopslag beliggende i "Hovedstaden og Bornholm" der matcher angivne kriterier. 

Der kan tillige søges på job beliggende i udlandet og job, der ligger X kilometer fra et postnummers centrum. Sidstnævnte virker kun for jobopslag med geokoder. 

Under "Arbejdsområde" kan borger bore sig ned i hierarkiet. Det på Find Job anvendte hierarki er et tilpasset discoams hieraki til hvilket ESCOstar stillinger (med 21-2) er mappet fladt. Indtil da er det discoamsstillinger, der vises.

Borger kan under "Ansættelsesvilkår" filtrere stillinger på ansættelsesvilkår:

Endvidere kan jobopslag filtreres på deres varighed eller arbejdstid:

Find job - work in Denmark

Work In Denmark har en separat instans af Find Job. På denne instans er Find Job frontend kode i vid udstrækning klonet, men der er lavet tilpasninger, som svarer til WiDK's forretningsbehov. 

Backend fx Søgninger mod Ankiro er ens for de to systemer. I Ankiro har WIDK dog fået deres egnet indeks over eksterne stillingsopslag, som Ankirosuiten i 2021-2 er udvidet med: "ExternalWorkInDenmarkJobJobnet".

De interne jobopslag der udstilles til WIDK ligger i forvejen indekseret, med et flag "IsWorkInDenmarkJob", som bevirker, at disse job kan vises på WIDKs instans af Find Job.

Visningen af Job i STARs systemer bliver efterfølgende således. 

I forhold til afsnittet "Find Job - Jobnet", er hovedfunktionaliteten på WIDK instansen af Find Job identisk: Siden rummer listevisning, kortvisning og detaljeside for interne job. Søgninger foretages mod Ankiro. Det er muligt at oprette en Jobagent - og mailen man modtager, den sendes fra no-reply@workindenmark.dk.

Siden er offentlig tilgængelig, men linkes ikke til fra Jobnet. Vinklen ind er WIDK.dk. Selve URL'en er dog den samme som for Find Job: WIDK instansen initieres blot, når parameteren "&WIDK=true" indgår i URL'en.
Den loginaktiverede funktionalitet på siden fremgår derved ikke, men er ikke blændet af.

I forhold til det eksisterende og ovenfor beskrevne Find Job er der sket en række fravalg: 

• Arbejdsområde er fravalgt. Stillingsbetegnelserne, der ligger til grund, er EscoSTAR funderede (dvs. mappet på ConectURIda), men der eksisterer ikke et engelsksproget hierarki eller stillingsbetegnelser på engelsk i STARs Taxonomy silo. I praksis indekseres det enkelte stillingsopslag derfor ikke med "occupation" (selve koden for stillingsbetegnelsen). Samme gælder for Arbejdsområde (Workarea) og for arbejdsgrupper (Occupations). 
• Konsekvensen af fravalget af Arbejdsområde er, at intellisensen ligeledes er beskåret i funktionalitet.
• Under "Location" er "udlandet" fravalgt som filter. WIDK job er naturligvis beliggende i Danmark.
  
  
  
  
• Filteret Ansættelsesvilkår er slettet.
• Og filteret arbejdstid - "Hours of work" - er tilrettet, således at det kun rummer Fuldtids og deltidsjob - "deltidsjob med timeangivelse" og slider til filtrering på timer er slettet.
  
  
  
• Gem søgning - der kræver login - er ikke tilgængelig
• WIDK logo vises i stedet for Jobnetlogo i øverste venstre hjørne og i foooter, men selve footeren, der linkede til Jobnet sider er slettet. På sigt udarbejdes måske en WIDK footer der peger på WIDK selv. Brugeroplevelsen skal være, at det er WIDK man går ind i og bliver i, så forstyrrende elementer som brødkrummenavigation med links til Jobnet.dk er slettet,
• Cookie consent vises i en engelsksproget udgave, som WIDK har kunne tilpasse med deres egen tekst. Dette skyldes alene, at der ikke er et engelsksproget Jobnet. Kommer der det, vil der her være en udfordring. Cookie Consent er i øvrigt et eksternt tilkøbt system, som der blot refereres til i et script.

En nyudvikling, i forhold til det eksisterende Find job er også sket: Foranlediget af et behov for på WIDK.dk at kunne vise en jobcount, er Find Job controller udvidet med en metode til optælling af summen af interne og eksterne WIDK job. Denne Count caches i en time og udstilles på en URL, så udbyderen af WIDK.dk  kan kalde denne.

Flow Diagram over koblinger, fra oprettelse af jobannonce til publicerede stillinger på Find Job.

Herunder vises diagram over jobopslag, med oprindelse i JobAdService [Erstattes ifm release 2023-3 af ny JobAnnonceService] (interne opslag) eller Ankiro (eksterne opslag), samt deres vej til visning på Jobnets Find Job eller WIDK's instans af Find Job.

Ankiro

AnkiroSuiten er STARs søgemaskine. Batchjob populerer dagligt interne og eksterne jobopslag samt søgbare CV'er til denne, således at snitflader som /wiki/spaces/GI/pages/2392358949 og GUI som Find Job og Automatch kan få data leveret. 

