Arbejdsmarkedsportalen er under nedlukning. Arbejdsmarkedsportalen anvendes i dag af

• Supporten i STAR
• A-kasser
• Jobcentre
• A-kassernes og kommunernes it-leverandører
• STARs systemforvalter til administration og fejlsøgning af WSRM-beskeder (WSRM-valideringstool)
• STARs systemforvalters overvågning af batchjob i det fælles datagrundlag (DFDG)

Formålet med Arbejdsmarkedsportalen var oprindeligt at understøtte sagsbehandlingen i Arbejdsformidlingen (AF) og senere staten i jobcentret i forhold til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige.
I de følgende afsnit beskrives kort eksempler på den overordnede forretningsfunktionalitet (afsnit 3.1) og de forskellige aktørers aktuelle anvendelse af Arbejdsmarkedsportalen (afsnit 3.2)

Overordnet forretningsfunktionalitet

AMP er en webapplikation, der tilgås via https://bm.amportal.dk. For at logge på AMP skal der anvendes medarbejdercertifikater eller NemId Erhverv. Det forudsættes endvidere, at brugeren er oprettet i AMP'ens adgangssystem.
Afhængigt af, om det fx er STAR, et jobcenter eller en a-kasse, der logger på AMP'en er der forskellige menupunkter, der ud over myndighedstype også afhænger af de konkret tildelte roller til den enkelte bruger.
Der vises i de efterfølgende afsnit en række eksempler på, hvordan skærmbillederne ser ud – og hvilke oplysninger, der indgår på siderne.

Logon-side

Login til produktionsmiljøet: https:
amportal.bm.dk:

Forside for STAR

Jobcenter brugere har som oftest følgende menupunkter til rådighed:

A-kasse brugere har som oftest følgende menupunkter til rådighed:

Login og brugeradministration

Personoverblik

Tilmelding

Fravær

Registrering af afholdte samtaler

Kategorisering

Forsørgelseshistorik

De forskellige aktørers anvendelse af AMP

Supporten i STAR

Supporten i STAR anvender AMP til sagsudredning i forbindelse med borgerhenvendelser og henvendelser fra de professionelle brugere af det DFDG. Dette gælder særlig for de områder, der endnu ikke er understøttet i Landssupportsystemet (LSS) eller i JobKon.
Supporten i STAR anvender endvidere AMP i forbindelse med kundetest af kommende releases. Dette gælder særlig for de områder, der endnu ikke er understøttet i Landssupportsystemet (LSS) eller i JobKon.
Supporten i STAR anvender også AMP til brugeradministration, herunder adgangs- og rollestyring.
Det er også i AMP, at Supporten i STAR kan se de sms'er og mails, der er sendt til borgerne ifm. Huskeservice.

A-kasserne

A-kasserne anvender Arbejdsmarkedsportalen til til- og afmelding af ledige dagpengemodtagere som jobsøgende.
A-kasserne kan endvidere registrere og opdatere visse former for fravær, fx syge- og raskmelding og midlertidigt arbejde for dagpengemodtagere.
A-kasserne kan i Arbejdsmarkedsportalen endvidere se overblik over den digitale kommunikation mellem jobcentret og a-kasserne.
A-kasserne anvender i stigende grad DFDGs webservices frem for Arbejdsmarkedsportalens brugergrænseflade.

Jobcentrene

Jobcentrene anvender i dag AMP i begrænset omfang. Bl.a. i forbindelse med tilmelding af personer omfattet arbejdsfordeling efter reglerne om supplerende dagpenge, idet der i de kommunale jobcenter-løsninger ikke kan ske tilmelding som jobsøgende for andre end en kommunes egne borgere.
Jobcentrene kan i Arbejdsmarkedsportalen endvidere se overblik over den digitale kommunikation mellem jobcentret og a-kasserne.
Jobcentene kan anvende en række andre funktioner i AMP. Bl.a. til- og afmelding, registrering af afholdte samtaler, kategorisering. Dette sker dog alene i meget begrænset omfang, da sådanne registreringer i udgangspunktet foretages i jobcentrets egne fagsystemer.

A-kassernes og jobcentrenes egne it-leverandører

Herudover anvendes AMP til sagsbehandling og sagsoplysning i forbindelse med supporthenvendelser til de kommunale it-leverandørers egne og til testformål. I forbindelse med support anvendes AMP bl.a. til at kontrollere, om en persons beskæftigelsestilstand i AMP (DFDG) svarer til tilstanden i jobcentrets fagsystem – eller om en evt. uoverensstemmelse kan være årsag til fejlmeddelelser ifm. registreringer i jobcentrets fagsytem.

