/
Tilmelding og afmelding samt målgrupper (kategorisering) - model

Tilmelding og afmelding samt målgrupper (kategorisering) - model


Entiteter

EntitetsnavnBeskrivelse
A-kasse stamregister

Register over borgeres medlemsskab af en A-kasse. Indeholder borgerens nuværende og historiske A-kasse-medlemsskab, samt forsikringsforhold (heltids eller deltidsforsikret). Data forfindes centralt i A-kasse stamregistret.

Afmelding

Afmelding er en angivelse af, at en borger ikke længere er tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende og dermed ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet f.eks. ved beskæftigelse eller Jobcenters og A-kasses vurdering af manglende rådighed (rådighedsvurdering). Der kan desuden ske en teknisk afmelding i systemet ved skift af tilmeldekategori eller ydelse.
En afmelding sker enten ved en registrering af borgeren selv eller af en sagsbehandler, eller i følgende situationer automatisk. 

  • Manglende selvbook af samtaler inden for den frist jobcenteret har givet (kun dagpengemodtagere)
  • Sygdom (ved sygemelding straksafmeldes borgeren med mindre borgeren er ansat med løntilskud) 
  • Ved ydelsesskift, dog kun i nogle tilfælde f.eks. ved skift fra A-dagpenge til uden ydelse.
  • Ved skift i tilmeldekategori, vil dette ske automatisk i systemet.

Indtil 7. december 2019 kunne en person blive automatisk afmeldt ved manglende tjek af jobforslag. Reglerne om Tjek af jobforslag blev ophævet 7. december 2019 i forbindelse med ny hovedlov (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Bekræftelse jobsøgning

Den arbejdssøgendes bekræftelse på, at han/hun er aktiv jobsøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet.

Bemærk at reglerne om bekræftelse af jobsøgning mindst hver 7. dag er afskaffet med LAB forenklingen 1/1 2020. Reglerne blev ophævet pr. 7. december 2019. 

Beskæftigelsessag

Den enkelte borgers beskæftigelsessag. 
Sagen er den, der samler alle beskæftigelsesmæssige oplysninger om en borger. 
En borger kan kun have en sag, der så opdeles i en række perioder med hver sin beskæftigelsesmæssige status.

Beskæftigelsessagen er ikke koblet til en fysisk sag i DFDG, da det er borgerens CPR-nummer, der i DFDG er den fysiske sammenkobling der giver dette sagsbegreb.    

CV

CV for borgeren. Borgeren administrerer og vedligeholder selv sit CV på Jobnet. Et CV er logisk knyttet til den enkelte Jobnetbruger. 

Dagpenge indberetning

Indberetning vedrørende udbetaling af dagpenge til en borger for en given måned.

A-kasse foretager indberetning.

Tilmeldekategori

Den valgte tilmeldingskategori til tilmeldingen. Er nært beslægtet med kontaktgruppen.
Eksempler på tilmeldingskategorier:

  • Dagpenge
  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Overgangsydelse
  • Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
  • Uden Ydelse

Tilmelding

Tilmelding er en angivelse af, om borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Tilmelding kan foretages af borgeren selv på Jobnet eller af jobcentret/A-kassen.

DiscoAMS StillingsbetegnelseLaveste niveau i DISCOAMS.
KontaktgruppeKontaktgruppe er en samlebetegnelse for de grupperinger, som er omfattet af et kontaktforløb eller får en beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Det er dels målgrupper efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) samt andre grupperinger efter denne lov og dels grupperinger efter anden lovgivning (integrationsloven).
Kontaktgruppen er styrende for følgende i registreringsmæssig sammenhæng:
  • Hvilke personkategori borgeren kan tilhøre
  • Om borger i visse tilfælde skal stå tilmeldt eller ej
  • Hvad borgeren må på Jobnet.
  • Kontaktforløbet
  • Fritagelses- og fraværsregistreringer
  • m.v.

Om de enkelte grupper:

  • Kontaktgruppe 1: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 1 (a-dagpengemodtagere).
  • Kontaktgruppe 2: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 2 og 3 (kontanthjælpsmodtagere der ikke er omfattet af introduktionsprogrammet).
  • Kontaktgruppe 3: Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 16, stk. 2. Udgået pr. 1. juli 2016 – der må ikke ske nyregistreringer af denne kontaktgruppe.
  • Kontaktgruppe 4: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 10, og som modtager revalideringsydelse (revalidender).
  • Kontaktgruppe 5: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 10, og som deltager i et forrevalideringsforløb (forrevalidender).
  • Kontaktgruppe 6: Personer som er blevet sygedagpengemodtagere før 5. januar 2015. Udgået pr. 5. januar 2015 – der må ikke ske nyregistreringer af denne kontaktgruppe.
  • Kontaktgruppe 7: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse.
  • Kontaktgruppe 8: Personer, der ikke modtager offentlig forsørgelsesydelse (bortset fra SU) og som har en sag i jobcenteret, herunder personer, som ønsker at stå tilmeldt som arbejdssøgende.
  • Dimittender: Personer, der ønsker at stå tilmeldt som arbejdssøgende i karensperioden før de kan få arbejdsløshedsdagpenge, og som registreres i kontaktgruppe 8.
  • Kontaktgruppe 10: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 9, og som efter gammel eller ny ordning er ansat i et fleksjob eller modtager støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 126 eller § 136.
  • Kontaktgruppe 11: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 8 (personer, der som led i et ressourceforløb modtager af ressourceforløbsydelse).
  • Kontaktgruppe 12: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 4 og 5 (modtagere af uddannelseshjælp).
  • Kontaktgruppe 13: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 7 (personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, eller er i et ansættelsesforhold under jobafklaringsforløbet).
  • Kontaktgruppe 14: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 11 (personer under folkepensionsalderen med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde er opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet (førtidspensionister).
  • Kontaktgruppe 15: Personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til. Personer, der ansættes på fuld tid og ikke samtidig modtager f.eks. supplerende dagpenge eller kontanthjælp.
  • Kontaktgruppe 16: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 13 (personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats og som ikke modtager en forsørgelsesydelse).
  • Kontaktgruppe 17: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr.12 (personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven). Omfatter også personer, der efter afsluttet selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram fortsat har ret til danskuddannelse, jf. integrationslovens § 16, stk. 10.
  • Kontaktgruppe 18: Selvforsørgede flygtninge og familiesammenførte udlændinge (integrationslovens § 2, stk. 2-4) omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og ikke er i beskæftigelse, jf. integrationslovens § 16, stk. 4, jf. § 23, stk. 6. Kontaktgruppen omfatter også SU-modtagere eller personer som forsørges af andre eller sig selv f.eks. pga. formue.
  • Kontaktgruppe 19: Indvandrere (integrationslovens § 2, stk. 6) omfattet af introduktionsforløbet (integrationslovens § 24 c), og som ikke er omfattet af kontaktgruppe 18.
  • Kontaktgruppe 20: Beskæftigede, der modtager indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 161, kap. 25 eller 28 eller modtager personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv samt beskæftigede flygtninge og familiesammenførte udlændinge (pligt til danskuddannelse efter integrationslovens § 16, stk. 4, jf. § 21 eller § 16, stk. 7).
  • Kontaktgruppe 21: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 23 (Personer, der har uddannelsesaftale som voksen – voksenelev).
  • Kontaktgruppe 22: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 22 (personer, der er ansat som jobrotationsvikar).
  • Kontaktgruppe 23: Personer omfattet af lov om seniorjob (personer, der er ansat i seniorjob efter lov om seniorjob).
  • Kontaktgruppe 24: Personer (fra beskæftigelse) omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 6 (Personer fra beskæftigelse, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge).
  • Kontaktgruppe 25: Personer (fra ledighed) omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 6 (Personer fra ledighed, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge).
  • Kontaktgruppe 26: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 2 og 3, der modtager overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik som jobparat eller som aktivitetsparat, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
  • Kontaktgruppe 27: Personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 (flygtninge) samt § 2, stk. 3 (familiesammenførte udlændinge til en flygtning), der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationslovens § 16, stk. 1.
  • Kontaktgruppe 28: Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 6, nr. 4, der modtager overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik som er åbenlyst uddannelsesparat, som øvrig uddannelsesparat eller som aktivitetsparat.
  • Kontaktgruppe 29: Personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslovens § 16, stk. 2, der modtager overgangsydelse efter integrationsloven).
Dagpenge indberetningIndberetning vedrørende udbetaling af dagpenge til en borger for en given måned.

A-kasse foretager indberetning.