Jobnet Historik

På Jobnet kan borger se sin historik. Historik fremgår i accordions, og hver accordion rummer historik af en specifik type. Eksempelvis loginhistorik, Samtaler osv. Når accordion foldes ud, vises første ti forekomster i skiftevis grøn/hvid linje. Foreligger flere data, så kan de vises via link "Vis flere". Afhængig af type information kan et subset, alternativt det hele, være tilgængelig. Sigtet er at lade borger se informationen med henblik på at kunne hjælpe sig selv. Selvom det hedder "Historik" vil historikken ofte afspejle fremtidige hændelser. Dette er eksempelvis tilfældet ved fravær og fritagelser.

Under Planer vises alle borgers tidligere "Min Plan"-planer. 

Møder viser alle borgers tidligere afholdte møder. Og det specifikke møde linker til siden for afholdte møder, hvor borger kan se mødedetaljer såsom deltagere, tidspunkt, mødeform og aftaler indgået.

Under login kan borger se sin loginhistorik. Har andre logget ind som borger, vil det også fremgå, hvem der har logget ind, og hvornår de har gjort det. Eksempelvis vil en sagsbehandler, via ampportalen, kunne logge ind som "borgeren" og se Jobnet, som det ser ud for den enkelte borger. Loginhistorik for seneste tre måneder er tilgængelig. 

Under ledighedsstatusser kan borger se de hvornår han ved tilmeldinger har været registreret som ledig.  Historikken vises for seneste seneste 3 år.

Under sygdomsregistreringer kan borger se, hvornår han har været sygemeldt de seneste 3 år, og hvem der har foretaget foretaget registreringen. Borger selv, sagsbehandler eller system (hvis eksempelvis det er et batchjob der har afviklet en hændelse sat til fremtidig eksekvering).

Ferieregistrering viser borgers ferieregistrereringer for de seneste 3 år.

Midlertidigt arbejde viser de perioder, som borger har været i midlertidigt arbejde seneste 3 år.

Under CV-søgbarhed fremgår CV-søgbarhedsstatussen, som borgers CV har haft de seneste 3 år. 

Søgt Job som viser de seneste 3 års tilføjelser og fjernelser af borgers "Jeg søger job som" angivelser.

Endelig er der Andre fravær og fritagelser, der ikke er dækket af Sygdomsregistreringer eller Feriefravær. Eksempler på fravær fremgår her: AbsenceTypeIdentifier

Brugerprofil

Under Brugerprofil, som man tilgår ved at klikke på brugerens navn i headeren eller menuen (alt afhængig af breakpoint), der finder man 4 underpunkter:

Personlige oplysninger

Under personlige oplysninger kan borger angive Kontaktoplysninger. Det er ikke krævet for ikke ledige. Der er dog en sammenhæng fra Kontaktoplysninger til både CV og Få besked på SMS og/eller email, som begge kræver angivelse af måde, hvorpå man kan komme i kontakt.

CV kan kun gøres søgbart, når borger kan kontaktes af evt. arbejdsgivere, så for ledige er angivelse af en eller flere kontaktinformationer obligatorisk. Og der kan kun kommunikeres via Få besked på SMS og/eller email, når der er angivet en valid e-mailadresse. En angivet e-mailadresse skal bekræftes, før der sendes kommunikation til den. 

En Midlertidig adresse kan sættes med en start- og en slutdato. Slutdato må maksimalt være 90 dage efter startdato. 

Brugernavn og adgangskode (herunder adgangskode sikkerhed)

Ved oprettelse af account via NemLogin (Se login flow, oprettelse med NemID mv.) bliver borger bedt om at angive et selvvalgt brugernavn og password. Ved oprettelse eksternt (via fx Jobnet.PersonAdnimService.CreateCredentials) oprettes brugernavn og password automatisk i response. 

Borger kan, når vedkommende er logget ind, selv ændre sit brugernavn og adgangskode. Der er forskel på proceduren for at ændre brugernavn/adgangskode, afhængig af måden hvorpå borger logger ind: 

• Er man logget ind med brugernavn og password, skal man angive sin gamle kode for at ændre til ny.
• Er du logget ind med Nemlogin, så kan du angive din nye kode direkte 2 gange, uden at bekræft kendskab til den gamle.
• Uanset inlogningsmåde kan borgeren ændre dit brugernavn, blot sessionen er aktiv. Ingen adgangskode nødvendig.

Få besked på SMS og/eller email

Beskeder er på jobnet inddelt i 4 forskellige segmenter eller kampagner:

• Møder og pligter
• Beskeder fra arbejdsgiver og sagsbehandler
• Gode råd til jobsøgning og uddannelse
• Undersøgelser og feedback

Borger kan tilmelde sig de enkelte kampagner med sin på Jobnet registrerede e-mailadresse eller via NemSMS. 

NemSMS kræver at borger er registreret med et mobilnummer hos NemSMS, der står for valideringen heraf. E-mailadressen angives på Jobnet under Personlige oplysninger og ved angivelse af denne fremsendes en kode, som borger skal indtaste for at verificere sig som e-mailadressens ejer.

Primær service: PersonNotificationReminderService

Slet min adgang

Slet min adgang er kun tilgængelig for dem, der må slette deres adgang. Er man ledig, er det et krav at man er på Jobnet. Derfor vil menupunktet ikke være tilgængelig for ledige. For ikke tilmeldte er det dog muligt, efter angivelse af adgangskode, at slette sin adgang. 

Ved sletning slettes borgers Jobnet account. CV i Jobsearch slettes for nuværende ikke. 

