Ydelsesudstilling.FeriedagpengeService (2023-4)



Servicen er én af flere FLEUR services.

Service til indberetning af perioder med feriedagpenge.

Udskilt fra UnemploymentFundPaymentService (der indeholdt både dagpenge, perioder med EØS-dagpenge, efterløn og perioder med feriedagpenge (FLEUR - Forsikrede Ledige Efterløn UdbetalingsRegister)).

Forretningsbeskrivelse

Indberetning, sletning og udstilling af perioder med feriedagpenge.

Det er kun a-kasser, der kan indberette via FLEUR.

A-kasser kan kun slette egne indberetninger

Hvis to a-kasser indberetter udbetalinger for samme måned, skal begge indberetninger gemmes af hensyn til kontrol for fejludbetalinger

Hvis der ikke findes data vedr. udbetaling af dagpenge returneres en tom liste.

DFDGs sletning af oplysninger

DFDG sletter indtil videre ikke FLEUR-oplysninger, når de når en vis alder. Dette skyldes hensynet til reglerne om arbejdsløshedskassernes pligt til at opbevare dokumentation for forbrug af retten til dagpenge, jf. bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration.

Der skal senere i samarbejde med a-kassernes tages stilling til, hvor gamle oplysningerne og de enkelte oplysningstyper i FLEUR skal være, inden de kan slettes.

Opdatering af oplysninger fra et medlems tidligere a-kasse

Et medlems tidligere a-kasse kan indberette opdateringer til perioder forud for medlemmets overgang til en anden a-kasse.

CPR-skiftere

Nye DFDG forretningsdomæner

For de nye DFDG forretningsdomæner gælder:

  • I nye DFDG forretningsdomæner flyttes data (pegepinden til data) til at være borgers aktuelle cpr,nr, når borger skifter cpr.nr
  • I nye DFDG forretningsdomæner kan der alene registreres og opdateres data ved kald med borgers aktuelle cpr.nr
  • Fra 2023-3:
    • Ved opstart af nye DFDG forretningsdomæner indlæser STAR data fra den ældre del af DFDG i det nye forretningsdomæer uanset borgers CPR-status (bl.a. af hensyn til aflevering af data til Rigsarkivet) og af hensyn til bl.a. jobcentres og a-kassers behov for at kunne læse historiske data om en borger eller et medlem)
    • Serviceaftagere kan hente/læse data i de nye forretningsdomæner uanset om der kaldes med borgers aktuelle eller historisk cpr nr - også hvis borger er død.
    • For de allerede opstartede DFDG forretningsdomæner foretages efterkonvertering / indlæsning af data for de CPR-statusser som i første indlæsning blev udeladt, således at databestanden er komplet.
    • Ved registreringskald til nye DFDG forretningsdomæner med ikke-aktuelt CPR nummer kaster DFDG (ny) fejlkode med oplysning om at borgers aktuelle cpr nr skal anvendes (frem for nuværende brug af fejlkode om at cpr nr ikke findes) - fejlkode 9460 - "Det er ikke tilladt at registrere oplysninger på borgers ikke-aktuelle personnummer"
  • Fra 2023-4
    • I servicen Virksomhedsindsats.PersonStatusService (version 1). GetPersonStatus er der fra 2023-4 releasen foretaget ændring i ansvarligJobcenterKode - Feltet vil fremover bestå af myndighedskode og organisationstype.

DFDG (classic)

For den ældre del af DFDG, der ikke er omlagt til nye DFDG forretningsdomæner, gælder:

  • I DFDG (classic) forbliver data (som hidtil) på det cpr.nr., hvor registreringen oprindeligt er sket
  • Fra DFDG (classic) kan data udlæses på det cpr.nr hvor registreringen oprindeligt er sket
  • Det er muligt for aftagerne at opdatere allerede registrerede data i DFDG (classic) ved kald med ikke aktuelt cpr nr fsva data registreret på det pågældende cpr.nr, det gælder fx afslutning af allerede registreret fravær og lukning af borgers kontaktgruppe
  • Ved registrering / opdatering af data med brug af ikke aktuelt cpr nr., dannes afledte WSRM'er / webservicebeskeder på dette ikke-aktuelle cpr.nr
  • For SOAP services, som stiller igennem til REST services i en overgangsperiode (såkaldte converters), vil det ikke være muligt at opdatere på gammelt personnummer, da data bor i de nye forretningsdomæner, hvor alene aktuelt cpr nr kan anvendes ved registrering / opdatering

Sikkerhedsattributter

Servicen anvender de nye sikkerhedsattributter - og vil derfor fremgår kaste fejlkode 4575 "You are not authorized", hvis servicen kaldes af en aftagertype, der ikke har rettighed til at kalde den pågældende servicemetode. 


Link til forretningsbeskrivelser 

 

Found 0 search result(s) for FeriedagpengeService.

