Søgeord: Cv requirement
Regler for beregning af CV søgbarhed (CV Requirement og CV Availability)
Kravene til CV kan have tre værdier:
- Intet krav om CV
- Ikke krav om søgbart CV (som betyder at der bør være et CV, men det er ikke et krav som håndhæves automatisk)
- Krav om et CV der er søgbart for virksomheder
Kravet om et søgbart CV er den hårdtslående forskel i denne sammenhæng, det er også det niveau der primært bliver opereret på i det meste af beskæftigelsessamarbejdet, og i fx fravær-fritagelses regeldefinitionerne skrives der kun "Krav om CV" når der menes krav om et cv som er søgbart.
Disse tre værdier beregnes ud fra borgerens kontaktgruppe, tilmelding, visitationsgruppe PersonCategoryTypeIdentifier samt fravær som beskrevet i tabellen herunder.
I tabellen optræder de fire fraværskategorier "Syg", "Barsel", "Pasning" og "Øvrig fravær", der er defineret som:
- Syg: Fraværskoder 11, 12 og 13, diverse sygdom.
- Barsel: Fraværskoder 4 "Fædrebarsel" og 8 "barsel",
- Pasning: 19 "Pasning af egne børn", 20 "Pasning af syge m.v" og 22 "Særlig øvrige".
- Øvrig fravær: Alle andre fraværskategorier.
Reglerne bliver bl.a. benyttet af batch-jobbet KC-TASS-CVUpdate, der ved hjælp af disse regler kontrollerer, om et fremtidigt skift af CV-tilgængelighed indrapporteret fra Jobnet er gyldigt, når tidspunktet for det ønskede skift nås. Et ønsket skift af CV-tilgængelighed til "Ikke søgbart" vil ikke blive gennemført, hvis det iflg. reglerne er påkrævet, at borgeren har et søgbart CV.
DFDG ændrer søgbarheden til at CV sættes søgbart når man skifter status til at have pligt til søgbart CV. DFDG ændrer kun til at CV er ikke-søgbart når borger afmeldes. Se flowtegninger nedenfor for detaljer
Krav til CV og CV-søgbarhed for kontaktgrupperne 1-13 og 23-28
For alle kontaktgrupper gælder generelt at når man ikke er tilmeldt så har man ikke pligt til at have et søgbart CV. Undtagelser til dette er Fleksjobvisiteret (7) og Seniorjob (23), som skal have søgbart CV også når ikke tilmeldt (dog gælder fritagelser stadig).
Ikke krav om søgbart CV er en mellemstatus som ikke håndhæves med automatik. Borger bør have, og arbejde på et CV, men der er ikke krav om søgbarhed.
Detaljering om fravær m.m. i følgende regneark (NB! Der er en fane som er LAB-opdateret og en der gælder frem til LAB):
Krav til CV og CV-søgbarhed for kontaktgrupperne 14-22
For disse kontaktgrupper gælder helt generelt at hvis borger er tilmeldt (selv om de ikke har pligt til det, men som praktisk talt alle har ret til at være) så skal man have et søgbart CV, ellers ikke.
Eksemplificeret ved kontaktgruppe 14:
Kontaktgruppe | Visitation | Tilmeldt | Fravær | CV Krav |
---|---|---|---|---|
Førtidspensionister (14) | - | Nej | - | Intet krav om CV |
Førtidspensionister (14) | - | Ja | - | CV skal være søgbart |
Førtidspensionister (14) | - | Ja | SygdomSygemelding (11) | Intet krav om CV |
Flow for hvornår CV-søgbarhed ændres
Når borger sætter CV søgbart forbliver det søgbart til han selv ændrer på dette, eller han afmeldes. Ved afmelding vil CV'et blive sat ikke-søgbart, men borger vil få tilbud om at bevare søgbarheden ved at sætte søgbart igen, og det vil da fremadrettet være søgbart.
Borger får kun mulighed for at sætte sit CV ikke-søgbart hvis han ikke har pligt til at have søgbart CV.
Når CV ikke er søgbart, og man skifter status (kontaktgruppe, klientkategori, får fravær og lign.) undersøger DFDG om man skal have søgbart CV, og sætter søgbart hvis man skal have søgbart CV.