Borgers jobnet account kan ligeledes slettes batchjob, hvilket sker, når borger har været inaktiv på sit login i 18,5 måneder og ikke har reageret på, at varsel om sletning er udsendt. 

Min Plan

På Jobnet kan borger tilgå Min Plan. Planen udarbejdes af sagsbehandler i dialog med borger. Den fortæller, hvilket forløb borger skal igennem for at nå sine mål. Der eksisterer flere plantyper, eksempelvis Jobplan, Uddannelseplan, rehabiliteringsplan, opfølgningsplan osv., der varierer i indhold, alt afhængig af borgers kontaktgruppe og formål. På Jobplanen er sigtet, at borger kommer i arbejde. Det overordnede jobmål udtrykkes ved en eller flere stillingsbetegnelser, og borger vil have krav til job, der skal søges eller aktiviteter, der skal deltages i, for at vejen til målet kan banes. En uddannelsesplan sigter mod at få unge til at at prioritere blandt uddannelser og at skabe et trinvist system, hvor der søges og endelig fås en uddannelsesplads. Unge med uddannelsesplan kan også have et jobmål, hvis de er ledige og åbenlyst uddannelsesparate. 
Når der tales om forskellige plantyper er det vigtigt at holde sig for øje, at der for borgeren i Jobnet aldrig nævnes en plantype. Borgeren kan, afhængig af sin situation, have forskellige planer over tid. Og de enkelte planelementer indgår i disse. En borger kan i sine yngre år have en uddannelsesplan, for derefter på et tidspunkt måske at få en jobplan eller en rehabiliteringsplan.

Planens elementer

Ved ny plan eller ændringer i eksisterende Min Plan, notificeres borger med grøn notifikation på forsiden.

Elementer vedrørende planændringer

Notifikationen leder til selve Min Plan siden.

Første gang borger ser en Plan, vil de imødekommes af følgende grønne boks i toppen af skærmen, som de efterfølgende kan klikke væk. 

Under denne boks (hvis den altså ikke permanent er klikket væk via "Vis ikke denne besked igen") fremgår en anden grøn boks med information om ændringerne på den aktuelle plan. 

Boksen vises første gang borger klikker på Min Plan efter publicering af ny plan. Efterfølgende vil ændringerne på den aktuelle plan kun være tilgængelige via linket "seneste ændringer", hvor ændringerne vil være synlige via en modal, som vist herunder.  

Bemærk: under Min Plan vises kun den aktuelle plan. Alle borgers planer over tid, kan dog altid ses af historikken.

Planens egentlige elementer

Nedenunder elementerne, der omhandler selve ændringen, fremgår de egentlige planelementer. I følgende oversigt er de alle vist, de vil dog ikke alle indgå i en given plan.

Integrationskontrakt elementet

For borgere med integrationskontrakt vises dette element altid øverst. Elementet indeholder et link til Plan-PDF, der for borgere med integrationskontrakt udover planelementerne indeholder selve integrationskontrakten og borgers CV. Har borger integrationskontrakt og indgår CV derved som del af historisk plan, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er det aktuelle CV der indgår. 
Når PDF til borgere med integrationskontrakt dannes, så kan den kaldes med en parameter, der inkluderer en underskriftslinje. Dette fordi integrationskontrakten fysisk skal underskrives af borgeren på jobcenteret.

Jobmål

Borger kan, afhængig af plantypen, kontaktgruppe mv. få forskellige jobmål. I DFDG, hvor målene dannes, er der et regelsæt defineret for hvilke kontaktgrupper og Plantyper der kan have hvilke mål. På Jobnet er det ren visning.

For at nå mit mål, har vi aftalt / Din sagsbehandlers kommentar til dig

Planbeskrivelsesfeltet kan ikke udfyldes for alle borgere.For de borgere, der kan få feltet angivet, vil feltet i Min Plan fremgå under en overskrift "For at jeg kan nå mit mål, har vi aftalt". Har borger dog en uddannelsesplan vil label på feltet hedde: "Din sagsbehandlers kommentar til dig".

Uddannelseselementet

Der er 4 trin, og der vises nu kun ét trin ad gangen. Det fremgår by design ikke for borger, hvor mange trin der er. Eller hvilket trin borger er på. Trinene er i nævnte rækkefølge: 

Valg af uddannelsesønsker, se fx: JOB-114 Som ledig med uddannelsespålæg ønsker jeg i min plan 2.0 at kunne angive mine uddannelsesønsker til min sagsbehandler (trin 1)

Angivelse af uddannelsessteder, se fx. JOB-171 Som ledig med uddannelsespålæg ønsker jeg i min plan 2.0 at kunne angive mine uddannelsessteder til min sagsbehandler (trin 2)

Angivelse af status på optagelse, se fx: JOB-175 Som ledig med uddannelsespålæg ønsker jeg i min plan 2.0 at kunne angive status på optagelse på uddannelse til min sagsbehandler (trin 3)

Beskrivelse af uddannelsepålæg, se fx: : JOB-176 Som sagsbehandler ønsker jeg at kunne informere borgere med uddannelsespålæg om, at jeg har sendt en beskrivelse af deres uddannelsespålæg til deres kommende uddannelsessted (trin 4)

Seneste aftale med jobcenter/a-kasse

Elementet vises, når der foreligger en aftale på plansnitfladen. Der kan haves en aftale med både jobcenter og a-kasse. I det tilfælde vises aftalen med jobcenter først. 