STARs systemforvalter

STARs systemforvalter anvender en række backend-funktioner til overvågning af WSRM-beskeder, der er lagt på kø til serviceaftagernes afhentning. Der er endividere funktioner til at foretage manuelle fejlrettelser af WSRM-beskeder, der fejler, og som derfor blokerer for serviceaftagernes afhentning af WSRM-beskeder.
STARs systemforvalter kan i Arbejdsmarkedsportalen også overvåge batchjob og herunder se statusmeldinger og fejlbeskeder for de forskellige batchjob, der afvikles

Forretningsobjekter

Sag og kontaktgruppe, ydelse

Baggrund

Beskæftigelsessagen er den centrale entitet i beskæftigelsesområdets it-systemer. Når en borger har en sag betyder det, at borgeren er kendt i jobcentret og at der kan foretages registreringer på borgeren. Sagen findes imidlertid ikke som en konkret entitet i den centrale it-understøttelse i AMP (DFDP), men er et overordnet logisk begreb, der binder datamodellen sammen.
Den implicitte sag har altid en kontaktgruppe. Dermed bliver kontaktgruppe det centrale begreb for borgerens indplacering i den centrale it-understøttelse. Kontaktgruppen registreres som det første, når borgeren kommer i kontakt med beskæftigelsessystemet. Kontaktgruppen er en gruppering, som til sammen favner den samling af borgere i et jobcenter, som lovgivningen angiver, at der skal følges op på, dvs. som har et kontaktforløb i henhold til reglerne for den enkelte gruppe.
Begrebet konstituerer således kontaktforløbet mellem jobcenter og borger – og fsva. dagpengemodtagere det fælles kontaktforløb mellem jobcenter, a-kasse- og dagpengemodtagere.
Alle med kontakt til et jobcenter er i en kontaktgruppe. Kontaktgruppe samler de kontaktrelevante objekter fra lov om en aktiv neskæftigelsesindsats (LAB) - målgruppe, tilmeldekategori, match- og visitationskategori og forsørgelseskategori.
Hver forekomst af kontaktgruppe, er dermed et udtryk for, at der for netop denne gruppe, er forskellige regler for beregningsgrundlaget ifm. rettidighed/rådighed mm.
Kontaktgruppen vil for nogle forekomster være lig en LAB målgruppe, og for andre være lig et udsnit af en LAB målgruppe eller anden lovgivning, fx sygedagpengeloven, integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik.
Kontaktgruppen bliver oprettet ved første registrering af borgeren i DFDG, hvad enten denne registrering sker fra de kommunale sagsbehandlingssystemer, a-kasser eller af borgeren selv via Jobnet.
Et andet centralt begreb på beskæftigelsesområdet er ydelse. DFDG er dog ikke dataejer for ydelsesdata, men modtager disse asynkront fra de forskellige ydelsessystemer (ydelsescentret i kommunen og a-kasserne). Derfor spiller ydelse ikke en ligeså stor rolle som kontaktgruppe i DFDG. Ydelse udtrykkes i DFDG dels gennem kontaktgruppe (der kan mappes entydigt fra kontaktgruppe til ydelse Dog med undtagelse af flexjobvisiteret, der både kan modtage ledighedsydelse og kontanthjælp., men ikke fra ydelse til kontaktgruppe) og endvidere gennem tilmeldekategori (se tilmelding).
Der er mange valideringer og forretningsregler bundet op på kontaktgrupper. Se datarum under Releasedokumentation/Webservice dokumentation/Fritagelser per målgruppe. DFDG skifter automatisk kontaktgruppe i flg. situationer:

• Tilmelding, kontanthjælp eller dagpenge.
• Skift til Tilmeldt uden ydelse, fx ved manglende bekræftelse af aktiv jobsøgning.
• Overgang mellem fleksjobvisiteret og fleksjobansat.

Implementering

Kontaktgruppe registreres gennem PersonRegistrationService: CreateContactGroup. Kontaktgruppe registreres derudover på baggrund af tilmeldingen UnemploymentEnrollmentService, hvor værdien ClientCategoryTypeIdentifier (tilmeldekategori) entydigt kan oversættes til kontaktgruppe. Dette gælder dog kun for kontaktgrupper, der skal stå til rådighed (ledige).

Tendenser, roadmap

Primo 2015 er DFDG udvidet med en række nye kontaktgrupper. Dette er sket i forbindelse med sanering af forskellige indberetningskanaler for deltagelse i aktiveringstilbud og andre aktiviteter således, at Min Plan og aktiveringstilbud m.v. fremgår alene indberettes online via PlanService og ActivityService.
Min Plan og aktiveringstilbud er ikke implementeret i AMP brugergrænsefladen.

