Baggrund
Modernisering
STAR står overfor en teknisk modernisering af STARs system/applikations portefølje, som følge af blandt andet “end-of-life teknologi”, som får betydning for alle aftagere, som benytter JobAdService.
Moderniseringen betyder, at:
Jobannonceoprettelse flyttes til et nyt ”forretningsdomæne”: ”Virksomhedsindsats”, og indlejringen i Jobnet forsvinder.
En række service løftes fra SOAP til REST[1] for at sikre et tidssvarende softwarefundament ved brug af nyere standarder.
Styrkelse af det generelle sikkerhedsniveau ved at bruge funktionscertifikater i stedet for login med brugernavn/adgangskode.
I dag er jobannonceoprettelse placeret som en del af Jobnet, hvor JobAd-data udstilles via JobAdService, der benytter SOAP (Simple Object Access Protocol).
I forbindelse med moderniseringen vil jobannonceoprettelse blive flyttet til forretningsområdet Virksomhedsindsats i DFDG, og JobAdService blive omskrevet til REST (Representational State Transfer). Derudover “fordanskes” alle forretningsnavne i webservices, og webservicen ændrer dermed navn til JobannonceService.
Webservicen er planlagt til at blive teknisk moderniseret i løbet af release 2023-1 (d. 02-01-2023) til release 2023-3 (d. 18-09-2023), hvor STARs egne systemer/applikationer sammen med eksterne aftagere, af eksisterende JobAD-data (JobAD webservice) skal skifte over til at få data fra et nyt forretningsområde - udstillet af DFDG (Det Fælles IT-baserede Datagrundlag) fra release 2023-3 (d. 18-09-2023).
Styrkelse af sikkerhedsniveauet - brug af certifikater
STAR vil i forbindelse med moderniseringen kræve funktionscertifikater til kald af JobannonceService.
I forhold til BEK nr. 1178 af 25/11/2019 (Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.) § 23 er opslag/indlæggelse af stillingsannoncer på Jobnet og Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG) vederlagsfrit og moderniseringen af ny JobannonceService ændrer ikke på dette forhold.
I samme bekendtgørelse angives login-krav for brugerne.
I forbindelse med moderniseringen af STARs it-portefølje vil STAR øge sikkerhedsniveauet ved brug af JobanonceService og derfor overgå til OCES-standarden (Offentlig Certifikater til Elektronisk Service), som er en fælles offentlig standard for de certifikater, der er en hjørnesten i infrastrukturen til digital signatur. Med OCES-certifikatet er der garanti for, at alle almindelige transaktioner mellem myndighed og bruger foregår tilstrækkeligt sikkert.
Tilgang
STAR har valgt følgende tilgang :
Tidlig og løbende kommunikation med eksterne aftagereDen løbende kommunikation med eksterne vil ske via opdatering af denne samt andre tilhørende (over /nabo) sider.'Versionshistorik af betydning for eksterne”bliver benyttet til at give eksterne aftagere information om, hvad der er ny kommunikation.
Gennemsigtighed i forhold til, hvordan STAR selv har tænkt sig at løse opgaven i forhold til de applikationer, som STAR har, der integrerer med data fra JobADMuliggøre for hhv. STAR interne applikationer/systemer og eksterne aftagere at kunne gå tidligt i gang med opgaven.