Indsatser og aftaler (bemærk: begrebet indsats har erstattet begrebet aktivitet).

Nedenunder jobmål er elementet, der kaldes tidslinjen. Tidslinjen viser møder, aktiviteter (indsatser), kurser osv. over tid. Default vises 6 måneder tilbage, men borger kan ændre denne indstilling på dropdown, så der vises 3 eller 12 måneder. Med piletasterne kan springes i tid. Ønskes informationen vist i listevisning frem for tidslinjevisning, kan borger i elementet skifte til dette. Valgmulighederne og visningerne tilrettes alt afhængig af breakpoint og i en vis udstrækning Plantypen. 

STAR har valgt, at tidslinjen skal være Plan specifik forstået på den måde, at det ikke er alle registreringer der fremgår, men kun de, der relateres til Plan. Tidslinjen er altså ikke et substitut for kalenderen, hvor fx. borgers Joblogs fremgår. Af tidslinjen fremgår følgende, i nævnte prioriterede rækkefølge: 

• Krav til jobsøgning, hvilket når det forefindes reelt blot er en lang periode, da borger med jobmål hele tiden skal være jobsøgende. Krav til jobsøgning kan forefindes fra både A-Kasse og Jobcenter. /wiki/spaces/GI/pages/1435861783
• Virksomhedsrettede aktiviteter 
• Kursusaktiviteter
• Mentorstøtte
• Personlig assistance 
• Hjælpemidler 
• Socialindsatser
• Sundhedsindsatser 
• Aftaler, dvs. møder med Jobcenter og/eller a-kasse

Nudgende elementer under Plan

Som det eller de nederste elementer i planen fremkommer nogle nudgende elemeter, alt afhængig af plantype og kontaktgruppe. Teksterne hertil ligger i Jobnetkoden. 

Herunder eksempel på en jobplan vist i GUI

Og herunder eksempel på en Uddannelsesplan vist i GUI

Ingen Plan? Menupunktet til plan er tilgængeligt, hvad enten borger har en aktiv plan eller ej. Har borger ingen plan, vises følgende:

Min sag til teamet

For borgere i rehabiliteringsforløb kan forløbet ende i en særlig plan, baseret på de samme elementer, som er gennemgået oven for. På Jobnetsiden er rehabiliteringsforløbet understøttet ved, at borgere i dette forløb får et ekstra menupunkt i topmenuen, kaldet "Min sag til teamet". Under dette menupunkt er relevante punkter for rehabiliteringssagen listet op, alt afhængig af hvilken status sagen har.

I den forberedende del skal borger fortælle om sig selv på Jobnet. Dette sker ved at udfylde et CV, der adskiller sig en smule fra standard-CV'et, som ellers ligger til grund. Endvidere skal borgeren udfylde en screening, kaldet "Min situation". Dette er et spørgeskema, hvor borger profilerer sig selv. 

På bagrund af den forberedende del kommer indstillingen, hvilket er rehabiliteringsteamets indstilling til forløb. Et rehabiliteringsforløb kan fuldstændig afvises med "almindelig indsats". Det kan også falde ud som Ressourceforløb, Fleksjob, Førtidspension, Første jobafklaringsforløb eller Nyt jobafklaringsforløb. Borger kan under "Min sag til teamet" se indstilingen i GUI, ligesom indstillingen kan downloades som PDF. 

Indstilles borger til et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb skal borgeren have en Min plan, der er målrettet deres forløb for at sikre en bedre brugeroplevelse på Jobnet.

Når den koordinerende sagsbehandler har oprettet og eller opdateret borgers Min plan, vil borgeren kunne se disse oplysninger under "Min Plan". De eksisterende elementer bruges. 

I rehabiliteringsregi (Min sag til teamet) bruges snitfladerne: RehabilitationProcessService og RehabilitationRecommendationService

Epics i rehabiliteringsregi: 902 Rehabiliteringsplan

Struktur for Plan

På nær CV-oplysningerne, ligger alle data til Plan i DFDG. Af historiske årsager har Jobnet dog varetaget dannelsen af selve PDF'erne til Min Plan. Derfor udstiller Jobnet en service til dette formål, som af de eksterne kan kaldes via DFDG. DFDG kommer altså med data til planen - jobnet danner og returnerer disse på en PDF.

Sagsbehandler login

Sagsbehandlere fra Jobcenteret kan logge ind på Jobnet som "egne borgere", og A-kassemedarbejdere kan logge ind på Jobnet som deres medlemmer.

Login sker via AmPortalen for Jobcentermedarbejdere og validering af, at sagsbehandleren har lov til at se borgeren sker via DFDG foundation med afsæt i de data, der er på sagsbehandlerens certifikat og det af sagsbehandleren angivne CPRnummer. Alternativt kan login ske via en redirect URL, Jobnet.dk/sagsbehandleradgang, som kan benyttes til formidlingsformål, og som vil lede brugerne til landing page på Jobnet. Sagsbehandlere skal logge på Jobnet med NemID medarbejdersignatur og på Jobnet vælge det konkrete medlem, hvis Jobnet de ønsker at se.

Hensigten med sagsbehandlerlogin er at give sagsbehandlere mulighed for i videst muligt omfang at se Jobnet, som borgeren ser det - altså en ren "kigge adgang". 