CV og tilmelding

Baggrund

De borgere, der har kontakt med Jobcenteret, kan groft Der findes derudover forrevalidender, revallidender m. fl. For flere detaljer se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. opdeles i følgende grupper:

1. Arbejdsmarkedsparate dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere (visitationsgruppe jobparat), uddannelseshjælpsmodtagere (visitationsgruppe åbenlyst uddannelsesparate)
2. Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (visitationsgruppe aktivitetsparat) og ikke åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (visitationsgruppe uddannelsesparat og aktivitetsparat)
3. Syge
4. Fleksjobvisiterede

For at være i gruppe 1 skal man stå til rådighed for arbejde. Dette kræver, at tre forhold er opfyldt. Dels at man er tilmeldt (meldt ledig), dels, at man har et tilgængeligt, digitalt CV, og dels, at man dokumenterer sin jobsøgning i en digital joblog..
Tilmeldebegrebet stammer tilbage fra AF-tiden, hvor alle ledige (uanset ydelse) skulle tilmelde sig AF-kontoret.

Implementering

Tilmeldingen foregår gennem UnemploymentEnrollmentService. Tilmelding kan foretages af borgeren selv på Jobnet, hvilket ca. 70 % vælger at gøre. Derudover kan tilmeldingen ske fra jobcenteret og a-kassen. Tilmeldingen har en del valideringer og sideeffekter. Hvis den ledige ikke har et CV i forvejen, så medfører tilmeldingen, at der oprettes et provisorisk CV.
CV'et er ejet af Jobnet, men udstilles via DFDG til sagsbehandlersystemerne og på JobKon.
Jobnet indeholder ikke følsomme persondata, herunder CPR, hvorfor CV-nummeret anvendes til at identificere borgeren fra Jobnet over for DFDG. Sammenknytningen mellem CV-nummer og CPR sker ved tilmelding.

Tendenser

Tilmeldingens centrale betydning er som sagt en arv fra AF-systemet, der udelukkende tog sig af de arbejdsmarkedsparate.
STAR har de seneste år åbnet Jobnet for selvbetjening for andre målgrupper end tilmeldte ledige. Bl.a. i forhold til ledige fleksjobvisiterede, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og syge. Tendensen går i retning af at gøre selvbetjeningsmuligheder tilgængelig for flere målgrupper.

Samtaler, indkaldelser – Match

Baggrund

Jobcentrenes arbejde er i højt omfang koncentreret om samtaler med borgerne. Jobcentrene måles på, om disse samtaler og tilbud (aktiveringer) afvikles rettidigt
DFDG indeholder udover samtaler også indkaldelserne til disse, da indkaldelserne udstilles på Jobnet, hvor borgeren kan ombooke. Kunden tilbyder jobcentrene en onlineapplikation til at håndtere ombookingen, kalenderintegration m.v. (via Jobcenter Planner). Men denne applikation er ikke en del af DFDG. Indkaldelser og samtaler har ingen sammenhæng i den logiske model.
Ved disse samtaler udføres der i de fleste tilfælde en matchning eller en visitering af borgeren. Matchningen sker i forhold til beskæftigelsesområdets match-model, der inddeler borgeren i tre kategorier. Jobbcentrets målgrupper er omfattet af en række forskellige visitationssystemer (beskrivelsen er ikke udtømmende fsva. målgrupper)

Ved samtaler indgås der desuden en aftale mellem jobcenteret og borgeren. Denne aftale udstilles på Jobnet via metoden GetConductedInterviews i JobnetBookingService.

Implementering

Registrering af samtaler og match foregår i PersonRegistrationsService CreatePersonInterview og CreatePersonCategory.
Udstillingen af samtaler og visitationskategoriseringer sker gennem PersonStatusService.
Registrering af indkaldelser foregår i BookingService. Udstillingen af indkaldelser til jobcentre og a-kasser er via PersonStatusServices og via WSRM. Udstilling af indkaldelser til Jobnet foregår i JobnetBookingService.
I 2015 er webservicemodellen bragt i overensstemmelse med den logiske model således at der opereres med én samtale og én match-model. På udbudstidspunktet udestår en oprydning i databasen således, at historiske indkaldelser og samtaler fra før juli 2015 skilles ad.
Udrulning af muligheden for ombooking og selvbooking via Jobcenter Planner er afsluttet i 2015. I 2016 åbnes der for at jobcentrene kan anvende alternative selvbooking løsninger.