JobønskeDe jobønsker borger har i forbindelse med tilmeldingen.
Personkategorisering (visitation)Borgerens evt. personkategori ud fra vedkommendes arbejdsmarkeds/uddannelsesmæssige relevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. 
Personkategorisering regler (visitation)Definerer hvilke specifikke visitationsregler, der er knyttet til de enkelte kontaktgrupper.
Eksempelvis skal en
  • A-dagpengemodtager vil ikke have en visitationskategori
  • En kontanthjælpsmodtager, overgangsydelsesmodtager eller modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse kan være Jobparat eller Aktivitetsparat
  • En Uddannelseshjælpsmodtager eller en overgangsydelsesmodtager med uddannelsespålæg kan være Åbenlyst uddannelsesparat, Uddannelsesparat  eller Aktivitetsparat.
  • En sygedagepengemodtager kan være i sygedagpengekategori 1, 2 eller 3

Sammenhæng

Fra entitetTil entitetDefinition af relation
A-kasse stamregisterTilmeldingBorgerens specifikke medlemskab af en A-kasse. Det er stamregisteret der indeholder medlemsoplysningerne.
BeskæftigelsessagTilmeldingBorgerens til og afmeldinger.
Bekræftelse jobsøgningTilmelding

Borgeren har bekræftet at denne er aktivt jobsøgende.

Reglerne herom blev ophævet 7. december 2019.

CVTilmelding

Det CV fra borgeren der er knyttet til tilmeldingen.

Dagpenge indberetningTilmeldingIndberetning fra a-kassen vedrørende dagpenge data i forhold borgeres  tilmelding som arbejdssøgende.
KontaktgruppeTilmeldingDen kontaktgruppe borger placeres i som følge af tilmeldingen.
JobønskeTilmeldingJobønske der knyttet til tilmeldingen.
JobønskeDiscoAMS StillingsbetegnelseESCOSTAR  stillingsbetegnelse(rne) på jobønsket (-erne)
TilmeldingAfmeldingNår en tilmelding afsluttes udløses en afmelding.
BeskæftigelsessagPersonkategorisering (visitation)Borgeres personkategori (visitation).
Personkategorisering regler (visitation)Personkategorisering (visitation)De regler der bestemmer hvilke personkategori (visitation) en borger kan få.
Personkategorisering regler (visitation)KontaktgruppeDe kontaktgrupper, der er styrende for regler, der kobler  hvilke personkategorier (visitation), der er lovlige på en kontaktgruppe.

Primære services

Tilmelding som jobsøgende via selvbetjening på Jobnet

Hvis man ikke er tilmeldt og ikke har en kontaktgruppe kan man tilmelde sig.

Følgende kontaktgrupper kan tilmelde sig som jobsøgende via selvbetjening på Jobnet medmindre de er tilmeldte i forvejen:

1 Dagpengemodtager
2 Kontanthjælpsmodtager (jobparat)
8 Uden ydelse
12 Modtager af uddannelseshjælp (åbenlyst uddannelsesparate)
14 Førtidspensionister
15 Kompensation til handicappede i beskæftigelse
16 Unge u. 18
17 Selvforsørgede, ikke i beskæftigelse
18 Selvforsørgende udlændinge omfattet af program efter INL
19 Indvandrere omfattet af introduktionsforløbet
20 Beskæftigede
21 Voksenelever
22 Jobrotation
26 Overgangsydelsesmodtager efter LAB (jobparate og åbenlyst uddannelsesparate)
27 Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager efter INL
28 Uddannelsespålæg - Overgangsydelsesmodtager efter LAB
29 Overgangsydelsesmodtager efter INL

Der er derudover det krav til personkategorien/visiteringen, at borger ikke må være aktivitetsparat eller (alm.) uddannelsesparat samt at borger har personstatus 1 - Registreret med bopæl i dansk folkeregister eller 60 - Ændret personnummer (hvilket udelukker bla. grænsegængere).

Kontaktgrupperne 14 – 21 kan alene kan tilmelde sig ’Uden ydelse’, og at de forbliver i kontaktgruppe 14 – 21

Derudover så må borgere med et af følgende fravær ikke tilmelde sig som jobsøgende:

  • Under 18 og uden forældre med forsørgelsespligt (fravær id 6) - (removalcause id 33 - ændret ydelseskategori)

  • Kan ikke få førtidspension eller folkepension (fravær id 7) - (removalcause id 33 - ændret ydelseskategori)

  • Barsel (fravær id 8) - med afmeldeårsag barsel (removalcause id 7 - barsel)

  • Sygdom - sygemelding (fravær id 11) - afmelder dog ikke personer ansat med løntilskud

  • Pasning af egne børn (fravær id 19) - (removalcause id 19 - Afmeldt - fritaget for tilmelding)

  • Pasning af egne syge m.v. (fravær id 20) - (removalcause id 19 - Afmeldt - fritaget for tilmelding)

  • Værnepligt (fravær id 21) - (removalcause id 6 - Værnepligt)

  • Særlig øvrige (fravær id 22) - er dog allerede afmeldt

  • Sorgorlov (fravær id 79) -  (removalcause id 19 - Afmeldt - fritaget for tilmelding)