Hvor Jobcenter sagsbehandleren må se alt, da de alligevel via deres sagsbehandlersystemer har adgang til samme information, så må a-kasse sagsbehandleren dog kun se udvalgt information. Hvad a-kasse medarbejderen må se, styres af DFDG, da de på baggrund af oplysninger fra certifikatet, filtrerer informationen på de snitflader, som Jobnet har implementeret. 

Det væsentlige ved sagsbehandlerlogin er, at sagsbehandlere - uanset a-kasse eller Jobcenter - ALDRIG via Jobnet må kunne eksekvere hændelser der ændrer data. Dette styres til af Jobnet, hvor der ved eksekverende hændelser kastes en fejl. Muligvis DFDG - i relation til a-kassemedarbejders login - også blokerer hændelser på deres side.

Sagsbehandler login og Jobsøgningsdata

Bevægelser foretaget igennem systemet og events trigget ved sagsbehandlerlogin må aldrig logges som jobsøgningsdata. Det giver skæve billeder og analyser, hvis sagsbehandleres færden logges.

Jobsøgningsdata (tidligere adfærdsdata).

Formålet med indsamlingen af jobsøgningsdata er, at give forskere fra Københavns Universitet rådata til at analysere borgeres færden på Jobnet. Jobnet data krydses med data fra e-indkomstregister og Danmarks statistik mv., så Jobnets bidrag er blot en lille brik i det store spil. 

Der samles data ind om specifikke events. Fx borger logget ind. Borger logget ud. Find Job startet. Find Job afsluttet. Dagpengetællere startet. Find Job startet fra 225-timers reglen eller fra Jeg søger job som. 

Men der samles også data ind om hvad borgeren i en given situation har fået vist på sine forsidekort. Eller hvad borgeren har udført af søgninger på Find Job, herunder hvilke jobopslag der er klikket ind på og interageret med på en måde, hvor man må formode at intentionen er at søge jobbet. 

Data lægges via kode på Jobnet i en database, som BI efterfølgende bearbejder og anonymiserer og udstiller til VOA, som sikrer at data kommer til Danmarks Statistik.

Cookie consent (ved virksomheden Cookie information)

STAR har tilkøbt en ekstern Cookie consent løsning til deres løsninger, til hvilken Jobnet i praksis blot linker ved at inkludere et javascript på siden. For domæner godkendt af Cookie Information vil eksekvering af dette script medføre visning af en Cookie consent modal.

Cookie consent i relation til WIDKs instans af Find Job

Da WIDKs instans af Find Job ligger på Jobnet domænet er det i praksis Jobnets Cookie Consent, der vises og Jobnets cookies, som borger accepterer. Løsningen vises dog med "Locale="EN"" for at initiere den engelsksprogede udgave af modalen. I den engelsksprogede udgave er logo sat op til WIDKs logo og teksten er den engelsksprogede formuleret af WIDK selv. 

Kontaktforløb (møder og frister)

Borgers kontaktforløb dækker borgers kommunikationskanaler og mødeaktiviteter med Jobcenter og evt. a-kasse, frister og straksbooking og kommunikation. Kontaktforløbet er detaljeret beskrevet her: Kontaktforløb, men ridses op i jobnet perspektiv herunder.

Mødeindkaldelselser

Sagbehandler kan indkalde borger til et møde. Sker det vil borger informeres herom ved en modal, der fremkommer som det første efter borgers login. Af modalen fremgår detaljer for mødet og en OK knap. Ved klik på knappen er mødet accepteret, og mødekvittering vises i en ny modal. 

Mødebooking

Under "Planer og aftaler" → "Møder" kan borger se kommende mødeaktiviteter og booke nye møder. Møderne der kan bookes er onlinetilbud udstillet af jobcenteret og målrettet borgeren som modtager, på baggrund af samtaletypen, borgers alder mv. Disse parametre kan styres i plannersystemerne (de eksternes bookingsystemer). Mødebookingprocessen er et flow på 1-3/4 trin, alt afhængig af om borger selv har lov at vælge sagsbehandler på onlinetilbuddet. 
Ved trin 1 vælges mødetypen.

Ved trin 2 vælges sagsbehandler

Ved trin 3 vælges dato og klokkeslet

Ved trin 4 bekræftes mødebooking og "ret og pligt" (hvilket er kontaktgruppe- og mødetype specifikke tekster, der kommer fra Umbraco).

Der afsluttes med kvitteringsside og kvitteringstekst jf. DFDGs response.

Frister

Har borger en frist, vil onlinetilbuddene blive delt i to puljer på forskellige faneblade i bookingflowet. Den ene fane rummer de fristindfriende onlinetilbud. Den anden fane rummer de øvrige tilbud.

Borger notificeres om fristerne som notifikation nummer to på forsiden. Fristnotifikationen vil løbende som deadline nærmer sig blive skærpet i udtryk og sprog. 

De herunder med rødt markerede felter ændrer sig alt afhængig kontaktgruppe. Dagpengemodtagerne afmeldes når frist ikke overholdes, og de mister således deres dagpenge til de atter er tilmeldt, og har indfriet deres frist via straksbooking ved tilmelding. Andre kontaktgrupper afmeldes ikke, men det kan får indflydelse på deres "ydelse". For dagpengemodtagere fremgår elementet "Dine pligter...". Det gør det ikke for øvrige grupper. 

Ved klik på notifikationen ledes borger til bookingflowet, hvor fristen kan indfries. 