Metoder

CreateFeriedagpengeperiode (tidl. CreateHolidayBenefitsPaymentData)

Metode til indberetning af data vedrørende udbetaling af feriedagpenge til en borger for en given periode. Det er kun a-kasser, der kan indberette oplysninger omkring  egne medlemmer og egne tidligere medlemmer.

Hvis to a-kasser indberetter udbetalinger for samme måned, gemmes begge rækker.

Tidligere indberetninger overskrives ikke. Hvis en indberetning skal rettes, skal man slette og og efterfølgende lave en korrekt indberetning.

Indberetningen skal modsvarer ny ferielov og de nye ferieårsperioder med tilhørende indberetningsperioder. Valideringen gælder, at den indberettede periode skal være indeholdt i det angivne ferieår (FerieafholdelsesAar (tidl. ReportingYear)). Der er ingen validering på hvor lang tid efter ferieafholdelsen man kan indberette.

Ferieår
FerieafholdelsesAar
(tidl. ReportingYear)

Startdato afholdelse

Slutdato afholdelse

19201901-05-201930-04-2020
20/20202001-05-202031-08-2020
20/21202101-09-202031-12-2021
21/22202201-09-202131-12-2022

Ferieåret 20/20 indeholder feriedagpengedage afholdt i perioden 1.5.2020 til 31.8.2020 – udbetalt og indberettet i perioden 20.4.2020 til 30.6.2021.

Ferieåret 20/21 indeholder feriedagpengedage afholdt i perioden 1.9.2020 til 31.8.2021 + nogle af feriedagpengedagene afholdt i perioden 1.9.2021 til 31.12.2021 – udbetalt og indberettet i perioden reelt 1.10.2020 til 28.2.2022

Ferieåret 21/22 indeholder feriedagpenge afholdt i perioden 1.9.2021 til 31.8.2022 + nogle af feriedagpengedagene afholdt i perioden 1.9.2022 til 31.12.2022 – udbetalt og indberettet i perioden 1.9.2021 til 28.2.2023

2023 og efterfølgende år vil følge mønstret fra 2021 og 2022.

For at det er muligt at kende det præcise antal afholdte feriedagpengedage i en periode, der ikke starter på en mandag, og også for folk med weekendarbejde, anvendes feltet Feriedage (tidl. VacationDays), som skal udfyldes med antallet af afholdte feriedagpengedage i den indberettede periode. DFDG valideres på, at der i feltet indberettes et positivt antal feriedagpengedage.

Decimalfelter gemmes med 2 decimaler

Der er en lang række felter i servicen som formatmæssigt giver mulighed for decimaler. Der gemmes 2 decimaler i DFDG.


Eksempel / Spørgsmål/svar

Spørgsmål

Hvilket år skal skal man angive for en ferieperiode afholdt i november 2021? 

Er det ligemeget, om a-kassen angiver 2021 eller 2022 for en ferieperiode afholdt i november 2021?

Svar

De feriedagpenge a-kassen udbetaler til ferien i november 2021 er optjent i enten ferieåret 20/21 eller ferieåret 21/22 og a-kassen skal angive hvilke feriedage, det er a-kassen udbetaler.

Dvs. hvis medlemmet holder 5 dages ferie i november 2021 og der på opgørelsestidpunktet var 3 feriedagpengedage til rest fra ferieåret 20/21, så anvendes disse først, da de forældes først.

For den givne ferie i eksemplet skal der altså indberettes en perioden på 3 dage med ferieåret 20/21 og 2 feriedagpengedage med ferieåret 21/22.

GetFeriedagpengeperioderForAar (tidl. GetHolidayBenefitsPaymentDataByYear)

Metode til at hente de indberettede data vedr. feriedagpengeudbetaling for en given borger for et givet ferieår. Det er kun STAR og a-kasser, der kan hente oplysninger, hvor a-kasser kun kan hente oplysninger for egne medlemmer og egne tidligere medlemmer.

Der er kun for indberetninger fra og med version 3 af servicen, at output returnerer det antal feriedagpengedage, der er afholdt i den returnerede ferieperiode.

DeleteFeriedagpengeperiode (tidl. DeleteHolidayBenefitsPaymentData)

Metode til sletning af en indberetning vedrørende udbetaling af feriedagpenge. 

Det er kun den oprindeligt registrerende A-kasse, der kan slette en indberetning.

Hvis en allerede slettet ferieperiode forsøges slettet på ny kastes fejlkode 4589 om at den anvendte identificer ikke kendes af systemet.

Generelt om Create-operationer og andre skrive-operationer, der fejler

A-kasser (eventuelt i samarbejde med deres leverandør) følger op på indberetninger, der afvises af DFDG.

A-kassen (eventuelt i samarbejde med deres leverandør) retter i nødvendigt omfang i egne systemer eller opretter fejlsager (Fogbugz) til STAR (ved Systemforvaltningen), hvis der vurderes at være tale om at fejl i STARs systemer er årsag til afvisning af indberetningen.