Min Plan, aktive tilbud og selvvalgt uddannelse

Baggrund

For store dele af jobcentrenes målgrupper udtrykkes indsatsen gennem en plan – Min Plan. Her skelnes der også mellem ledige, der rent teknisk i PlanService har jobplaner, sygedagpengemodtagere, der har aftale om opfølgning og rehabiliteringsplaner, uddannelsesplaner for unge – og endelig Planer uden plantype.
Min Plan indeholder udover en aftaletekst en række tilbud (populært kaldet aktiveringer) der enten kan være virksomhedsrettede i form af forskellige tilskudsordninger m.v. eller uddannelsesrettede, fx i form af jobsøgningskurser eller ordinær uddannelse.
Min Plan og tilhørende aktiveringer indgår fra januar 2015 i DFDG for alle jobcentrets målgrupper. Min Plan og med tilhørende aktiveringer en del af DFDG, og de udstilles for borgeren på Jobnet – for de fleste målgrupper fra januar 2015 og for de sidste målgrupper fra januar 2016.
På Jobnet skal borgeren kvittere for at have set Min Plan.
A-kasserne kan fra januar 2016 se Min Plan i egne fagsystemer via kald af DFDGs webservices (PlanService eller MyPlanService).
Udover tilbud har ledige dagpengemodtagere ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Dette registreres i dag i DFDG som fravær - en række jobcentre har dog valgt også at registrere selvvalgt uddannelse som et tilbud. Selvvalgt uddannelse er dog ikke et tilbud i lovens forstand. Der adskilles mellem de forskellige former for tilbud og andre tilbudslignende aktiviteter via en kodeliste fra DFDG.

Implementering

Min Plan og aktiveringer registreres gennem PlanService og ActivityService.
Når borgeren har kvitteret på Jobnet sendes denne kvittering tilbage til sagsbehandlingsdelen som en besked på køen.
Min Plan og aktiveringer leveres til Det Statistiske Datavarehus, der bl.a. anvender disse data til beregning af rettidighed (se nedenfor), og videre fra Det Statistiske Datavarehus til Danmarks Statistik, hvor oplysningerne indgår i opgørelsen af bl.a. ledighedsstatistikken.

Fravær og fritagelser

Baggrund

Når borgeren ikke er i "normalsituationen" (eller i et aktiveringstilbud) har borgeren typisk et fravær, fx sygdom. Fraværet kan medføre en eller flere fritagelser for hhv. rådighed, samtale og tilbud (aktivering). Sammenhængen mellem fravær og fritagelse skifter fra kontaktgruppe til kontaktgruppe, til tider for de enkelte kategoriseringer inden for en kontaktgruppe, og er forholdsvis komplekse. Reglerne er dokumenteret i Webservice-dokumentationen.

Implementering

Fravær registreres gennem AbsenceService og IllnessCompostiveService og læses gennem PersonStatusService.
Ved registrering af fravær fra Jobnet anvendes en række andre Jobnet-specifikke services.

Tendenser

Der er ingen konkrete planer om at ændre logikken vedr. fravær og fritagelser, men der sker regelmæssigt tilpasninger som følge af regelændringer – fx i form af nye fravær og fritagelser eller i form af ændringer til hvilke kontaktgrupper, der kan have de enkelte fraværs- og fritagelsestyper.

Rettidighed

Baggrund

Jobcentrenes produktion styres i høj grad af rettidighed. Rettidigheden fortæller hvornår en borger senest skal til hhv. samtale og i tilbud (aktivering). Rettidigheden bygger på komplekse beregninger og foretages derfor for nogle målgrupper centralt i Det Statistiske Datavarehus.

Implementering

Rettidighedsdata udstilles som datasæt, der hentes ind i de kommunale systemer, hvor de danner baggrund for udsøgninger. Rettidigheden udstilles desuden i PersonStatusServicen, og en søgeservice - TimelinessSearchService.
Det er et af de dataflows, hvor data flyder fra DFDG til Det Statistiske Datavarehus og tilbage igen.

Tendenser

De konkrete regler for området ændres generelt løbende.

Andre forretningsmæssige elementer

Helbredsmæssige begrænsninger

Jobcenteret og a-kasserne kan registrere helbredsmæssige begrænsninger for en borger. Fx kan en rygskade give begrænsninger i borgerens evne til at varetage fysisk tungt arbejde.

Samtykke

Når en borger flytter mellem myndigheder kræver det for nogle oplysningstyper samtykke fra borgeren, før den nye myndighed kan tilgå sagen. Dog er der på beskæftigelsesområdet en række registreringer om borgeren, der er tilgængeligt på tværs af myndigheder pga. kravet om landsdækkende jobformidling.

Underretningspligtige hændelser

Hvis en dagpengemodtager ikke overholder sine pligter sendes der besked til a-kassen i form af en såkaldt underretningspligtig hændelse. Herefter tager a-kassen stilling til evt. sanktioner.

Partshøring

For kontanthjælpsmodtagere, der ikke overholder deres pligter, indledes der en partshøring. Denne er dog p.t. ikke it-understøttet i DFDG, men kan være genstand for en senere digitalisering jf. kontanthjælpsreformen.

Persongruppemarkering

Persongruppemarkeringer giver sagsbehandler mulighed for at markere en person til udsøgningsformål. Persongruppemarkeringen anvendes også centralt ifm. forsøg. Persongruppemarkeringen kan være landsdækkende, gælde for en beskæftigelsesregion (nu arbejdsmarkedsområde) eller for et enkelt jobcenter.