Beskedbakke

Beskedbakken på Jobnet er en måde hvorpå STAR/arbejdsgivere/sagsbehandlere kan kommunikere til den enkelte borger eller grupper af borgere. Beskederne kan også oprettes manuelt af BI (hvis det er skræddersyede udtræk, der ligger til grund). Beskeder kan endvidere sendes via LSS. Beskeder kan markeres med "Kan besvares", som vigtige, der kan vedhæftes dokumenter etc. Bemærk, at kommunikationen sker fra system til borger. Borger kan altså ikke selv initiere dialog via beskedbakken. For detaljer om beskedtyper, snitflader anvendt, afsendere mv. se Beskedbakke på Jobnet

Når borger får en besked i beskedbakken, kommer der en notifikation herom på forsiden.

Klikkes på notifikationen vises borgers beskedbakke. 

Af a-siden fremgår på Mine beskeder, hvor mange beskeder man har haft pr. løbende 30 dage.

Ved klik på den enkelte besked kan beskeden læses, og er den sat op til at kunne besvares, vil besvarelse også kunne ske her. Når beskeden har været åbnet, opfattes beskeden som læst, og vil herefter kun kunne genfindes under "Læste beskeder".

Et eksempel på åbnet besked i beskedbakken. 

Tællere

Dagpengetællere

Dagpengetællerne er grafiske elementer på Jobnet, som borger kan interagere med, brødfødt med data af DFDG services, som oprindeligt kommer fra A-kassen. Har borger dagpengetællere eller tællere for supplerende dagpenge fremkommer menupunkter hertil. 

Formålet med Dagpengetællerne er, at give borger mulighed for at følge med i sin opsparede ret til dagpenge og sit dagpengeforbrug samt forventet udløb af dagpengeret og hermed nudge dem til at arbejde flere timer. Når man har anciennitet, har man to års dagpengeret, men det er ikke to kalenderår. Arbejdsløshed kan afbrydes af perioder med fuldtidsarbejde eller perioder, hvor borger tager småjob, og derfor ikke er fuldt arbejdsløs, men blot supplerer lønnen med dagpenge.

Visningen tager udgangspunkt i den dato borger blev indplaceret på med data frem til senest opgørelse af dagpengeforbrug . A-kassen indberetter løbende data og mindst én gang om måneden. Data indberettes fx når der er udbetalt dagpenge eller når evt. arbejdsgiver har indberettet arbejdstimer til SKAT senest den 11. i måneden efter udført arbejde. Jobnet viser blot data. De bearbejdes ikke. Derfor står der også i bunden af tællerne, at borger ved tvivl skal rette henvendelse til a-kassen.

1 års forlængelse

Default tælleren er "1 års forlængelse". Ved 1 times lagt arbejdsindsats, kan optjenes 2 timers forlængelse. Der kan dog højest optjenes 1 års ekstra dagpenge. 

Når borgers 2-årige dagpenge-periode udløber, kan dagpengeperioden forlænges med de opsparede timer. 

Af speedometeret herunder, som er for en fuldtidsforsikret, kan ses, at borger har arbejdet 765 timer og at det giver en forlængelse på 1.530 timer.

2-årig genoptjening

Timer opsparet, kan alternativt anvendes til at genoptjene retten til en ny 2-årig dagpenge-periode - altså en reel ny dagpengeperiode

Når borger har arbejdet 962 timer, kan han vælge at forlænge sin dagpenge-periode med den maksimale periode på 1 års ekstra dagpenge, når den 2-årige dagpenge-periode udløber.

Karens

En karens er en nedsættelse af dagpengeudbetaling med værdien af 1 dags dagpenge. Nedsættelsen sker hver 4. måned regnet fra borgers indplaceringstidspunkt. Karens kan dog godt undgås. Fx skal en fuldtidsforsikret arbejde mere end 148 timer inden for 4-måneders perioden, for at undgå karens. 

Karenstælleren viser altså borger hvilken indsats, der minimum skal lægges, hvis borger skal undgå karens. Af tælleren herunder kan ses, at pågældende borger har arbejdet 76 timer og at der udestår 72 timers registreret arbejdsindsats, før karens bortfalder.

Timeglasset

Timeglasset afspejler, meget symbolsk, at tiden - eller rettere dagpengene - render ud. Af timeglasset kan borger se hvor mange dagpengetimer der er forbrugt. Timeglasset er interaktivt og standen i helholdvis top og bund ændres ved øget forbrug. 

Kan det betale sig at arbejde 51 timer til, hvor tæt er jeg så på 1 års genoptjening? osv. 

Supplerende dagpengetællere

Følgende er eksemplificeret med afsæt i fuldtids forsikret:

Borger har ret til 30 uger med supplerende dagpenge indenfor 104 uger. Af timeglasset kan ses, hvor mange uger, der aktuelt er brugt. Tallene opdateres, hver gang der kommer nye oplysninger fra a-kassen.

Forbrug af supplerende dagpenge

Det kan være svært at holde overblik over forbruget og at holde sig under loftet, når forbrugte uger ældre end 104 uger falder ud, som tiden går.

Der er derfor lavet en simulator kaldet "forbrugslinealen", via hvilken borger kan se sit forbrug over tid og simulere på konsekvenserne af, at tiden går. 

Man kommer til forbrugslinealen ved at klikke på linket 'Klik for detaljer' under timeglasset for forbrugte supplerende dagpenge.

Herunder et eksempel på forbrugslinealen. 

Rammer borger loftet på 30 forbrugte uger inden for 104 uger, kan borger bruge evt. indberettede arbejdstimer bruges til enten

• at genoptjene ret til en ny 30 ugers periode med supplerende dagpenge
• eller til forlængelse af den nuværende periode med 4, 8 eller 12 uger.

Ved mistet ret til supplerende dagpenge, kan borger vælge:

• at fortsætte sin beskæftigelse, men uden at få supplerende dagpenge eller

• at sige arbejde op eller ophøre med din selvstændige virksomhed og overgå til fulde dagpenge. 

Regler for Genoptjening af supplerende dagpenge 

Hvis borger er lønmodtager, skal arbejdsgiver have indberettet et givent antal løntimer eller indkomst i en bestemt periode til indkomstregisteret, før genoptjening af supplerende dagpenge er mulig. Antallet af løntimer er afhængig af, om vedkommende borger er måneds-, uge- eller 14-dages lønnet eller selvstændig erhvervsdrivende.

For at borger kan generhverve retten til 30 uger med supplerende dagpenge, skal nedenstående krav opfyldes:

1. Hvis borger udelukkende er lønmodtager, skal indenfor 12 sammenhængende måneder være indberettet:

   • 6 månedsindberetninger med mere end 146 løntimer i hver,
   • 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer i hver eller
   • 13 14-dagesindberetninger med mere end 68 løntimer i hver

2. Er borger ikke udelukkende lønmodtager, skal vedkommende

   • Have en samlet indtægt som A- og B-indkomst samt skattemæssigt overskud ved selvstændig virksomhed, der for indkomståret udgør et specifikt mindstebeløb. 

Igen: Reglerne er komplekse, Jobnet reagerer blot på data fra snitfladerne, og de repræsenteres i visuelt for borger "flødekanden":

Regler for forlængelse

Forlængelsen af supplerende dagpenge sker på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret samt ikke indberetningspligtig B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer med en omregningsfaktor.

Forlængelsen kan også ske på baggrund af måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder.

Retten til eventuel forlængelse opgøres ved udløb af perioden på 30 uger eller evt. ved udløb af en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge. Det er således dette tidspunkt fra hvilket, man opgør de seneste 12 måneder.

For en lønmodtager, skal arbejdsgiver have indberettet et givent antal løntimer eller indkomst i en bestemt periode. Antallet af løntimer er afhængig af, om borger er måneds-, uge- eller 14-dages lønnet.

For at kunne forlænge med 4 uger gælder følgende:

• 1 månedsindberetning med mere end 146 løntimer
• 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer eller
• 2 14-dagesindberetninger med mere end 68 løntimer
• Ved opgørelsen indgår B-indkomst, som omregnes til timer

Eller

• 1 måneds drift med selvstændig virksomhed uden at have modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder

225 timers reglen (Tællere for borgere på kontanthjælp)

Hvis borger har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal vedkommende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. 
Kun almindeligt ustøttet arbejde tæller med. Deltagelse i virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud tæller ikke med.

Tallene der vises i Jobnet kommer fra DFDG, der har dem fra KMD Aktiv/Kommunernes Ydelsessystem (KY) - der er en omlægning i gang. Det er altså uden logik på Jobnetsiden andet end følgende:

Jobnet viser data, når HasHoursToNudgingSocialAid på JCCS er true. Hvorvidt det er GUI for "Høj ydelse" eller "Lav ydelse" der vises, det afhænger af flaget CurrentAidLevelIsHigh. Er denne værdi true er det GUI for høj ydelse. Er den false er det GUI for lav ydelse. GUI er reelt den samme, men teksterne varierer alt afhængig af, om borger aktuelt er på høj eller lav ydelse. Ved aktuel høj ydelse, så nugdes for at borger lægger nok timer til at forblive på høj ydelse. Ved aktuel lav ydelse, så nudges for at borger skal lægge en indsats, så vedkommende kommer tilbage på høj ydelse. Et alternativt - og for borger mere positivt afkast af at lægge disse timer er jo, at borger måske kommer permanent i arbejde.

Der er ikke umiddelbart et interface til indberetning af data vedrørende 225 timers reglen. Skal man bruge en borger med 225 timers data, må man altså i LSS trække kontanthjælpsmodtagere og se på deres overblikside, om de har 225 timers data. Er der data, vil borger have menupunktet  til "225 timers reglen" under "Planer og aftaler".

Høj ydelse

Herunder hvordan GUI ser ud for borger på "Høj ydelse":

Lav ydelse

Herunder hvordan GUI ser ud for borger på "Lav ydelse":

Services:  JCCS og CounterService

Jobnet for Arbejdsgivere

Fra jobnet.dk forsiden kan man linke til jobnet for Arbejdsgivere, kaldet JobAG:

Primære arbejdsgange

Jobnet understøtter en række arbejdsgange. Arbejdsgangene udføres af de forskellige aktører, enten ved direkte adgang til Jobnet, eller via 3. parts sagsbehandlingsløsninger og administrationsløsninger, der afleverer data til DFDG og videre til Jobnet.

Aktører

De primære aktører som anvender Jobnet er:

1. Borger
   1. Typisk den ledige eller syge borger, borgere inddeles i målgrupper.
2. Sagsbehandler / Jobkonsulent
   1. Sagsbehandler i jobcentret eller Jobkonsulent i a-kassen (kan også være en privat (anden) aktør). Denne aktør har læseadgang til den enkelte borgers Jobnet.
3. Supportmedarbejder / Landssupportmedarbejder
   1. Supportmedarbejder i Jobcentret og i STAR som supporterer de andre aktører i deres brug af STAR’s systemer.
4. Jobcenter leder
   1. Leder i jobcentret.

Anvendelsen er enten direkte via Jobnets brugergrænseflade eller indirekte via eget jobcenter system, som integrerer til Jobnet via webservices udstillet via DFDG.

Forretningsobjekter

Jobnet behandler grundlæggende følgende forretningsobjekt:

1. Jobannonce

Derudover giver Jobnet selvbetjeningsadgang til en lang række forretningsobjekter som ligger i DFDG (Det fælles datagrundlag).

De væsentligste forretningsobjekter herfra er:

1. Tilmelding og målgruppe
2. Min Plan
3. Joblog
4. Fravær og fritagelser
5. Samtaler (Kontaktfoløb og frister)
6. CV (nu Jobsearch silo)

Jobnet behandler en lang række forretningsobjekter, det væsentligste er som omtalt Jobannoncer, der i sig selv består af en lang række entiteter. Andre forretningsobjekter er placeret i DFDG.

Jobannonce

En jobannonce består overordnet af følgende elementer:

• Jobbeskrivelse
• Arbejdssted
• Kontaktoplysninger
• Ansøgningsfrist og starttidspunkt

Figur 4: Datamodel Jobannonce

Øvrige objekter

De øvrige data kommer i væsentlig grad fra DFDG, hvor de indberettes af jobcentre og a-kasser. Ideen er, at Jobnet giver borgeren direkte adgang til at se, hvad jobcentret har registreret i jobcentret samt adgang til med- og selvbetjening.

Forretningsmoduler

Jobnet applikationen er opdelt i en række forretningsmoduler, der understøtter forskellige dele af de forretningsmæssige behov:

• CV-banken
  • Oprettelse og vedligehold af CV
• Jobbanken
  • Oprettelse og udstilling af ledige jobs
• Borger selvbetjening
  • Selvbetjening i forhold til jobcentret
• Info og blanketter
  • Hent information og blanketter
• Administration
  • Administration af adgange, CV’er og jobannoncer

Forretningsmodulerne er overordnet forsøgt tegnet på nedenstående:

Figur 5: Forretningsoverblik

Jobnet består af en CV-bank, en jobbank og et CMS (er ikke en del af udbuddet). Derudover en administrationsportal og en række nuværende og kommende moduler som er beskrevet andetsteds, Jobnet for Jobkonsulenter, Jobnet for Arbejdsgivere. Komponenterne er enkeltvist beskrevet nedenfor.

CV-banken

Oprettelsen af nye brugere foregår i CV-banken. Her registrerer både jobsøgere og virksomheder sig, og det er her, deres grundoplysninger bliver gemt. Virksomhederne registreres på baggrund af deres CVR-nummer, hvor der anvendes en ekstern Webservice (CVR-online).

I CV-banken kan virksomhederne søge i CV’er og kigge på konkrete jobsøgeres CV'er og rette henvendelse til dem om jobtilbud. Arbejdsgiverne kan også etablere en søgeprofil, der laver en automatisk søgning og sender en mail, hver gang der er et nyt CV, der passer til profilen.

Jobsøgere opretter sig som nye brugere via NemLog. Nye arbejdsgivere opretter sig som brugere ved brug af digital medarbejdersignatur.

Jobbanken

Virksomhederne eller jobcentrene kan indtaste annoncer i et særligt indtastningsmodul. Når en virksomhed har indtastet en annonce, sendes jobbet til kvalitetstjek hos Jobnet-supporten, inden det vises i Jobnet og eventuelle andre medier. Kvalitetsproceduren er fuldt understøttet i JGM.

Virksomhederne vælger selv, om jobbet skal mærkes (fx Hotjob[2] eller Fleksjob[3]). Arbejdsgiverne kan lave en søgeprofil og få tilsendt CV'er, når der er nye, der matcher.

Jobsøgerne har en vifte af søgemuligheder, når de skal se efter job i jobbanken. For eksempel kan de søge ud fra:

• Geografi
• Erhverv
• Lokalt job, job i egen kommune og tilgrænsende kommuner
• Job i staten
• Job i udlandet
• Hotjob: job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse.

Jobsøgerne kan også etablere en jobagent, som matcher deres CV elektronisk mod jobannoncer og sender en mail hver gang, der er et nyt job, der passer. Endvidere er der en ”automatch” funktion for jobsøgere, hvor der ved tjek af mine jobforslag foretages en søgning i jobbanken, og på baggrund heraf præsenteres ti jobannoncer på skærmen, der matcher de jobønsker som personen har registreret i tilknytning til sit CV.

I jobbanken kan man også annoncere løntilskudsjob og virksomhedspraktik samt 'Hotjob' - job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse. Alle kan søge i jobbanken uden at være registreret som bruger.

[1] Statistikken er hentet fra https://jobindsats.dk

[2] Hotjob er defineret som stillinger, der ikke kræver særlige kvalifikationer og kan besættes af alle arbejdsløse

[3] Fleksjob er ansættelser på særlige vilkår for personer med varigt nedsat arbejdsevne, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan få eller varetage ansættelse på normale vilkår